Sideliniens guide til livet som kontoransat

[/Simon]

Uh, der er meget at tilføje til dette emne. En meget vigtig ting: Hvilken karat frequent flyer-kort man oppebærer. Det sorte bælte er selvfølgelig EuroBonus' Pandion-kort (hvis det stadig findes). Jeg arbejdede engang sammen med en klovn som besad et sådant kort, og som aldrig forsømte en lejlighed til at nævne det (faktisk nævnte han det også uden skyggen af lejlighed, måske for det utænkelige tilfældes skyld at nogen gad høre om det). At have et af den type kort er nogenlunde ækvivalent til at gå rundt med et stort skilt på maven hvor der står: "Jeg har intet liv og ingen fritid - jeg bruger 95% af min vågne tid i fly, taxaer, hotelværelser og mødelokaler."

/Simon

[scaleo]

Hvis din karriere er på rette spor, vil du en dag opleve at skulle lade dig transportere med fly i embeds medfør. Det er en stor dag, hvor man træder ind i en eksklusiv klub af særligt betroede medarbejdere. Du vil blive udstyret med et internationalt kreditkort og vil inden længe færdes med stor rutine på firmaets flybookingsite samt problemløst afregne dine udgifter ved sirligt at arrangere små bunker af taxaregninger og kvitteringer på ”1 knäckebröd / 1 starköl” fra Arlanda lufthavn.

Man kan med fordel signalere til omkringsiddende, at bookingsystemet driller, eller sukke højlydt over de mange, mange afregninger man skal have lavet efter det omfattende rejseri. Det handler i sagens natur her om at understrege vigtigheden af egen rolle i firmaet.

Hvis man for alvor vil med i klubben, så skal man tale om lufthavne! Her anlægger man et tonefald, der indikerer, at man besøger de omtalte lufthavne oftere end eget soveværelse. ”armen Gardermoen. Der har være kø ved security de sidste 50 gange!” giver anerkendende nik. Den tidlige afgang fra Kbh. til Stockholm omtales som ”pyjamasafgangen”. Det er en utroligt morsom benævnelse og indikerer samtidigt at klientellet på den afgang er typer der skifter fra pyjamas til jakkesæt ved morgenrutinen. Selv har jeg aldrig ejet en pyjamas, men jeg holder naturligvis stilen og omtaler flyafgangen ved rette navn. Det er i øvrigt en smagssag om man vil blære sig med eksotiske lufthavne i Manila eller Cap Verde. Det er tydeligt for alle, at disse lufthavne er besøgt med turistformål, hvilket ikke rigtigt giver points.

Når nu man er en del af klubben, er næste mål at kæmpe sig op ad rangstigen til øverste kvartil af rutinerede businessrejsende. Her gælder det om (ved online-checkin hjemmefra) at sikre sig selve juvelen over dem alle. Enhver mellemleder og/eller IT-konsulents våde drøm: SÆDET VED NØDUDGANGEN. Sædet har den fordel at der er ekstra benplads, ligesom man ikke generes af foransiddende konsulenter, der lægger sædet tilbage. Det er et udtryk for, at karrieren topper, at man kan sætte sig i dette eftertragtede sæde. De øvrige passagerer vil lade som ingenting, når de passerer, - men tro mig: alle ved, at dér sidder vinderen!

Endelig er det også en sport at afvikle flyrutiner i højt tempo. Lad mig illustrere det ved at skitsere et tænkt eksempel på en flyrejse, hvor alt bare går op i en højere enhed: Konsulent Johansen booker fly til Frankfurt. Han har sikret sig plads på Business Class ved at følge en tillært rutine med argumenter om fleksibilitet og pris, der sikrer ham godkendelse fra chefen. Han har bestilt en bil til afhentning hos Hertz. Han sidder naturligvis på sædet ved forreste udgang – eller om nødvendigt ved nødudgangen. Han var blandt de første ved gaten og fandt lynhurtigt sin plads og fik placeret sin trolley (som har de maksimalt tilladte dimensioner) i bagagerummet over flysædet. Efter landingen er han første mand fremme ved døren. Han ligger derved i spidsen for feltet hele vejen til Hertz, hvor nøglerne til bilen udleveres. Johansens dag kulminerer her. Hans Ford Focus er røget på værksted, så han opgraderes til en Volvo med større motor. Johansen kan således køre til konferencen som sikker vinder af CPH-FRA denne morgen og den anerkendelse, der følger med.

En vældig fin guide, dog mangler der bestemt en central ting at blive nævnt. Nemlig de såkaldte BONUS POINT som man kan optjene på rejser ved flere af de store flyselskaber. Dem er der også en særlig status over, og man skal helst bruge enhver given lejlighed til at prale med hvor mange man har sparet op, og ikke mindst hvor man har rejst hen på weekend med konen for dem.

[Bopa]

Uh, der er meget at tilføje til dette emne. En meget vigtig ting: Hvilken karat frequent flyer-kort man oppebærer. Det sorte bælte er selvfølgelig EuroBonus' Pandion-kort (hvis det stadig findes). Jeg arbejdede engang sammen med en klovn som besad et sådant kort, og som aldrig forsømte en lejlighed til at nævne det (faktisk nævnte han det også uden skyggen af lejlighed, måske for det utænkelige tilfældes skyld at nogen gad høre om det). At have et af den type kort er nogenlunde ækvivalent til at gå rundt med et stort skilt på maven hvor der står: "Jeg har intet liv og ingen fritid - jeg bruger 95% af min vågne tid i fly, taxaer, hotelværelser og mødelokaler."
/Simon

Jalousi er bestemt også en stor del af kontorlivet. F.eks. har jeg af forskellige årsager kontraktuelt sikret mig ret til en arbejdsgiverbetalt internetforbindelse, der er (kan være) flere gange dyrere end flertallets. Hvilket jeg naturligvis ikke forsømmer nogen lejlighed til at fortælle mine kolleger om, fordi det irriterer dem grænseløst! At min bopæl så ligger så langt fra en central, at den knap kan bære hvad de kan få for dadlerne - en almindelig 20/2 ADSL - det får de ikke at vide. Ligesom at jeg ikke gider hoppe på kabel af den grund. Det vigtige er princippet og den glæde det giver mig at bore i det!

[jeske]

Funktionær Jensen havde alt da han startede.

Efter et par år på samme kontor i samme rutine, er hans smartphone, der var helt ny da han startede blevet bedaget. Alle dem der starter nu får iPhone 6. Hans computer, der også var top of the rack da han startede, skranter. Det er umuligt at gennemføre en powerpoint præsentation med sjove giffer og indlagte videoer. Han sidder og kigger på sit SAS Eurobonus sølvkort, det har nu været det samme et år, og der er langt op til guld. En af de unge i firmaet pludselig får alle de ture med lejebil og valgfrit hotel. Internettet han får betalt af firmaet er blevet standard. Piccolinerne og receptionisten smiler stadig, men ikke som de plejede.

Det er tid til forandring, han skal finde et nyt hamsterhjul.

Derfor har Jensen nu sagt op. Han har fundet et andet job, et job der i det dybe hele tilbyder det samme og et job der sætter ham i samme situation om nogle år som han er i nu. Men når man skal sige op er det vigtigt at gøre som Jensen; At sige op på sidst mulige dag, da kontrakten siger "Løbende md + 1 md". Men det betyder at man nu har en md tilbage på arbejdspladsen og her er nogle forskellige valgmuligheder:

• Pas dit arbejde som hidtil, vær flittig og gør hvad du kan for at overdrage dine opgaver. Hvilket betyder at du de sidste dage af din ansættelse, ikke er andet end kontorfyld på linje med planterne og motivations-citats-plakaternes tvivlsomme råd.
• Begynd at brokke dig helt hemningsløst over alt fra frokosten, til temperaturen på kontoret og ikke mindst dine arbejdsopgaver, som du "Er pisse ligeglad med, for om x dage er jeg her ikke længere". Dette er ofte til de tilbageværende kollegaers uddelte fornøjelse. Der er intet som at få den slags at vide, fra en der forlader virksomheden. Det giver også et godt sidste indtryk af en god kollega.
• Sygemeld dig. Det kan kombineres med de famøse hjemmearbejdsdage. Der lader til at være en stiltigende aftale om at dette ofte er acceptabelt såfremt man lige sender en mail nu og da til nogle tilfældige på mailinglisten. Husk at afslutte dine mails med: "Fremtidige henvendelser skal gå til Jytte da hun overtager mine ansvarsområder pr den 1."

Når den sidste dag oprinder vil særligt vellidte kollegaer modtage en mindre afskedsreception, noget funktionær Jensen gerne havde været foruden. Han har nemlig brokket sig gennem hele sin opsigelsesperiode og kan ikke vente med at komme videre til sit nye skrivebord. Nogle gange er det bare kollegaerne der samles om skrivebordet og siger farvel og ønsker held og lykke i fremtiden, i dette tilfælde kunne Jensen have afskedskage med og et par joviale jokes i ærmet. Men andre gange er det et større arrangement, hvor hele virksomheden tropper op, og der serveres øl og sodavand mens den nærmeste leder holder en afskedstale for funktionær Jensen. Det forventes at Funktionær Jensen gengælder hyldesten med en tale, en tale hvor det vil være en god ide at ønske virksomheden god vind, på trods af man mener de er på vej mod afgrunden.

Hele opsigelsesritualet kunne der skrives tykke bøger om.

[JHF]

Hvis en kollega efterlader sin pc ulåst, så husk at det er rigtig god kontorhumor, at sende en mail via kollegaens pc ud til alle andre i afdelingen. Meget gerne med teksten: "Jeg giver kage i morgen".

Alle andre i afdelingen skal så følge op på joken, med at svare på mailen med "Mange tak :-) :-)" , "Det lyder lækkert" eller "Hvilken slags kage LOL" . Og man kan også lige krydre det, med at kigge skælmsk på kollegaen når vedkommende vender tilbage. Det vidner om en afdeling med humor og overskud, hvor man ikke er bange for at tage lidt kærlig gas på hinanden!!

[Lindrup]

Når det bærende IT system bliver opdateret og der i mailen hvori der orienteres om en vellykket opdatering står: "BEMÆRK: Der er tale om en systemopdatering og ikke fejlretning, så der er ingen grund til at forvente at indrapporterede fejl er blevet løst".
Så kan man godt forberede sig på en ineffektiv arbejdsuge.

[Kenney]

Hvis en kollega efterlader sin pc ulåst, så husk at det er rigtig god kontorhumor, at sende en mail via kollegaens pc ud til alle andre i afdelingen. Meget gerne med teksten: "Jeg giver kage i morgen".

Alle andre i afdelingen skal så følge op på joken, med at svare på mailen med "Mange tak :-) :-)" , "Det lyder lækkert" eller "Hvilken slags kage LOL" . Og man kan også lige krydre det, med at kigge skælmsk på kollegaen når vedkommende vender tilbage. Det vidner om en afdeling med humor og overskud, hvor man ikke er bange for at tage lidt kærlig gas på hinanden!!

Hmmm hvor går grænsen for hvor grov man må være hvis man nu støder på en ulåst pc? Og hvad nu hvis man som funktionæren Jensen har indleveret sin opsigelse og ikke skal se kollegaen i øjnene særlig lang tid igen?

[ougar]

Hmmm hvor går grænsen for hvor grov man må være hvis man nu støder på en ulåst pc? Og hvad nu hvis man som funktionæren Jensen har indleveret sin opsigelse og ikke skal se kollegaen i øjnene særlig lang tid igen?

Altså den med kagen, den kan man tage så langt man vil. Jeg har - uden pis - set den udført i en organisation med 10.000 medarbejdere fordelt over hele landet, hvor de efterfølgende LOL mails inkluderede "lyder herligt, vi kommer 30 fra Bornholm" og flere i same dur. Det er jo nærmest sidelinie/skakt-niveau i samlet spildtid...

ougar

[Jobbeelg]

Man skal altid huske at undersøge, om man er den primære adressat på en mail.
Man risikerer, at man kommer til at kaste sig ud i ekstraarbejde, hvis man ikke opdager i tide, at man blot er CC på en mail, der indeholder en kedelig opgave.

[jeske]

Hører du musik i dit headset mens du arbejder? Det burde du, i hvert fald nu du er blevet kontoransat. Din nye virksomhed er sikkert indrettet med store fælleskontorer, hvor i sidder en hel afdeling i et stort rum. Det er newyorker-agtigt, det ser imponerende ud for besøgende og det fremmer samarbejdet - her kan man rigtig se at der bliver uderettet noget stort. Foretalerne for fælleskontoret er ofte dem der sjældent er tilstede, de synes det er rart endelig at se deres kollegaer, når de ikke sidder i vigtige møder. Dem der tilgengæld skal sidde der, dag ind og da ud, og arbejde kan have et andet syn på sagen.

Det er sådan set irellevant, for med fælleskontoret kommer der, ud over mange af de ting der allerede er nævnt i tråden et helt specielt opførselskodeks. Du har stadig dit headset på, ikke? Godt. Jeg tror du hører noget god musik, så hvorfor ikke supplere det med at banke rytmen ned i trægulvet med spidsen af din sko? Den rytme skal nemlig forplante sig ud til alle dem der sidder omkring dig, det kan de godt lide. Og grunden til ingen beder dig stoppe er ikke for at være høflige og af den overbevisning at du godt selv ved hvor irriterende det er, men fordi de synes det er fedt du bringer lidt rytme ind i hverdagen.

Kig nu rundt på dit bord. Her skal der gerne stå fajance nok til en frisk omgang "Det muntre køkken". Kaffekoppen fra i går var nok bare en forglemmesle af rengøringen, så du behøver ikke tage den ud når du nu har taget en ny. Det samme gælder dine æbleskrog, bananskrald og melonskal. Bare rolig, de forsvinder af sig selv og den sødelige duft der afgives er til alles glæde.

Når du nu sidder på et stort kontor, hvorfor så ikke tage dit kæledyr med på arbejde? Det må man som regel godt, i hvert fald bare en dag af gangen og alle synes jo det er sjovt med lidt afveksling. Det giver smil på læben når Fido kaster op midt på gulvet eller tisser ned i stikdåserne. Her kommer fælleskontoret igen til sin ret, for rummet er ofte langt, så Fidos bold kan kastes fra den ene ende af kontoret til den anden og Fido kan få rørt sig.

Kantinen er ofte indrettet efter samme princip som fælleskontoret, det giver en pokkers støj når alle skal overgå hinanden i gode historier over den kolde kylling og udkogte pasta. Derfor kan du godt formaste dig til at tage din tallerken med mad op til din arbejdsstadion, men pas på. Sørg for at åbne et vindue da din mad lugter. Ser du en kollega der gør det skal du straks komme med en kæk kommentar og sørge for at åbne vinduet hvis det ikke allerede er gjort. Når du er færdig med at spise lader du tallerken og rester stå, ligesom med kaffekopperne forsvinder det af sig selv.

Når vejret er enten varmt eller koldt starter en anden vigtig kamp som du godt kan forberede dig på, det er kampen om temperaturen. Fordi i jo gerne sidder 20 - 50 mennesker i rummet er det umuligt at finde konsensus om rummets temperatur og har du fået plads ved vinduet, hvor radiatoren også ofte er, så vær beredt på at skulle åbne og lukke flere gange i løbet af dagen og at skulle justere på radiatoren på alt fra 3-5.

Jakken du har på kunne du hænge i garderoben, især når det er vådt i vejret, men du kan ligeså godt tage den med ned til dit skrivebord og så lægge den i vinuet eller hænge den hvor der nu er plads. Lidt fugtig luft har vist aldrig skadet og i kan jo bare åbne vinduet.

- Således er du vist rustet til en god tid som kontoransat i fælleskontoret.

Nå ja, hvis du lige fandt et sjovt klip, så træk lige jackstikket ud og skru lidt op så de andre ved din arbejds-ø også kan høre det. Hvorfor skulle de andre på kontoret snydes for den fornøjelse?

[Maarum]

Altså den reelle arbejdstid.

En lidt drilsk størrelse. Det hedder sig meget ofte i såkaldte vidensjobs, at det er med ”ingen højeste arbejdstid”. Dette var en fed fidus for arbejdsgivere for måske et årti tilbage, da de stressede medarbejdere med deres bærbare arbejds-pc og den blinkende telefon jo nærmest var på arbejde, også mens de havde fri.

Billedet tegner sig en smule anderledes i dag. Onde tunger vil mene, at der i visse virksomheder og organisationer snarere praktiseres en ordning med ”ingen laveste arbejdstid”, hvor man vel nærmest holder fri, mens man er på arbejde. Danske medarbejdere har ellers en høj moral og langt, langt de færreste kunne drømme om at stjæle så meget som en rulle toiletpapir fra firmaet. Men når det kommer til betalt arbejdstid, er sagen lidt mere ulden.

Man vil i dag kunne opleve, at betroede medarbejdere arbejder hjemmefra i flere dage i træk. Muligvis i underbukser og muligvis stærkt koncentrerede om andre ting end værdiproduktion for virksomheden. Og det fremmødte kontorfolk vil oftere og oftere kunne ses forlade deres stol længe før arbejdstidens ophør og med efterhånden mere og mere kreative forklaringer herpå. Det sjove er, at hvad der tidligere var helt upassende undskyldninger, nu snarere er blevet normen. Lad os tage et par eksempler.

Ole møder ind kl. 08:15. Klokken 15:00 rejser Ole sig fra sin kontorstol med ordene ”jeg må jo hellere hente ungerne” og forlader området. Der nikkes anerkendende, hvis der ellers er kolleger på kontoret her kl. 15. Oles kone arbejder i lufthavnen, og nogen skal jo hente de kære små, tænkes der. Institutionen lukker muligvis kl. 17, men det er ikke rigtigt sagens kerne her.

Winnie har haft en forfærdelig morgen og lander først kl. 10:00. Klokken 16:30 pakker hun ned for i dag, da hun skal til fysioterapeut kl. 17. Winnie er under alle omstændigheder blandt de sidste på kontoret på dette tidspunkt, men Jørgen vinker fra mødelokalet og håber, at det snart bliver bedre med Winnies skulder.

Trafik er også i sig selv en adgang til afkortet arbejdsdag. ”jeg kører nu, før det propper helt til på Køge Bugt”, kommer det fra Flemming der bor i Solrød. Valget mødes med fuld forståelse. I flere større virksomheder er det helt i orden at gå tidligt med den forklaring, at man gerne vil hjem inden der bliver kø på motorvejen.

Har man f.eks. en tandlægetid kl. 13, så tager man naturligvis afsted i god tid. Og det forventes ikke, at man returnerer til kontoret efter endt tandresning, idet dette næppe ville være umagen værd. Tandlægepatienten kunne meget vel tænkes at have sagt ”jeg logger på hjemmefra lidt senere” på vejen ud, hvilket så absolut giver fri ryg. Uanset om der logges på senere eller ej.

Det er fredag og klokken er 13:30. Her tager Henning afsted, da han skal i sommerhus ved Sjællands Odde. Meget få tager særlig notits heraf og ønsker Henning en god weekend. Det er forår, og der må være rigeligt at se til i haven. Alex og Peter har en fast aftale om at tilbagelægge en frisk løbetur hver fredag kl. 13. Det er uklart om løberiet er på firmaets eller eget initiativ, men alle synes at det er et fremragende initiativ og helt afgjort i tråd med firmaets værdier og personalepolitik. Klokken 14 er de to tilbage og har været i bad. De ønsker god weekend og forlader kontoret. Derefter er der almindeligt opbrud og kl. 14:50 forlader sidste mand kontoret. Det er fredag og på denne ugedag er grænserne for arbejdstids ophør omend endnu mere flydende.

Der er skabt en fælles sandhed, der tilsiger, at alle nok så rigeligt skal få lagt de 37 timer, når regnestykket gøres op. Og givetvis langt mere end det. Så det er absolut i orden at tage tidligt hjem, hvis f.eks. vejret er godt :-)

[GatoConBotas]

En ting man vil notere sig på større kontorer at de færreste reelt ved hvad deres sidemænd laver, da de selv er optagede af egne ritualer. Derfor er det stadig fashionabelt at have en fornemmelse af hvem der virker produktive og hvem der virker dovne.

Hvis man skal opfattes som produktiv er det generelt anerkendt at man skal være fysisk tilstede på kontoret i et passende antal timer. Det er ikke et problem at bruge en time på frokost eller flere timer i løbet af dagen på sociale samtaler. Det er nærmere velset at være socialt opsøgende og dermed i gang med "networking". Det er generelt bedre at komme tidligere, frem for at gå senere.

Et andet tegn på produktivitet er struktur i alle mulige sammenhænge. Flowcharts, milepælsdiagrammer, præsentationer baseret på opsætninger der lugter af konsulent. Ro og selvtillid, og helst en nominelt lang liste af opgaver, uagtet hvor tidskrævende de er, så scorer du point i opfattet produktivitet.

En faldgrube i denne sammenhæng er at uddelegere opgaver. Forskellen på en doven kollega og en holdspiller ligger ofte i hvor vigtig og inspireret modtageren føler sig når denne overtager noget.

Om man rent faktisk ønsker at være produktiv eller ej, er så et andet spørgsmål. Hvis man vil opfattes som produktiv må man følge kontor skikken

[MCN]

Om man rent faktisk ønsker at være produktiv eller ej, er så et andet spørgsmål. Hvis man vil opfattes som produktiv må man følge kontor skikken

Mand, jeg fik lige lyst til at smide begrebet 'funktionel dumhed' på banen her.
Den korte version: http://www.djoefbladet.dk/blad/2017/...ed-dumhed.aspx
Den lange version: læs Alvessons bog


MCN

[Bopa]

Een af mine moderne favoritter er den såkaldte "Employee Engagement Survey" eller EES.

På en skala fra 1 til 10 vurderer man spørgsmål som "vil du anbefale andre at arbejde her?", "føler du dig anerkendt?" osv. Et HR-geni har regnet sig frem til at hvis man lægger mest vægt på yderkarakterer, så får man et måltal, som cheferne kan underholde sig med i månedsvis. Med våde øjne kan de vandre hvileløst rundt foran undersøgelsens resultater med ansigtet lagt i alvorstunge folder, når et tal flytter sig marginalt i den gale retning.

Det tog mig et stykke tid at regne ud at ledelsens glæde ved undersøgelsen nok især hænger på en bonusaflønning efter svarprocenten. Altså ikke på bevægelsen i resultaterne, men på at så mange som muligt svarer. Det fører naturligvis til mængder af jubelidiotiske hype-mails fra HR-afdelingen om hvor vigtigt det er at deltage i undersøgelserne. 75% af HRs information, generel eller specifik, vedrører EES'en.

Det er selvfølgelig frivilligt at svare. Så frivilligt, at afdelingscheferne grilles for manglende svar og at det altid er et tema til møder, når procenten er under 100 og der åbenlyst leges Hercule Poirot omkring skrivebordene for at finde de formastelige syndere. Reelt er det vigtigste måltal for en afdelingschef i løbet af året at sikre sig at afdelingen hurtigt når en svarprocent på 100, når skemaerne rundsendes. Ellers skal han se frem til 2 ubehagelige uger op imod svarfristen med chefernes hede ånde i nakken.

Undersøgelsens resultater gennemgås både i plenum og i afdelingerne. Det bliver taget ilde op, hvis man nøgternt bemærker at de fleste af de bevægelser, vi alvorsfuldt diskuterer falder indenfor den statistiske usikkerhed fra undersøgelse til undersøgelse. Nej, så hellere tage en metadiskussion om metadata fra en metaproces til (i alt) flere hundrede tusinde kr. i timen, når virksomhedens konsulenter i stedet for at fakturere timer vrider hænder over EES-temaerne i flok. Intet fremmer indtjeningen mere.

Jeg har testet de seneste års resultater op imod den centrale grænseværdisætning. Jeg har fundet at man ikke kan afvise at resultaterne fra de enkelte undersøgelser følger en normalfordeling med fast middelværdi/varians med én undtagelse. Eller oversat til dansk - bevægelser i undersøgelsernes resultater kan ikke med sikkerhed skelnes fra tilfældig variation for 85% af undersøgelsens spørgsmål. Jeg forventer en bortvisning, hvis jeg offentligører dette resultat, hehe.

Andre mere konkrete måltal - som en medarbejderomsætning langt over det almindelige i en virksomhed, der lever af sin humankapital - er omvendt et større tabu end gisninger om Prins Henriks seksualitet til nytårskuren.

[Jobbeelg]

Kollega 1 nyser.
Kollega 2 siger: "Det er arbejdsallergi, det starter allerede mandag"
Kollega 3 siger: "Ja, vi må hellere komme afsted, før det smitter"