Kære alle,
Vi er snart over i slutfasen af smørrebrødskonkurrencen. Igennem den sidste måned er blevet diskuteret panering, rugbrød vs. franskbrød, det rette tilbehør til gammel ost, lykken ved sky, produktionsmetoder til leverpostej og et hav af andre emner, både i trådene og i skakten. Og meget ofte er diskussionerne blevet ledsaget af en Pavlovsk rumlen i maven og en pludselig lyst til højtbelagt smørrebrød.
Derfor en lille mini-evaluering omkring hvordan konkurrencen har påvirket sidelinie brugernes hverdag og livvidde. Man kan stemme på flere muligheder i ovenstående.