Oprindeligt indsendt af
k@sper
Der er et par ting i denne tråd, som man kan tage fat i:
Påstand 1: Vi er ikke blevet bedre i foråret:
Svaret må være, at det kommer an på, hvordan man ser på statistikkerne.
"Kong jensen" vil gerne have at Ståle ser skidt ud, så derfor kigger han på indbyrdes point mod FCM, og nej der har vi stadig tabt.
Andre (bl.a. mig selv) ser gerne Ståle bliver og fokuserer mere på spillet og pointsnit, og her er vi uomtvisteligt blevet bedre.
Så må man jo selv bestemme, hvad man ønsker at fokusere på. Jeg vil dog tro, at de fleste eksperter kigger på punkt 2 og mener, at FCK har vist tydelig fremgang i forhold til efteråret.
Påstand 2: De andre får meget mere ud af meget mindre.
Kigger man isoleret på denne sæson, så er dette rigtigt. Det er ubestrideligt. Men det er måske også en temmelig kortsigtet tidshorisont. Jeg vil tro, at hvis man kigger over en længere tidsperiode omkring enkelte dårlige Ståle sæsoner, så har vi klaret os bedre end modstanderne. FCN (og tidligere AAB) har i denne sæson og enkelte andre bevist, at har FCK en dårlig sæson og de har haft flere år med kontinuitet og opbygning af et hold, så kan man ende foran FCK en enkelt gang - det er dog sjældent at det sker flere sæsoner i træk.
Desuden er det måske også lidt firkantet, når man f.eks. kigger på de spillere FCM og BIF har hentet ind, og hvem der har været profilerne for dem i denne sæson. De spillere FCM og BIF har hevet ind er måske nok billiegre end vores men ikke ren discount og andenrangsspillere, som nogle gerne vil gøre det til. Det er spillere som Sviatchenko, Sanneh, Mukthar (køb), Tibbling, Arajuuri, Fisker osv og nogle lejeaftaler med Jung og Halimi, som også begge har været gode. Alle virkelig gode og solide spillere (og næppe helt billige), ligesom det jo ikke er de ukendte billige unge bulgarere (eller hvad FCM ellers har hentet) som har været profilerne i de to klubber. Det er langt hen af vejen været spillere som Jakob Poulsen, Røcker, Mukthar, Tibbling og Wikheim...nå ja og så Wilczek, som træneren nærmest kun brugte, fordi Kliment blev skadet.
Det er dog klart, at man må kigge kritisk på FCKs seneste transfervinduer, og det er klart, at der i sommers ikke blev ramt plet. Der er undskyldninger for nogle af problemerne med integrationen nemlig i skader hos andre nøglespillere og for stor udskiftning generelt, men overordnet har det slet slet ikke været godt nok. Det tror jeg alle inkl. Ståle og FCK selv helt enige i. Det virker til, at der indenfor de sidste par sæsoner blev lavet en ny strategi med indkøb af spillere med stort potentiale, men som ikke er helt færdigudviklet og at man (formentlig grundet pris) har hentet mange af disse i Østeuropa. Jeg gætter på, at man så, at man ramte rigtigt med Verbic med pris og niveau, og at man så gik all in på den strategi. Ståle har selv snakket om den strategi, med at han hellere vil hente spillere som kunne nå europæisk niveau på sigt (tænk Verbic, Pavlovic, Luftner, Vavro) end spillere, der allerede var beviste gode superligaspillere men uden højere potentiale (tænk Fisker). Strategien fejler måske ikke noget i sig selv, men problemet har nok mere været, at man udelukkende et gået den vej i stedet for også at hente nogle med rutine og nogle med dansk/nordisk mentalitet , som ikke først skal tilpasse sig miljø osv. Dette har været en fejl, og det er en fejl, som jeg tror man har indset på de indre linjer. Det synes jeg købene af Skov, Fischer og Papa G. viser. Nu ser det ud til, at man går efter de mere "sikre" kort i form af nordiske profiler måske krydret af en enkelt eller to mere eksotiske indslag senere i vinduet.
Hele spørgsmålet for og imod Ståle kommer nok ned til smagssag. Ingen kommer i denne tråd til at bevise, at Ståle er en fiasko eller at Ståle er gud. Nogle vil mene, at Ståle altid har stået for en kedelige spillestil - andre (bl.a. jeg selv) er uenig. Nogle mener, at Ståle skal fyres på baggrund af denne dårlige sæson - andre (bl.a. jeg selv) er uenig. Det hele må komme an på, hvor meget man tror på manden. Flere har tydeligvis ingen tro overhovedet, og dem kan jeg eller andre aldrig "omvende" herinde alligevel. Personligt kan jeg ikke se, at nogen anden træner skulle være bedre til at rejse klubben end Ståle. Han kender klubben og truppen bedre end nogen anden, klubben og truppen tror stadig på ham, og han har gjort det før flere gange.
Det er rigtigt, at det er ham som er hovedansvarlig for vores situation nu. Men i min verden (andre er åbenlyst uenige) har han opsparet så meget kredit, at han som minimum skal have kommende sæson med til at genrejse holdet. Alle hold får nedture i enkelte sæsoner, men det er stadig oftest kontinuitet som vinder i længden, hvorfor et udskift i træner og stort skift i spillertrup imo vil være en fejl.