Viser resultater 16 til 23 af 23

Emner: Superligaemner 2014

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,341

    Superligaemner 2014

    Jeg synes transfertrådene hurtigt bliver uoverskuelige, så tænkte at der måske var grundlag for en separat tråd hvor fokus er på Superligaspillere som vi kunne være interesserede i.
    Ståles indkøb synes at vise en tendens med netop ikke, at hente suppespillere, men derimod bliver der primært kigge udenlands, så det stiller spørgsmålet om der er nogen Superligaspillere der kunne være enten en umiddelbar forstærkning eller en langsigtet investering.
    Det flyver tit omkring med rygter om, at diverse Superligaspillere rygtes til os og alverdens steder hen, men synes generelt fokus skal holdes på at diskutere mulige forstærkninger og hvor realistisk en transfer vil være samt at sammenligne kvaliteten med udenlandske alternativer.

    Målmand:

    Nicolai Larsen
    Han har stået en rigtig god sæson, men han har stadig 4 år tilbage af sin kontrakt med Aab som nok gerne så sig fri for at miste ham.
    Jeg tvivler stærkt på, at det er en mand som vi henter i den nærmeste fremtid, da vi har hentet SA og den en anden kandidat fra Superligaen er Hradecky, men det virker mere usandsynligt (og mindre ønskværdigt).

    Forsvar:

    Michael Lumb
    Har spillet en fin sæson for FCV og har et højt niveau og slår nogle gode indlæg. Synes han har udviklet sit spil en hel del siden AGF-tiden. Han har ikke et uhyre højt topniveau, men har derimod et højt bundniveau, selvom det har været svært at vurdere hans defensive præstationer, da han tit får meget hjælp grundet FCV's defensive tilgang. Han har vist kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt, så at hente ham må betegnes som yderst realistisk - om han har niveauet er en anden sag, men jeg mener at han kan forstærke holdet når Pierre smutter.

    Erik Sviatchenko
    Vi skulle angiveligt have udtrykt en smule interesse for Sviatchenko og han har i denne sæson også spillet godt og været et af højdepunkterne for FCK der har spillet en relativt god sæson (men heldigvis kollapsede til sidst - måske grundet skade til Sviatchenko). Han har tidligere bebudet, at han gerne vil videre og har udtrykt interesse for os, men det ser ud til at han også gerne vil tage et større skridt - men mon ikke han takker 'ja tak' hvis Nordens største klub banker på døren.
    Han har dog stadig 1½ år tilbage af sin kontrakt, så FCM vil nok forlange en lidt høj pris, specielt når det er konkurrenter fra samme liga der spørger. Realistisk ligger Sviatchenko et stykke væk, da han måske vil være for dyr og ikke vil være garanteret en startplads grundet de to svenske vikinger.

    Jean-Claude Bozga
    Han har spillet godt hos FCV og vi skulle angiveligt have været på udkig efter ham. Han er et rigtigt stort brød og derfor stærk i hovedspillet. Jeg synes dog ikke han passer ind i vores system, da hans tekniske færdigheder langt fra har virket overbevisende. Det er yderst realistisk at vi kan hente ham, men jeg tvivler stærkt på at det bliver en realitet med den trupsammensætning der i øjeblikket er. Et muligt scenarie vil være, at have ham i kombination med en mere mobil forsvarsspiller, men jeg synes stadig ikke han har niveauet, selvom han er en spændende spiller.

    Jakob Ahlmann

    Han fik for alvor sit gennembrud i denne sæson på venstrebacken for Aab. Dog har jeg ikke lagt specielt meget mærke til hans præstationer, men jeg hæfter mig ved, at han har scoret to mål, men derimod også kun lagt op til to. Det er svært at vurdere hans betydning på dette grundlag, men Aab har virket mest overbevisende i omstillingsfasen hvor han måske ikke altid er kommet til sin ret. Det virker dog ikke så realistisk at han vil her til og mon ikke Aab vil kræve en del for ham nu hvor udlandet, måske, har spottet ham.

    Jonas Knudsen
    Har også for nyligt fået sit gennembrud. Han har gjort fin figur hos Esbjerg på venstrebacken og burde være realistisk at tilknytte. Dog er han en ung og relativt uprøvet spiller, men han har i denne sæson fået masser af spilletid og lagt op til fem mål og selv scoret et.

    Jesper Juelsgård
    Har i en længere periode spillet fast for FCM og har en denne sæson udviklet sit spil yderligere. Han minder meget om den type backspiller vi er vant til at se, da han er god både offensivt og defensivt og han har et stort løbepensum. Om vi kan tilknytte ham er et større puslespil, da han nok helst vil til udlandet hvor interessen også skulle være stor og FCM vil nok kræve en del penge for ham.

    Midtbane:
    Jeg har svært ved at udpege hvem i Superligaen der kan gøre sig på vores centrale midt, da vores centrale midt fungerer på en anden måde end man ser i de andre klubber, derfor vil fokus mest være på kantspillere.

    Kasper Kusk
    Har været en af Superligaens helt store profiler i denne sæson hvor han har været med til at løfte Aab's spil. Han har haft en del frihed på banen, da han har haft Risgaard og Wurtz bag sig, men har primært figureret på kanten. Man skal især ligge mærke til hans gode teknik og han er stadig ung og har et stort potentiale. Jeg tror ikke der er tvivl om, at vi er interesserede, men han virker urealistisk at få tilnkyttet, især når udlandet også lurer.

    Nicolaj Thomsen
    Har ikke været lige så overbevisende som Kusk, men har stadig vist rigtig gode takter og er også en ung spiller med stort potentiale. Han er vel i samme båd som Kusk - vi viser interesse, men han virker urealistisk at få hentet. Jeg tror dog ikke, at han ville kunne have samme indflydelse som Kusk på vores hold og han ville ikke være garanteret en startplads, hvor jeg vurderer Kusk til at være tættere på en startplads (dog har ingen af dem niveauet til at slå Jørgensen af venstrekanten).

    Emil Larsen
    Spillede et rigtig stærkt efterår, men er dalet lidt i foråret. Han virker gennembrudsstærk og har god teknik og så virker det til, at han kan anskaffes billigt og han vil nok gerne til København. Tror godt han vil kunne udfordre Gislasson på højrekanten, men han foretrækker vist selv den venstre kant, hvor han så skulle duellere med Jørgensen - en duel han ville tabe. Tror ikke han har en høj prioritet hos Ståle og han er nok ikke interesseret i, at være backup.

    Bashkim Kadrii
    En ærgerrig højrekant der for alvor fik bidt sig fast på OB's førstehold indtil en skade bremsede ham. Han virker utrolig gennembrudsstærk og også målfarlig. Han er dog i samme situation som Emil Larsen, hvor han helst vil være på venstrekanten, men godt kan spille højrekant. Jeg tror han ville være meget opsat på, at komme til København, men nok heller ikke som backup, da han har udsigt til spilletid i OB og af denne grund tror jeg heller ikke han er højt prioriteret hos Ståle.

    Casper Sloth
    Den eneste centrale midtbanespiller fra Superligaen jeg lige kunne komme på, der kunne fungere på vores midtbane. Han har haft en noget blandet sæson i AGF hvor mange betragtede ham som den største profil, men der opstod noget ballade hvor han ikke kom i startopstillingen i en periode i foråret hvor AGF floppede totalt. Han virker til at have et godt øje for spillet omkring sig og er relativ målfarlig. Det virker temmelig sandsynligt at vi kan tilknytte ham og også for en god mønt når man tager AGF's nedrykning i betragtning. Om han kan fungere ordentligt på vores midtbane er stadig lidt et spørgsmålstegn, da de i AGF brugte et anderledes system end her, hvor han her vil skulle være mere boldbesiddende og også arbejde mere tilbage i banen (hvilket han ikke skulle i AGF, da han havde både Martin Jørgensen og Kasper Povlsen omkring sig).

    Angreb:
    Jeg har svært ved at se nogen angribere der umiddelbart kan forstærke os og problemet er vel nærmere, at vi skal skille os af med nogle angribere.

    Det var så min liste. Kom gerne med forslag, rettelser og/eller kommentarer til mine forslag. Jeg har prøvet at holde listen realistisk, både med henhold til om vi kan hente dem, men også om de er gode nok. Jeg har valgt at inkludere nogle spillere som tit er oppe at vende herinde, selvom de virker urealistiske. Jeg har også undladt en del midtbanespillere, da vi mest af alt søger efter komplette midtbanespillere der ikke er afhængige af, at have en defensiv mand bag sig for at virke. Derfor har jeg blandt andet undladt FCM's Petter Andersson, for han virker som en offensiv midtbanespiller der ikke deltager det helt store i det defensive (selvom han er en svær mand at bedømme, da han har været skadet en del).
    Skriv også hvis i mener tråden er overflødig og det hele burde høre til transfertråden ;)

  2. De følgende 4 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. FCK Fancup 2014
    By Thomas FC in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 02.05.14, 07:39
  2. Aprilsnar 2014
    By Thomas FC in forum Diverse
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 02.04.14, 16:48

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •