
Oprindeligt indsendt af
Jinx13
Først; Utrolig interessant tråd. Tak for at have oprettet denne, da jeg mange gange har ønsket at ytre mig omkring Ståles taktiske dispositioner.
Først skal det siges, at jeg er egentlig ret tilfreds med vores zoneforsvar. Inden FCV-kampen havde vores helt nye forsvar også været bundsolidt, og jeg vil hellere skyde skylden på de 2 mål der blev scoret imod på trætte og ikke-veloplagte spillere end selve taktikken. Det er også værd at huske på, at vores zoneforsvar har reddet os utrolig mange point i Europa, og vi ser ofte at modstanderen har svært ved at score imod os (medmindre man hedder Real Madrid). Ydermere har vi hørt flere udenlandske trænere gennem vores tid i CL/EL sige, at FCK er et af de bedst organiserede hold de nogensinde har mødt. Denne ære må altså tilskrives Ståle. Derfor synes jeg ikke, at vi skal pille ved vores måde at forsvare på.
Det forholder sig desværre ikke på samme måde med vores måde at angribe på. Her mener jeg tydeligt, at vi kommer til kort, og vi har ofte hørt Ståle sige, at "den sidste og næstsidste aflevering ikke var god nok." Jeg troede lidt på det i starten og tænkte, at det ville komme med tiden, men jeg må desværre indse, at vores mangel helt klart består i, at vi stadig angriber i 4-4-2 opstilling, selvom Ståle ikke mener, at dette er tilfældet.
Vi er nemlig kendt for at lægge et hårdt fysisk pres på modstanderen, stille os højt på banen, spille bolden kontrolleret rundt indtil muligheden opstår, samtidig med at vores backs går i overlap. Tabes bolden, sparker modstanderen langt og vi opbygger angrebet igen, ligesom vi går hårdt ind i duellerne ved nedfaldsbolde for at sikre os, at vi holder presset. Dette er i korte træk den måde, vi praktiserer angreb (hvilket egentlig lyder meget godt).
Hvad jeg har set underbygger dog, at stadig angriber i en 4-4-2 opstilling, og specielt med Delaney og claudemir på banen, bliver midtbanen meget flad. Vi spiller herefter stadig bolden kontrolleret rundt, men modstanderen har let ved at holde os fra chancer, fordi de ikke behøves koncentrere sig betragteligt om vores 2 centrale midtbanespillere. Hvad vi så typisk forsøger er, at slå en bold op på Cornelius. Han trækker herefter ned i banen og vinder bolden, men har ingen anden mulighed ind igen at spille den tilbage i banen (fordi han har en modstander i ryggen). Vores forsvarspillere/centrale modtager så bolden igen. Efter vi har modtaget bolden igen, kunne man tænke sig, at man nu blot skal forsøge at slå en stikning til vores anden angriber, men eftersom Cornelius er trukket meget ned i banen, udgør han ingen stor fare, hvorfor modstanderens forsvar kan koncentrere flere spillere omkring vores anden angriber, som 8/10 gange taber den duel.
Hvad jeg mener vi har behov for er at spille en 4-2-3-1 med en decideret offensiv midtbanespiller. Man kan tale om, at vi faktisk forsøger dette ved at købe en angriber som kan ligge i mellemrummet, men af en eller anden grund, er det stadig en 4-4-2. Jeg så utrolig gerne at vi smed Toutouh op på den centrale midt, og så havde Amartey og Mussis bag ham. Toutouh er dygtig til at vende hurtigt med bolden, og tager gode driblinger, og det lader til, at han har blik for spillet - til sidst besidder han også lidt fysisk. Han er hurtigere og teknisk bedre end Cornelius, som når han trækker ned i banen, ofte vinder en duel hvor bolden bliver spillet tilbage i banen, eller begår frispark. Toutouh kan lave en hurtig vending, og slå en dræbende aflevering. Jeg ville derudover benytte mig at Kadrii/De Ridder på højrekanten, som skulle trække ind i banen ligesom NJ. Vores højreback skal udskiftes med Remmer, og det skal kraftigt indprentes, at han SKAL med frem hele tiden. Med 2 fløje der trækker ind i banen, en teknisk stærk Toutouh på den off.midt, samt hamrende angrebsivrige backs som kan slå præcise indlæg, mener jeg, at vi burde kunne se et overordentlig farligt hold.
Jeg gider ikke lige skrive mere nu, men hvis folk har lidt tanker om ovenstående, så skriv endelig herinde!