Jeg vil langt hellere have en superangriber end to lunkne. Santin var god, men det var til alles bedste, at han kom videre. Pourie ligeså. Pourie ER god, men var desværre en smule fejlcastet/svær at omvende til FCK's stil. Glem ikke, at Pourie og Santin formentlig har lettet lønbudgettet en hel del.
Mht. offensive kræfter vil jeg altså mene, at vi både kan smide Jørgensen, Toutouh, Braaten og Amankwaa på toppen, hvis vi har brug for et andet type angreb i en kamp. Ved godt, det ikke er optimalt, men det er trods alt en flok offensive profiler oven i to valg, der p.t. synes 'sikre' i Corner og Vetokele.
At vi ikke fik Zanka var bestemt en streg i regningen. Men mon ikke, at vi får ham til sommer i stedet? I mine øjne er vi også samlet gået styrket ud af det her transfervindue. Vi manglede klart en targetman, og vi fik langt mere her, end vi turde håbe på. Ragnar-salget var vel nødvendigt, når en russisk klub pludselig vil smide så mange penge for ham, men forhåbentlig giver det mulighed for endnu et spektakulært indkøb til sommer.
Tror helt ærligt ikke, at det er en spiller, der gør forskellen her. Vi HAR en bedre trup end FCM. Og kan vi vinde de indbyrdes kampe mod dem, ser det særdeles fornuftigt ud mht. mesterskab. Har vi en dårlig dag i de her kampe, ser det til gengæld rigtig skidt ud. Men FCK plejer/plejede at have en ret så god evne til at sætte tingene på plads i de kampe, hvor nerverne bør være størst. Ingen jinx her. Det kan som sagt bestemt gå galt. Kombinationen Ståle/Corner/fremragende formkurve gør det dog svært ikke at tro bare lidt på, at det, der syntes umuligt efter fem spillerunder, nu ser ganske muligt ud.