Side 4 af 4 FørsteFørste 1234
Viser resultater 46 til 53 af 53

Emner: Taktik-tråden

  1. #46
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    5,113

    Re: Taktik-tråden

    Citat Oprindeligt indsendt af Lokomotiv Luxus Se meddelelser
    Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal poste det her indlæg, så den kommer i denne tråd. Håber at nogle vil tage debatten op, mens vi venter på sæsonstart.

    Der er sket en del på spillerfronten denne sommer. Og jeg mener en del, fordi selvom det (mere eller mindre) kun er NJ, der er væk, så er det jo nu engang NJ - vores vigtigste og mest afgørende offensiv spiller. Til er kommet Falk, som vi ud fra træningskampene må vurdere, hurtigt får en rolle. Og så er der vores gode ven Paulovic. På trænerfronten er Wettergren væk, Priske er kommet til. Så er det ikke på tide at debattere lidt taktik?

    Vurderet ud fra træningskampene har jeg bange anelser omkring vores offensiv. Jeg frygter en sæsonstart uden de mange mål, som vi vendte os til i forårssæsonen. Vi mangler sgu manden, der kan gøre noget på egen hånd, og som konstant tiltrækker opmærksomhed. Paulovic har haft det rigtigt svært her i starten. Hvad tænker I andre?

    Derudover kan jeg ikke rigtig finde ud af, om vi ender med at udleje en kant. Pt. kan Falk, Kusk, Verbic, Toutouh, Amankwaa og Bashkim spille kanten. Hvis (når) Delaney bliver solgt, kommer Toutouh givetvis til at spille en større rolle i midten af banen. Derudover kan Bashkim og Falk spille angreb, men der er jo også godt befolket i forvejen. Hvad tænker I andre?
    Det lader til, at du har glemt Ján Greguš. :-) Men interessant diskussion! Det er sgu spændende, hvor stort et hul NJ og Delaney (formentlig) kommer til at efterlade sig. Jeg sætter min lidt til, at Falk i en eller anden grad kan erstatte NJ's kreative side, og så må man virkelig håbe, Santander fortsætter, hvor han slap sidste sæson. Ikke mindst hvis vi skal vente et stykke tid på, at Pavlovic kommer i gang.
    På midtbanen må man formode, at Greguš går ind og tager Delaneys plads, når/hvis han bliver solgt. Jeg er virkelig blank på hans niveau, men jeg håber, han typemæssigt er en mere offensivt kreativ spiller (apropos pointerne i denne tråd i forbindelse med Wettergrens ansættelse for et år siden). Det kunne være en måde at kompensere for det kreative hul, NJ efterlader, hvis vi kan få mere chanceskabende spil fra de centrale midtbanespillere og dermed flere strenge at spille på. Men umiddelbart er jeg egentlig mere nervøs for det fysiske/ledelsesmæssige hul, Delaney efterlader end for offensiven.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  2. #47
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Taktik-tråden

    Selve spillets opbygning ser jeg ikke, at NJ's afgang kommer til at betyde det helt store, netop med Gregus, Pavlovic og Falk og deres kreative evner. Dog har vi sagt farvel til en spiller, som stod for 20-25% af alle mål i sidste sæson i alle turneringer.. Vi ved det godt, og det ved vores modstandere også, at vi nu kun har én reel bomber af kvalitet, så det bliver nemmere at dæmme op for os, medmindre resten af holdet træder et niveau op ift. målscoringen.
    Nu har jeg ikke set træningskampene, men har man prøvet konstellationen Bashkim-Falk på hhv. kant og angreb? Og i så fald, hvordan er det gået?

  3. #48
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    854

    Re: Taktik-tråden

    Jeg må tilstå at jeg (stadig) er positivt stemt ovenpå NJs afgang. Jeg synes der gik Ronaldo i den lidt for ofte - han sugede mange bolde til sig og gav den ikke altid videre - noget jeg mener kostede os mere i Europa end i Superligaen hvor NJ var god nok til at putte mål og assists på tavlen.

    Jeg glæder mig til, at vi - forhåbentlig - udvikler os til at angribe en anelse mere kollektivt som hold. Noget jeg tror vil få folk som Kusk, Falk og Toutouh til at se gode ud. Og formentlig også Pavlovic, selvom jeg har en fornemmelse af, at han skal bruge et halvt/helt år på at a) blive rettet til fysisk og b) finde sig til rette med rollen som angriber i KBH. Lad os håbe han er en moden fodboldspiller som kan klare transitionen på no-time, men realistisk set, så kommer det nok til at tage lidt tid.

    Som jeg husker det, så var den centrale midt lidt af en akilleshæl for os indtil Delaney foldede sig ud og Amartey blev fyldt på. Jeg håber at Kvist og Toutouh/Greguš er gode nok til at løfte den arv og er glad for at vi har et øjeblik til at køre Greguš ind. Toutouh døjede meget med småskader sidste år og nåede aldrig et langt, kontinuerligt peak. Jeg tror rigtig meget på Yous og ser et stort lys i ham og hans relationelle færdigheder, så jeg ser egentlig - hvis han kan undgå skader - at Yous godt kunne tage Delaneys plads, han skal bare i god nok kampform. Lidt ligesom Delaney i sin tid skulle spille en masse kant inden han blev rykket ind centralt. Ikke at jeg tror Yous har noget imod at spille på kanten, men jeg tror han kunne gøre en masse godt, sådan lidt Pogba-style, inde midtpå - godt skud, fremragende overblik, en masse løb og en dygtig bolderobrer, som dog godt kan bygge lidt på i hovedspillet og en smule i presspillet, hvor han dog er et naturtalent.

    Alt i alt bliver der nok lidt growing pains, men det skal nok ende lykkeligt ;)
    "Men det er fodbold. Vi er neanderthalere alle sammen." - Zanka

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

  5. #49
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,201

    Re: Taktik-tråden

    Baseret på de første 30 min af 2. halvleg i gårsdagens derby, og de første 20 min af kampen mod Sønderjyske i parken, synes jeg det er relevant at genoplive denne tråd.
    Er Ståle igang med at opbygge FCK-Ståle 3.0, og skal dette hold til at spille en slags Tiki Taka?
    Mine spekulationer kommer udfra denne gennemgang af Michael Laudrup, hvor han viser Barcelonas fejl og mangler anno 2019, og sammenholder det med Barcelona 2011.

    https://www.tv3sport.dk/sport/fodbol...t-de-senere-ar

    Det jeg bider mærke i, er den meget korte afstand, som laudrup demonstrerer, mellem Messi, Xavi og Ineasta
    Nu er der langt fra FCK til Barcelona, men hans diskussion er relevant, da den fremhæver de tendenser, som jeg ser komme i fck's spil, og som er grunden til at starte denne tråd.
    De gange hvor man har set disse tendenser, der har Ståle udtalt at vi spiller fantastisk:

    Men jeg er meget tilfreds med 2. halvleg, hvor vi spiller en fantastisk kamp
    De første 15-20 minutter var virkelig gode, men efter 1-0 er det som om, at vi slapper for meget af – og der bliver for stor afstand i holdet.
    I de gode perioder i de to kampe, spillede vi med rigtig mange små korte første gangs afleveringer. Disse aflevering er ikke over længere afstand end en 3 - 4 meter, og specielt Zeca og Falk lagde mange afleveringer frem og tilbage mellem hinanden.
    Vi så, at Falk og Zeca var meget tætte på hinanden, og de begge sideforskød, samtidigt. Dette er eksemplificeret ved tidskridt 5:10 i highlights fra igår.

    https://youtu.be/MZ6OdYjudzc?t=310

    Her er det Zeca, Falk, og Pep Biel, der ligger og sender bolden frem og tilbage. Når Zeca og Falk sideforskyder til venstre, er det Fischer, som skal indgå i små spillet.
    Dette giver mange aflevering, og et spil, hvor det tiltider ser meget stillestående ud, selvom modstanderholdet er presset helt tilbage på egen banehalvdel.
    Det så vi både i de første 20 min mod Sønderjyske, og det så vi også i anden halvleg igår, mod Brøndby.
    I går kommer FCK op på at lave hele 522 afleveringer, mens tallet er mere konservativt mod Sønderjyske. http://www.superliga.dk/kamp/2019-20...avn-brondby-if
    Generelt har vi efterhånden opbygget mange relationsstærke spillere, i vores kommende optimale start 11.

    Santos - Wind
    Fischer - Zeca - Falk - Pep Biel
    Boilesen - X - X - Varela

    Jeg har bevidst ikke taget N'doye med, for han er ikke fremtidens mand for FCK.
    Alle af ovennævnte spillere, er ikke nødvendigvis rigtig gode i ståle klassisk, med et indlæg fra fløjen.
    Til gengæld er de teknisk dygtige, og de kan alle sætte en mand.
    Er FCK der endnu nej, men kunne det måske være der ståle er på vej hen, måske?
    Sidst redigeret af djurlander : 02.12.19 kl. 13:39

  6. De følgende 4 brugere er enige:

  7. #50
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Taktik-tråden

    Citat Oprindeligt indsendt af djurlander Se meddelelser
    Jeg har bevidst ikke taget N'doye med, for han er ikke fremtidens mand for FCK.
    Foruden dit indlæg er åbenlyst blasfemisk (ifølge den hellige bog må man ikke negligere Damen), så er det nogle gode betragtninger.
    Jeg tvivler dog på, at vi skal gøre os nogle forhåbninger om at spille tiki taka og jeg tror heller ikke, at vi kommer til at satse så meget på det. Vi har selvfølgelig længe været et hold med meget boldbesiddelse (i Superligaen) grundet vores tålmodige opspil, men jeg synes nu stadig vores primære gennembrud kommer gennem kanterne. Det har givet en ny dimension at Falk er rykket ind på midten, hvor vi nu kan spille langt mere varieret. Det så vi særligt da FFS-trioen var i spillehumør.

    Jeg synes dog stadig vi er bedst, og at vi hyppigst satser på, at udnytte bredden og strække modstanderens forsvar, spille direkte eller slå indlæg. Det slående punkt er, at vi har to angribere, der ikke særlig hyppigt kommer med tilbage og bygger op – de er snarere opspilsstationer der skal holde på bolden. Det er stik imod hvad Barcelona gjorde under Guardiola, hvor Messi trak med tilbage og man satsede på at sikre et numerisk overtal centralt (og trekanter). Derfor var det ikke usædvanligt, at de ikke havde nogen angriber fremme ved modstanderens forsvarere når de byggede op. Det gav dem dermed tre midtbanespillere plus Messi til at kombinere centralt, mens deres yderste angribere kunne trække ind i banen og udnytte bagrummet hvis modstanderens forsvarere fulgte Messi eller de kunne holde bredden og ”låse” forsvaret. Hvis modstanderens forsvar reagerede ved at blive kompakt (altså skubbe de fire bagerste sammen), så kunne Barcelonas backer komme stormende.

    Det kræver derfor at der bliver ”investeret” mange spillere til opspillet og det bliver yderligere besværliggjort af, at vores modstandere tit står kompakt og dybt. Dermed er der ikke meget plads til at kombinere sig frem til chancer og det er vel en af årsagerne til at vi har haft så stor succes med store angribere. Vi har selvfølgelig set gode eksempler på, at en angriber trækker ned i banen og bidrager til opspillet, hvilket jeg generelt synes fungerer godt, men vi holder trods alt stadig en angriber fremme og den angriber der deltog i opspillet løber da også hurtigt tilbage i angrebet.

    Derudover havde Barcelona også nogle af de bedste spillere i Europa til at gennemføre deres taktik, hvilket vi ikke ligefrem kan prale af. Hvis pasningerne ikke er præcise eller hvis de ikke kommer hurtigt nok, falder det hele lidt på gulvet og gør os ikke ligefrem mindre sårbare over for omstillinger.

    Den situation du fremviser ligner heller ikke Barcelonas tiki taka særlig meget. Vi har begge angribere helt fremme på linje med forsvaret. Falk positionerer sig godt (og Brøndby står dårligt) og løber i mellemrummet, men bliver hurtigt lukket ned og så er der ingen afleveringsmuligheder.

    Jeg er dog ikke i tvivl om, at Ståle er kraftigt inspireret af den spillestil og med tanke på de spillere han køber ind, så tror jeg også han godt kunne tænke sig, at det var en retning vi bevægede os imod (særligt med tanke på de spillere han har hentet), men jeg tror ikke vi kan lykkedes med det og jeg tror ikke Ståle er træneren der kan gennemføre det. Ståle har haft succes med et stringent zoneforsvar, der i Europa er velorganiseret og kompakt (det er det nu også herhjemme når vi er pressede) og han har stort set altid haft en targetmand (så man ikke skal bøvle så meget med hele tiden at spille sig igennem modstanderens pres). Derudover er der også meget lang vej til der presspil som Barcelona praktiserede, hvor vores pres mere kommer i ”bølger” og hurtigt bakker tilbage, ligesom vi hyppigt bliver passive og dækker af og mere afventer hvad modstanderen vil gøre før Zeca generobrer eller de laver en fejl.

    Selvom det blev en lidt lang smøre, så er det stadig ret simplificeret og der mange aspekter og nuancer jeg ikke kommer ind på og sikkert ikke ved noget om. Personligt har jeg dog ikke set nogle tegn til, at vi skulle være på vej til at spille tiki taka.

  8. #51
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,201

    Re: Taktik-tråden

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser

    Jeg sætter det selvfølgelig på spidsen, ved at kalde det Tiki Taka, for det er klart at det vil være en ståle version (inspireret af) tiki taka.
    Pointen er at jeg tror, små korte pasninger, skal udgøre en større del af vores spil nu, i forhold til tidligere.
    I forhold til at det i den oprindelige version af tiki, hvor angriberen der falder ned, så bliver det i ståleversionen i højere grad Fischer / Biel, som skal falde ned, og danne trekanterne, i henholdvis venstre / højre side.
    Hertil kommer også backsene, hvor Boilesen / Varela er langt mere pasningsbaseret, end Bengtson / Bartolec, som i min verden, er af "den gamle ståle skole". Det vil alt andet lige, give færre løb til baglinien, med Varela og Boilesen på backs. Tilgengæld vil det give mere spil i små mellemrum.

    Jeg fik genset derbyet igår eftermiddags, og lagde i denne forbindelse bevidst mærke i måden bolden blev flyttet rundt, specielt de første 20 min af anden halvleg. Og, det så bedre ud på tv, end jeg erindre fra parken. Det var meget imponerende hvordan vi med hurtige passingspil, fik brøndby helt på hælene, i den periode af kampen.

    Det skal blive spændende at se hvordan det udvikler sig hen over vinterpausen

  9. #52
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Taktik-tråden

    Tænker denne tråd godt kan tåle en lille genoplivning og der er da sket lidt siden sidst. Det er i hvert fald blevet mere relevant, når Neestrup godt kan sætte ord på hvad han vil.

    I Offside løfter han i hvert fald sløret for, at han gerne vil have, at vi skal presse højere og have kortere afstand mellem kæderne (hvilket han også tidligere har sagt). Dog lægger han vægt på, at det ikke betyder, at vi skal stå dybt på egen banehalvdel, hvilket umiddelbart divergerer meget med det Thorup endte med, hvor vi groft sagt enten pressede højt eller stod dybt, ligesom vi netop tit endte med stor afstand mellem kæderne, hvor det typisk var midtbanen der satsede for meget og efterlod forsvaret meget sårbart. Det har Neestrup umiddelbart fået styr på og endda på ganske kort tid. Samtidig kommer han også ind på, at han gerne ser vi bliver roligere på bolden, hvilket ikke nødvendigvis har været vores varemærke og det ligner, at vi fortsat er ret direkte.

    Derudover bliver han spurgt, om han kunne forestille sig at gå tilbage til 442, hvilket han kategorisk nægter. Ud fra formuleringen lyder det dog til, at det ikke nødvendigvis kun er hans beslutning.

    Det er nok for tidligt at konkludere alt for meget, men nogle enkelte betragtninger vedrørende vores formation er, at 433 ikke praktiseres helt så stringent. Angriberen er fri til at trække ned i banen, ligesom venstrekanten (Daramy) har det med at have et lidt bredere udgangspunkt end højrekanten, hvilket måske hænger sammen med spiller præferencer, ligesom kanterne også trækker med ned, når vi er pressede. De løber derudover typisk heller ikke med angriberen i feltet. Derudover ser vi at midtbanen ikke i så høj grad 'committer' i presset, men i højere grad markerer og dækker af (i modsætning til 'overfaldsfodbold') og i stedet søger duellerne lidt længere tilbage (typisk holdes der som regel mindst en tilbage) ligesom den midterste midtbanespiller typisk er lidt dybere placeret (som 6'er). Vi tillader derudover mere plads på kanterne og trækker helst ikke for mange spillere derud når vi forsvarer, ligesom backerne umiddelbart fortsat skal ind og stå kompakt. Ulempen indtil videre har været, at vi godt kan mangle spillere i feltet især når vi har spillet direkte og bolden ender på kanten og det er ikke løst af, at modsatte kant evt. kunne løbe med i feltet og den midtbanespiller der skal med i feltet når det ofte ikke. I øvrigt har vi ikke været helt så skarpe på andenbolde og så er meget af vores offensiv aktuelt bundet op på Daramy. Det er selvfølgelig baseret på begrænsede observationer over en periode, hvor foretrukne spillere ikke har været til rådighed og hvor vi har mødt meget forskellige modstanderen (fra Lyngby til Manchester City).

  10. De følgende 4 brugere er enige:

  11. #53
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    833

    Re: Taktik-tråden

    Citat Oprindeligt indsendt af nivlaps Se meddelelser
    Jeg må tilstå at jeg (stadig) er positivt stemt ovenpå NJs afgang. Jeg synes der gik Ronaldo i den lidt for ofte - han sugede mange bolde til sig og gav den ikke altid videre - noget jeg mener kostede os mere i Europa end i Superligaen hvor NJ var god nok til at putte mål og assists på tavlen.

    Jeg glæder mig til, at vi - forhåbentlig - udvikler os til at angribe en anelse mere kollektivt som hold. Noget jeg tror vil få folk som Kusk, Falk og Toutouh til at se gode ud. Og formentlig også Pavlovic, selvom jeg har en fornemmelse af, at han skal bruge et halvt/helt år på at a) blive rettet til fysisk og b) finde sig til rette med rollen som angriber i KBH. Lad os håbe han er en moden fodboldspiller som kan klare transitionen på no-time, men realistisk set, så kommer det nok til at tage lidt tid.

    Som jeg husker det, så var den centrale midt lidt af en akilleshæl for os indtil Delaney foldede sig ud og Amartey blev fyldt på. Jeg håber at Kvist og Toutouh/Greguš er gode nok til at løfte den arv og er glad for at vi har et øjeblik til at køre Greguš ind. Toutouh døjede meget med småskader sidste år og nåede aldrig et langt, kontinuerligt peak. Jeg tror rigtig meget på Yous og ser et stort lys i ham og hans relationelle færdigheder, så jeg ser egentlig - hvis han kan undgå skader - at Yous godt kunne tage Delaneys plads, han skal bare i god nok kampform. Lidt ligesom Delaney i sin tid skulle spille en masse kant inden han blev rykket ind centralt. Ikke at jeg tror Yous har noget imod at spille på kanten, men jeg tror han kunne gøre en masse godt, sådan lidt Pogba-style, inde midtpå - godt skud, fremragende overblik, en masse løb og en dygtig bolderobrer, som dog godt kan bygge lidt på i hovedspillet og en smule i presspillet, hvor han dog er et naturtalent.

    Alt i alt bliver der nok lidt growing pains, men det skal nok ende lykkeligt ;)
    Sjovt at læse indlæg i denne tråd, når man sidder år senere og ved hvordan det rent faktisk gik.

  12. De følgende 6 brugere er enige:

Side 4 af 4 FørsteFørste 1234

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Ståles taktik?
    By monty burns in forum De korte linier
    Svar: 16
    Sidste Meddelelse: 17.03.06, 18:22
  2. Taktik i HT
    By Outpatient in forum Spil
    Svar: 7
    Sidste Meddelelse: 08.08.05, 16:34
  3. FM2005 taktik
    By KK in forum Spil
    Svar: 29
    Sidste Meddelelse: 09.06.05, 20:28
  4. Taktik????
    By FCKbh1 in forum De korte linier
    Svar: 9
    Sidste Meddelelse: 11.04.05, 11:42

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •