Vi er meget, meget langt fra førstepladsen i Superligaen og dermed i overhængende fare for for andet år i træk ikke at blive mestre, hvilket ikke er sket i umindelige tider. Vi er nu ude af Europa, blandt andet efter en røvfuld af et belgisk hold, vi for få år siden med rette betragtede som minimum vores ligeværdige. Vi scorer færre mål end i årtier, og måske værst af alt, spillet er en hån at overvære.
Ståle har nu haft ansvaret i snart halvandet år. Han har mere magt, end nogen træner nogensinde har haft i FCK's historie - og har i to transfervinduer selv kunnet bestemme, hvilke spillere, han ville købe til sin egen måde at spille på. Den store spillerudskiftning (som han som bekendt selv har et stort ansvar for partout skulle ske på en gang) har sjovt nok resulteret i en spillertrup, der ser endnu mere skæv og hullet ud end før udrensningen.
Ståle havde succes i noget af sin første tid i FCK, men han er siden floppet i Tyskland, England - og Danmark. Er det tid til at indse, at der er brug for at starte på en frisk? En rigtig frisk?