Se afstemningsresultater: Kampens resultat?

Stemmeafgivere
107. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FC København Sejr!

    16 14.95%
  • Uafgjort!

    39 36.45%
  • Galatasaray Sejr!

    52 48.60%
Side 1 af 6 1234 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 81

Emner: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    809

    Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Sæsonens mest spændende og sportslige vigtigste udebanekamp spilles onsdag kl.20.45, når man på Türk Telekom Arena kan opleve:
    Galatasaray vs. FC København

    Optakt:
    Fra pot 3 kunne FC København både have trukket Borussia Dortmund og Manchester City, hvilket meget godt viser styrken i turneringen, men som alle ved endte man med Galatasaray. Ståle Solbakken har hele tiden nævnt at opgørene mod netop Tyrkerne er de sportsligt vigtigste med henblik på at opnå den 3.plads, som giver adgang til Europe League efter vinterpausen. Stillingen i Gruppe B inden 3.runde af Champions League's gruppespil:
    1. Real Madrid, 2 Kampe, 2 sejre, 6 point (målscore: 10-1)
    2. Juventus, 2 Kampe, 2 uafgjorte, 2 point (3-3)
    3. FC København, 2 Kampe, 1 uafgjort, 1 nederlag 1 point (1-5)
    4. Galatasaray, 2 Kampe, 1 uafgjort, 1 nederlag, 1 point (3-8)

    Man har hørt det igen og igen i disse uger - og man kan ikke undgå at nævne det når man taler Galatasaray's hjemmebane - de utroligt passionerede fans skulle skabe den vildeste stemning i Europa. Selve stadionet er relativt nyt - færdigbygget i 2011 og med en kapacitet på 52.652 tilskuere. Opførslen anslåes for resten til at have kostet 250 millioner US$. I 2011 opnåede Galatasaray's fans at skabe et lydniveau på 131,76 decibel, hvilket var det højest registrerede dengang og derfor førte til en plads i "Guinness Rekord"-bog. Denne rekord er dog blevet slået efterfølgende. Som det fremgår af logoet er klubben grundlagt i 1905 og har siden etableringen vundet det tyrkiske mesterskab hele 19 gange. Galatasaray er rivaler med de 2 andre store Istanbul-hold Fenerbahçe og Beşiktaş. Både i den tyrkiske ligasæson 2011/2012 og 2012/2013 vandt Galatasaray mesterskabet og kvalificerede sig således direkte begge gange til gruppespillet i Champions League. I sidste års gruppespil kom tyrkerne i gruppe H med Manchester United, Sporting Braga og CFR Cluj - og denne gruppe blev meget lige, hvis man ser bort fra Braga som udelukkende fik en enkelt sejr, over netop Galatasaray. I sidste runde af gruppespillet slog Manchester United Galatasaray 1-0, hvilket betød at englænderne gik forbi tyrkerne i tabellen. Galatasaray endte således med 10 point på 2.pladsen i gruppen - 2 point efter Manchester United og kun foran CFR Cluj på grund af at tyrkerne havde været bedst i de indbyrdes kampe mod rumænerne. I 1/8-delsfinalen mødte Galatasaray Schalke 04, som man slog ud efter først 1-1 hjemme og derefter en 3-2-sejr i Tyskland. I kvartfinalen trak Galatasaray mægtige Real Madrid og det blev for stor en mundfuld for tyrkerne. Real Madrid slog dem sikkert 3-0 i Madrid og kom i returkampen hurtigt foran, så der var aldrig spænding om avancementet, selvom Galatasaray fik vendt returkampen til en 3-2-sejr. En flot Champions League-kampagne, som endte i kvartfinalen og hvor Burak Yilmaz fik reklameret godt for sig selv med rigtigt mange mål. Dette har også gjort Yilmaz aktuel for mange sportschefer og blandt andet er han i oktober måned blevet rygtet til selveste Chelsea. Som nævnt er Galatasaray kvalificeret til denne sæsons Champions League gruppespil via mesterskabet i Tyrkiet og dette blev vundet med 71 point - hele 10 point ned til Fenerbahçe på 2.pladsen.

    FC København har forbedret sine resultater på det seneste, men dette kræves også for at opnå resultater mod Galatasaray, som kan give adgang til Europe League efter vinterpausen. En af de spillere der igen skal vise høj klasse er Johan Wiland, som blandt andet stod en fantastisk kamp mod Juventus i Champions League gruppespillets første runde, og som topper listen over antal redninger i gruppespillet for alle de 32 hold. Denne gode statistik er noget man i høj grad kan være stolte af i København.
    KAMPENE MOD GALATASARAY ER DE SPORTSLIGT VIGTIGSTE I CHAMPIONS LEAGUE GRUPPESPILLET
    - HOLDET SKAL STØTTES HELE VEJEN - ALLE MAND TIL ISTANBUL!!!

    Officiel optakt:
    FCK.DK: Ståle - første 20-25 minutter altid vigtige.
    FCK-TV: Lars J - vi skal have brystet frem.
    FCK-TV: Kom med holdet på turen til Istanbul.
    FCK-TV: Ståle - Vi skal være klar på stormløb.
    FCK-TV: Hør Ståles sjove historie om Mancinis autograf.
    FCK-TV: Rúrik - glæder sig til atmosfæren.
    FCK.DK: Sigurdsson - nullet mod AaB betyder meget.
    Optakt fra UEFA.com.
    Optakt fra tipsbladet.dk.
    Alternativ optaktstråd på nærværende forum.

    www.fcknews.com

    Trupperne:
    FC København:
    Såfremt truppen bliver tilgængelig vil et senere indlæg forhåbentligt præsentere den…

    Karantæner: Ingen
    Skader: Ingen

    Galatasaray:
    Såfremt truppen bliver tilgængelig vil et senere indlæg forhåbentligt præsentere den…

    Karantæner: Ingen
    Skader: Ingen


    Forventede startopstillinger:
    Johan Wiland
    Lars Jacobsen – Ragnar Sigurdsson – Olof Mellberg – Pierre Bengtsson
    Rúrik Gislason – Claudemir – Thomas Delaney – Daniel Braaten
    Nicolai Jørgensen
    Igor Vetokele

    Bruma – Didier Drogba – Burak Yilmaz
    Wesley Sneijder – Felipe Melo
    Selcuk Inan
    Albert Riera – Aurelien Chedjou – Semih Kaya – Emmanuel Eboué
    Fernando Muslera

    Form:
    FC København:
    V-T-T-V-V (Målscore: 11 - 10)

    25. Sep 2013 Hvidovre – FC København 2-4 (DBU Pokalen)
    28. Sep 2013 BIF – FC København 3-2
    02. Okt 2013 Real Madrid – FC København 4-0 (Champions League)
    06. Okt 2013 FC København – SønderjyskE 2-1
    20. Okt 2013 FC København – AaB 3-0

    Galatasaray:
    ?-U-U-T-V (Målscore: 8 - 6)*

    22. Sep 2013 Besiktas – Galatasaray 1-2*
    28. Sep 2013 Galatasaray – Rizaspor 1-1
    02. Okt 2013 Juventus – Galatasaray 2-2 (Champions League)
    06. Okt 2013 Akhisar Belediye Genclik Ve Spor – Galatasaray 2-1
    19. Okt 2013 Galatasaray – Karabukspor 2-1

    *Kampen blev stoppet.

    Sæsonens anden Champions League-kamp mod Galatasaray bliver spillet tirsdag den 5.november i PARKEN.

    Dommeren:
    Makedonske Aleksandar Stavrev skal holde hovedet koldt i heksekedlen.

    Se kampen:
    På Türk Telekom Arena:


    Vejret:


    Oddset:
    Galatasaray – FC København: 1 - X - 2
    Danske Spil: 1.40 - 4.75 – 7.80
    Unibet: 1.38 – 4.80 - 8.50
    Betsafe: 1.37 - 4.75 - 8.25

    Behørigt tak til: FC København, Nipserstat, Bold.dk, dmi, tipsbladet.dk m.fl.

    KAMPENE MOD GALATASARAY ER DE SPORTSLIGT VIGTIGSTE I CHAMPIONS LEAGUE GRUPPESPILLET
    - MAN BØR IKKE SNYDE SIG SELV FOR EN FANTASTISK OG ANDERLEDES TUR - ALLE MAND TIL ISTANBUL!!!

    /Steffen
    Sidst redigeret af Steffen_Corleone : 23.10.13 kl. 06:40

  2. De følgende 5 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Oct 2006
    Indlæg
    1,097

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Dit billede under beskrivelsen; "Türk Telekom Arena" er forkert. Billedet er fra Şükrü Saracoğlu, Fenerbahces hjemmebane.

    Ellers godt arbejde, som altid. :)
    Jeg forelskede mig i fodbold på samme måde, som jeg forelskede mig i en kvinde: Momentant, ukritisk og uden tanke på den smerte, det ville bringe.

  4. De følgende 3 brugere er enige:

  5. #3
    Tilmeldingsdato
    Oct 2011
    Indlæg
    903

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Hvornår bliver truppen udtaget? Og er alle rejst med derned? Kan ikke rigtig finde oplysningerne nogen steder.

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    5,119

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Citat Oprindeligt indsendt af skroder Se meddelelser
    Dit billede under beskrivelsen; "Türk Telekom Arena" er forkert. Billedet er fra Şükrü Saracoğlu, Fenerbahces hjemmebane.

    Ellers godt arbejde, som altid. :)
    Tror nu, den er god nok. De to stadions minder bare meget om hinanden.

    EDIT: Men billedet ligner til gengæld grangiveligt en computeranimation.
    Sidst redigeret af Garneren : 22.10.13 kl. 23:10
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  7. De følgende 3 brugere er enige:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    May 2012
    Indlæg
    852

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Citat Oprindeligt indsendt af Garneren Se meddelelser
    Tror nu, den er god nok. De to stadions minder bare meget om hinanden.

    EDIT: Men billedet ligner til gengæld grangiveligt en computeranimation.
    Tror det er fordi billedet er rettet inden dit indlæg, Det der er i hvert fald et andet stadion. :-)

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #6
    Tilmeldingsdato
    Dec 2008
    Indlæg
    949

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Bud på opstillingen i aften:

    Wiland
    Lars Oluf Ragnar Pierre

    Gislasson Delaney Claudemir Bolanos

    Jørgensen Braaten

    Synes den er svær og har sat Bola på da jeg ikke tror at Ståle vælger Toutouh igen...Så er han jo nærmest kun CL spiller.... Har svært ved at se Adi i kontrafasen og Vetokele er bare ikke boldfast nok... Spørgsmålet er så om han kunne finde på at smide Santin ind , men han har jo bare aldrig vist CL niveau....Trækker Ståle en kanin op af hatten eller ....?

    Forza FC og lad troen på point indfinde sig i løbet af dagen, tak.....

  11. Den følgende bruger er enig i dette:

  12. #7
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,325

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Jeg har godt nok også svært ved, at forudsige en start 11'er. Tror din rammer nogenlunde, omend der nok bliver byttet rundt på Bola og Gisla. Men angrebet bliver godt nok svært for mig lige at forudse. Jørgensen får nok den hængende angriber rolle, men hvem der kommer til, at være ved siden af ham er lidt en gåde. Synes bestemt ikke Braaten har været overbevisende i de kampe hvor han har været på toppen, så jeg tror nu godt, at Vetokele kan få lov til, at starte ved siden af Jørgensen.

    Men jeg tror nu vi får det rigtig svært i Tyrkiet i aften, så vi skal være heldige med en uafgjort. Synes Galatasaray har gjort en god figur indtil videre og selvom de tabte 6-1 til Real, så blev de sænket på omstillinger og de havde i første halvleg nogle gode muligheder. Desuden tror jeg ikke vi kan satse for meget på omstillinger, da vi ikke har formået at få noget rigtigt ud af dem endnu - men jeg håber at Bola får fingeren ud (hvis han starter) og at ham og Gisla får sat fart på mulige omstillinger.

  13. Den følgende bruger er enig i dette:

  14. #8
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,509

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Der er megen snak om decibel og stemning på kogepunktet dernede. Er der i den forbindelse nogen der ved noget om hvor (u)tålmodige deres fans er, vil de begynde at pifte af deres egne hvis den står 0-0 ved pausen f.eks?
    72' Grønkjær leger med Barca, Barca-style. Rob Palmer @ SkySports 1: "Gronkjaer... he's like the Peter Pan of football, flying around the field... calmness, composure, awareness, footwork, skill... fantastic!" Video (med engelske komm.), Video (med danske komm.)

  15. #9
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    2,310

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Jeg håber på, at Pourié får spilletid i dag. Formentlig bliver det primært omstillinger vi skal leve på, og der plejer han trods alt at være rimelig skarp.

  16. De følgende 3 brugere er enige:

  17. #10
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,544

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Har svært ved at forestille mig, at en spiller, der ikke er fundet god nok til Superligaen, vil få spilletid i CL.

  18. De følgende 8 brugere er enige:

  19. #11
    Tilmeldingsdato
    Nov 2012
    Indlæg
    178

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Info primært til alle fans i Istanbul.

    Det er vigtigt folk møder op idag ved sultanahmet square senest kl: 17:00 - og det er til alle.

    tyrkisk politi ville ikke tillade os FCK fans at tage metro til stadion, så idag på det officielle sikkerhedsmøde blev det koordineret at der vil afgå
    busser fra denne omtale square præcis kl: 19:00 - det vigtigt alle fans møder op og samlet kommer til stadion da ALLE andre former for transport til stadion vil gøre at man med minimal chance vil kunne komme til at blive sat af ved vores indgang, som er en speciel udeholds indgang, som gør ingen hjemmeholds fans kommer
    forbi.

    prinsen tur/tur er 10lire ala en dansk bus billet.


    kender folk derhjemme nogen der er i Istanbul og som der læser dette, må alle gerne hjælpe med at formidle
    dette tak!

    fantastisk aften igår - tror på en mere iaften !

    mvh
    Daniell

    Forza FCK
    På vegne af SLO-teamet i F.C. København

  20. De følgende 3 brugere er enige:

  21. #12
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    2,310

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Citat Oprindeligt indsendt af cybamerc Se meddelelser
    Har svært ved at forestille mig, at en spiller, der ikke er fundet god nok til Superligaen, vil få spilletid i CL.
    Det har jeg skam også, men derfor kan jeg vel godt håbe alligevel :) desuden fik Toutouh jo en uventet startplads mod Real Madrid, så helt usandsynligt er det ikke.

  22. #13
    BigDumbFate Slettet

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Tror du ikke han hentydede til udsagnet omkring Pourie ovenfor hans indlæg?

  23. #14
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    2,310

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    Citat Oprindeligt indsendt af BigDumbFate Se meddelelser
    Tror du ikke han hentydede til udsagnet omkring Pourie ovenfor hans indlæg?
    Jo, og netop derfor nævner jeg et andet uventet indspark fra Ståles side ;)

  24. #15
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    445

    Re: Optakts- og kamptråd: Galatasaray – FC København (23.10.13 kl.20.45 Champions League)

    131 decibel på stadion: http://politiken.dk/sport/fodbold/ch...rm-modtagelse/

    FFS det er vildt!
    Mvh Anders
    -----------------------------------------------
    Pessimist for life

Side 1 af 6 1234 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 80
    Sidste Meddelelse: 07.10.13, 10:30
  2. Svar: 82
    Sidste Meddelelse: 23.09.13, 16:17
  3. Svar: 48
    Sidste Meddelelse: 08.12.10, 12:49
  4. Optakts- og kamptråd: Rubin Kazan-FCK (Champions League)
    By PremiAir in forum De korte linier
    Svar: 89
    Sidste Meddelelse: 26.11.10, 11:23

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •