Viser resultater 1 til 7 af 7

Emner: Derbyoptakt på Sankt Hans Torv

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jun 2008
    Indlæg
    290

    Derbyoptakt på Sankt Hans Torv

    Både FCKFC og Sektion 12 inviterer til Derbyoptakt D. 21. fra kl. 10.30. Nedenstående tekst er sakset fra Sektion 12 facebook.

    Derbyet nærmer sig og i den forbindelse skal du have en række informationer:

    Vi opfordrer på det kraftigste alle FCK-fans til at tage ud til træningsanlægget dagen før derby. Truppen har deres sidste træning på lørdag kl. 16.00, og alle de større fraktioner fra Sektion 12 vil være tilstede. Denne aktion vil ikke handle om at skabe stemning til træningen i form af trommer, flag og sang - det vil være en social derby-aktivitet for FCK-fans samt et stærkt signal til spillerne om, at derbyet betyder alt for københavnere. Dette signal er især vigtigt at sende til de nye spillere, og derfor håber vi at se mange FCK-fans!

    På derbydagen mødes vi endnu engang på Skt. Hans Torv. Denne gang er den officielle mødetid kl. 10:30, og vi går fra torvet kl. 13:30 mod Parken.

    I forbindelse med dette, skal der lyde endnu en kraftig opfordring om, at man udviser københavnerstil og klasse hele dagen! Til sidste derby var der en tendens til at sætte stickers på cafeerne på Skt Hans Torv, på private biler, busser og butiksruder, og generelt opføre sig bøvet og generende overfor andre københavnere. Det er ikke FCK-fans værdigt.

    Der vil naturligvis være en tifo på Sektion 12 til derbyet. Tifoen er krævende for alle på Sektion 12, og derfor er det vigtigt, at du og dine sidemakkere læser info sedlen nøje, og er på plads på tribunen i god tid. Det kan ikke pointeres nok gange, hvor vigtigt det er, at alle på Sektion 12 er klar i hovedet og parat til at udføre deres rolle i udførelsen af denne tifo. Tifoen bliver kun en succes, hvis alle tager deres ansvar, og udfører den som beskrevet!

    Sidst, men ikke mindst, vil vi opfordre alle til at tage ansvar for, at Københavns gader, kvarterer, skoler og arbejdspladser holdes rene! Vi foragter alle de blågule farver, og de skal fjernes fra vores by. Hvis du ser deres propaganda, er det DIT ansvar at få det fjernet!

    Vi ses på torsdag, lørdag og søndag! En uge i F.C. Københavns tegn.

    ANTI-bif



    Sidst redigeret af noggels : 16.09.14 kl. 13:33 Årsag: Træning rykket til 16.00


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    347

    Re: Derbyoptakt på Sankt Hans Torv

    OBS! OBS! OBS!

    2 vigtige ting vedrørende derby:

    Træningen på lørdag er rykket fra 10:00 til 16:00. Derfor mødes vi alle kl. 15:30 på træningsanlægget. Vi er meget velkomne derude og vi er blevet opfordret til at at opholde os på græsset langs banen da vi nok bliver mange.

    Det vil være muligt at købe stickers de kommende dage ved FCKFC:
    I dag, tirsdag- 15-18
    I morgen, onsdag- 15-18.
    Fredag 15 - 18.

    Der vil være særtilbud, da det er derbyuge. Vi har skruet prisen helt ned: 1 bundt for 50,- 3 bundter for 100,-.

    Der er derfor ingen undskyldninger, for ikke at være derbyklar. Kig forbi, hent dine stickers og hold dit område rent. Det er meget vigtigt for os at understrege, at man skal huske stilen. Vi er København og ikke dem derudefra. Hold stickers fra alt hvad der hedder biler, butiksfacader, privat ejendom osv. Vi er København, og ingen ønsker at beboerne i vores by, skal få en negativ holdning til vores smukke farver og klub.
    ANTI-1964!

  3. De følgende 3 brugere er enige:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    347

    Re: Derbyoptakt på Sankt Hans Torv

    VIGTIG INFO:

    Den sportslige ledelse har valgt at træningen lørdag skal foregå i Parken, bag lukkede døre. (Det er grundet kampens betydning, og har intet at gøre med vores planlagte besøg) Derfor er dette tiltag nu aflyst.

    Vi har til gengæld en anden glædelig nyhed: På fredag er det 10 år siden de uvaskede har vundet over os i en ligakamp i Parken. Derfor holder FCKFC en fest på Central Park for alle FCK fans. Tjek mere om begivenheden her:
    https://www.facebook.com/events/692137160873674/

    Der bliver vist gamle derby sejre og hygget. Kom forbi til en kold!

  5. De følgende 9 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    283

    Re: Derbyoptakt på Sankt Hans Torv

    Og lad nu for helvede de slag blive hjemme eller kast dem et andet sted end på sankt hans torv imellem medfans....
    Success is Temporary, Loyalty is Forever
    Drengene fra række 13

  7. De følgende 7 brugere er enige:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    1,873

    Re: Derbyoptakt på Sankt Hans Torv

    Citat Oprindeligt indsendt af Daszoeb Se meddelelser
    Og lad nu for helvede de slag blive hjemme eller kast dem et andet sted end på sankt hans torv imellem medfans....
    Så! Nu har jeg rettet det for dig, så det er rigtigt :-)
    Tiramisultras - måske med ske?
    Måske bananer, måske fasaner?
    Men det smager bedst med pizzarest! (...og kulørte lamper)
    Jobbeelg's Avatar


  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Nov 2012
    Indlæg
    178

    Re: Derbyoptakt på Sankt Hans Torv

    Service info:

    Nedre C og Sektion 12 er nu totalt udsolgt, mangler du eller dine venner stadig billet til kampen, så skal i skynde jer at købe til Øvre B som er ved at være sidste udkald, og et sted flere andre har købt til grundet de ikke har nået at få til de to andre omtalte tribuner.


    God kamp i aften, og husk festen i morgen :-)
    På vegne af SLO-teamet i F.C. København


  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Jun 2008
    Indlæg
    290

    Re: Derbyoptakt på Sankt Hans Torv

    Sakset fra Sektion 12 Facebook til dem der skulle have interesse.

    DERBY ER SIDSTE CHANCE FOR AT REDDE SÆSONSTARTEN!

    Syv runder er nu spillet i ligaen, og ligesom sidste år, er vi kommet forfærdeligt fra start. Fem nederlag i de sidste syv kampe inklusiv Europa, taler sit tydelige sprog om, hvilken periode F.C. København befinder sig i for tiden. Netop derfor ser størstedelen af FCK fans nok frem mod søndagens derby med en god portion nervøsitet.

    På den ene side kan dette derby blive et sportsligt lavpunkt for FCK, mens det på den anden side, samtidigt er en gylden, omend sidste, chance for at redde sæsonstarten. En derbysejr vil ikke bare betyde tre point, men også at vi overhaler brøndby i stillingen, og at vi efter otte runder har flere point end vi havde i sidste sæson efter ni runder. I en liga, hvor alle kan slå alle, og hvor vi i sidste sæson så, at det var muligt at blive en del af guldkampen efter en forfærdelig start, skal derbysejren jagtes af både spillere og fans.

    I dag er det 10 år siden, at brøndby sidst vandt et ligaderby i Parken (Kom og fejr det på Central Park i aften, se mere info her; https://www.facebook.com/events/692137160873674/ ). 14 derbys uden nederlag - heraf ni sejre - taler sig eget tydelige sprog om, hvilken kæmpe faktor et motiveret Parken kan være. Sidste derby var denne stime blot minutter fra at blive brudt, og der er ingen tvivl om, at det igen vil blive en tæt kamp. Udover denne derbydominans i Parken, har de seneste år vist, hvilken kæmpe fordel det er for os at spille netop på hjemmebane, når det kommer til de vigtige kampe. Vi har indiskutabelt stået over for langt hårdere modstandere end brøndby det sidste årti, og gentagne gange vendt nervøsitet til eufori, hvilket blot beviser, at alt er muligt for F.C. København på hjemmebane, når blot spillere og fans kæmper for sagen.

    Selvom vi søndag går ind til en kamp, der på mange måder ser utroligt tæt ud, må kravet derfor uden tøven være en sejr! Ganske vist skal vi op imod et nyindkøbt brøndbyhold, men i Parken må alt andet end en sejr være en skuffelse. Aggerfeberen raser ude vestpå og efter rigmandsmillionerne har fået ben at gå på, er alle de brøndbyfans, der de sidste år har skjult sig, igen kommet frem fra hullerne. De vil selvsagt gøre alt for at bryde vores stime på søndag. Vigtigheden af støtten på søndag kan derfor ikke overdrives. Der skal i den forbindelse lyde en kæmpe opfordring til alle FCK fans, uagtet placering i Parken, om at finde hadet frem som var det 1998, og lade det komme til udtryk i støtten på stadion!

    Dette derby er vores sidste chance for en ”ny” start på sæsonen, og den må ikke glippe. Allerede i aften vil der som sagt blive varmet op til Derby på Central Park når FCKFC og Sektion 12 inviterer til fest i anledning af ti år ubesejret på hjemmebane mod brøndby i ligaen. Vi håber at se så mange Københavnere som muligt i aften, og ikke mindst til den fælles derbyoptakt på Skt. Hans Torv, kl.10.30 på søndag. (Se mere info her; ‪http://s12.dk/VisNyhed.php?nyhed=124).

    VORES HOVEDSTAD!

    / Sektion 12

  11. Den følgende bruger er enig i dette:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Stor fælles derbyoptakt på Skt Hans Torv
    By Peach in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 25.04.14, 15:37
  2. Hans Backe
    By mokouko48 in forum De korte linier
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 31.10.03, 15:00
  3. Hans Backe
    By JLR in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 19.10.03, 21:07
  4. Hans Backe
    By chris in forum Diverse
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 15.04.03, 21:26

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •