Sideliniens guide til livet som kontoransat

[Maarum]

Toiletbesøg

Dette er dét sted, hvor du vil have de bedste stunder i dit arbejdsliv.

Nu vi er ved dette meget vigtige emne - (og ja, det er det!), så er det også på sin plads at videregive følgende erfaringer: Som lønmodtager er det naturligvis relativt vigtigt, at man udfører sine arbejdsopgaver til nogenlunde tilfredsstillelse for chef og kolleger. Det er også vigtigt nok at man er nogenlunde omgængelig og giver kage, når man har fødselsdag. Men den aller-vigtigste opgave man overhovedet har som kontoransat er at bruge toiletbørsten efter toiletbesøg!!!

Dette ansvars vigtighed kan ikke overvurderes. Man vil i løbet af sit arbejdsliv med garanti opleve at emnet før eller siden bliver genstand for kolossal ballade. Som default kan man forvente, at der på toilettet er opsat en venlig huskeseddel i A4-format. Ordlyden kan svinge fra det mere teknokratiske og over til det muntre. Hver virksomhed har sin strategi i forhold til den vigtige sag. Med jævne mellemrum vil kontorets selvbestaltede CIA-agent iværksætte en undersøgelse af, hvem det er, der glemmer at bruge toiletbørsten. Og der vil opstå mail-krige om emnet. Bemærk at selv om man har det reneste mel i posen, så er alle er under mistanke. Altid. Det er alvorlige sager - og nu er i forberedte.

[Martin A]

Flytning/ny bolig

Som kontoransat har man i forbindelse med flytning, det privilegium at man mentalt kan koble hjernen fra i den periode en evt. flytning/renovation foregår og forvente at dine kolleger overtager dine arbejdsgaver, sekundært må dine arbejdsopgaver bare står stille.

Perioden kan løbende forlænges ved at bruge den resterende arbejdstid på at forklare hvor stort projektet er, fortælle om de gode tilbud du har fundet på xyz byggematerialer på nettet (i arbejdstiden) og ikke mindst klassikeren - frustrationen over at skulle agere byggeleder over for en horde af uduelige håndværkere.

Som kollega til en "flytteramt", så skal du udvise sympati for det store projekt og have forståelse for at din kollega i bedste fald intet er værd i perioden og i værste fald er en total pain in the ass.

[Jannemaan]

Men den aller-vigtigste opgave man overhovedet har som kontoransat er at bruge toiletbørsten efter toiletbesøg!!!

Hver virksomhed har sin strategi i forhold til den vigtige sag. Med jævne mellemrum vil kontorets selvbestaltede CIA-agent iværksætte en undersøgelse af, hvem det er, der glemmer at bruge toiletbørsten. Og der vil opstå mail-krige om emnet. Bemærk at selv om man har det reneste mel i posen, så er alle er under mistanke. Altid. Det er alvorlige sager - og nu er i forberedte.

Skulle man selv få lyst til at starte nævnte mail-krig om det übervigtige emne, forventes det at headeren skrives med VERSALER!

Brugen af versaler i mails er næsten et kapitel for sig.

[Bopa]

Brugen af versaler i mails er næsten et kapitel for sig.

Jeg lever efter den tommelfingerregel, at folk der bruger versaler (udover de grammatiske) er skingrende skøre. Det fejler ALDRIG.

[Bopa]

Hjemmearbejde

Eller som vi andre - os der er opdraget i en tid, hvor man blev fyret for ikke at møde på arbejde - kalder det: "din skat på min tid".

Alle har selvfølgelig bemærket at telefonen altid ringer flere gange hos en hjemmearbejder og tages knap så ofte, som når du ringer til en kollega, der er fysisk på arbejde. Samtidig skal de langt oftere "lige hen til skærmen", når man endelig får kontakt.

Siden hjemmearbejde er et forsøg på at introducere socialistiske og humane strukturer i arbejdsforholdet, så overrasker det naturligvis ingen at det overhovedet ikke virker.

Som alle ved, så handler din kollegas behov for at arbejde hjemme så de kan "fokusere og koncentrere sig om en opgave" i virkeligheden om at holde fri (med løn), ordne de praktiske ting vi andre klarer i fritiden og at undgå nye arbejdsopgaver, der rammer afdelingen. Enkelte bruger det også til en hierarkisk manifestation af, at de er friholdt for opgaver, der bedst klares on site.

En dygtig hjemmearbejder vil altid være ivrig barns første sygedag-udøver og udfordre mødetiderne i begge ender af dagen med henvisning til trafikken. De allerbedste vil sikre sig opgaver, der vanskeligt kan produktivitetskontrolleres og svindle sig ind i high performance-afdelinger, hvor de kan barebacke de hårdtarbejdende kolleger. Naturligvis til tonerne af hvor uundværlige de er for holdet.

De bedste kan skære en arbejdsuge med en arbejdsdag helt uden bivirkninger. Her nærmer vi os min empiriske betragtninger om den del af arbejdsstyrken, jeg kalder for "Nasseaukratiet". Muligvis for meget for denne tråd.

Oveni kan din omkostning ved at have hjemmearbejde-kollegaer parres med indtil flere af /Simons møde-betragtninger. En hjemmearbejder forventer naturligvis at der skal holdes møder vedrørende vigtige begivenheder i hans fravær, at man står til rådighed for hans opkald, ordner praktisk kontor-shit og holder ham orienteret med de vigtigste begivenheder - men selvfølgelig kun i de projekter, han er engageret i og altid med udgangspunkt i, hvad vi andre kan gøre for ham.

Ingen kan huske, at der nogensinde er kommet noget godt ud af at arbejde hjemme - udover de mange gode spil Civilisation V jeg har haft, når trangen til at fokusere på lige den opgave rammer mig.

Edit, da jeg alligevel skulle ordne opsætningen:

Hjemmearbejdere sender altid mails efter almindelig arbejdstid ophør. På den måde får de det til at se ud som om, de arbejder hyperaktivt 24/7.

Hjemmearbejdere kommenterer flittigt på det, hvis du af forskellige årsager trækker kortet en enkelt dag og de kan huske alle gange, du nogensinde har arbejdet hjemme. På den måde kan de dels ydmyge dig med den klassiske "åh, hvad med dig selv, hykler-Bopa?"-finte og give indtryk af at når alle gør det, så er det ikke det samme som at stjæle systematisk fra din arbejdsgiver.

Samtidig indrullerer de Gud og hvermand (=HR-kvinder med børn) for sagen, så pragmatiske indspark som "kunne vi ikke afsætte et par kontorer til deep dives, så I kan fokusere og det der lort, ingen nogensinde har set jer gøre i virkeligheden?" ikke finder støtte i organisationen.

[Walle]

Enhver anstændig (offentlig) arbejdsplads har et (te-)køkken. Køkkenet kan være udrustet udrustet med en opvaskemaskine, men det er sådan set sagen uvedkommende.


En af Newtons mindre kendte love gør gældende, at pågældende køkkenfaciliteter på et eller andet tidspunkt vil medføre et bjerg af opvask (af alt fra himmelbjergske til himalayaske dimensioner). Her er det så din opgave, at finde på den mest morsomme og spidsfindige måde at gøre opmærksom på, at folk ikke rydder op efter sig.


Hvis du har meget travlt fordi du skal hjem om en halv time er den aldrig bedagede klassiker "Din mor arbejder ikke her" version. Men hvis det er et møde du skal til om en halv time, og du derfor har god tid, så kan du finde på et spidsfindigt rim, en historie eller en tegning du kan hænge op.


Men brug for guds skyld ikke din tid på at gøre noget ved problemet, når du atter kan vise dig som den morsomme, underfundige kollega, der tager ansvaret for at opdrage dine kolleger på dine i forvejen travle skuldre.

[Spurs]

Et andet uhyre vigtigt tip er ikke at gå glip af årets vigtigste sociale arrangement. Der hvor man mødes i forbrødring på tværs af køn, afdelinger af hierarkisk skel. Jeg snakker ikke om julefrokosten, men den årlige DHL-stafet.
Det er en dødssynd at melde afbud - selv hvis man er lovligt undskyldt af fx et brækket ben (man kan jo altid være "hepper").

Uanset at det er samme person, der hvert år arrangerer og tilmelder firmaet, så bliver der altid tilmeldt for mange hold. Derfor er det jo heldigt at Jonna fra regnskab kan ta' sin datter med, så hun kan løbe for holdet med deraf følgende sjove kommentarer (jvf indlæg ovenfor vedrørende børn der er med på arbejde). Lige så sikekrt er det, at der altid falder afbud på dagen, hvorfor du som yngste mand skal løbe 2 eller måske 3 turer for "du er jo så ung og i god form og det er jo vigtigt at fuldføre så holdet får sin tid" Ingen ved rigtig hvad den tid skal bruges til, men det ER vigtigt.

Det overskygger dog ikke vigtigheden af det sociale element. Det er simpelthen så hyggeligt at sidde og fryse i et mørkt, halvtomt telt (for folk skal jo ud og heppe) og spise dårlig mad og drikke dårlig vin med kolleger du knap kender. Og synet er føromtalte Jonna der svedende og prustende kommer tilbage fra sin løbetur i alt for stramme løbeshorts om de tykkelår og den lækre løbe t-shirt som firmaet allernådigst har doneret til lejligheden er bare med til at bringe jer så meget tættere sammen.

Det må klart anbefales at undgå første tur og sidste tur. Første tur, fordi du så er indlagt til at sidde i dit svedig løbetøj i flere timer. Sidste tur, fordi du bare vil hjem. Brug eventuelt undskyldninger om børn der skal det ene eller andet for at undgå at løbe først eller sidst.

Når det så er din tur til at løbe er det vigtigt at du nøje har studeret kortet, så du ved PRÆCIS hvor dine kolleger står og hepper - de skal nemlig imponeres når du passerer dem. Der findes her forskellige taktikker: A) "Den seriøse sportsmand":Løb ekstra stærk og lad som om du ikke ænser Jonna+Datter der står med flag og sjove hatte B) "Den overskuds-agtige": Vis at du er i god form, men ikke tager det så højtidligt. Løb baglæns forbi kollegerne, slå en kolbøtte eller giv high fives til alle. C) "Den lidende": Få sympati ved at signalere hvor ond det gør i dit dårlig knæ. Vis at du gik imod lægens ordre om ro for at ofre dig for dine kolleger. Det er ok at halte lidt, selvom det ikke er nødvendigt - du bliver mangefoldigt belønnet med klap på skuldrene og opmuntrende blikke.

Glem ikke at rose arrangement, både for det sociale element, men også hvor fantastisk det er at virksomheden bakker op om arrangementet og derved tænker på deres medarbejderes ve og vel og stimulerer til mere motion blandt de ansatte. Sig for guds skyld ikke noget negativt. Glem at du løber rundt i os af grillkul, pølser og fadøl, at fede Flemming fra lageret nær fik et hjertestop fordi det var præcis 365 dage siden han sidst lavede en fysisk aktivitet og at Jonna forstuvede anklen fordi hun ikke kunne se hullet pga de tusindvis af mennesker.

Dagen efter er det selvfølgelig vigtigt igen at rose arrangementet, fortælle anekdoter fra de dramatiske 5 (eller 15) km du løb og husk at takke Jonna for at ta' sin datter med, så I kunne få jeres tid.... og glæd dig så ellers bare til næste år

[ougar]

Derfor vil jeg gerne øse ud af min eneste reelle kompetence efter mange år som højtuddannet og -lønnet projektleder, indenfor både det offentlige og private arbejdsmarked:

Toiletbesøg

Hvis man er så heldig at være på en arbejdsplads med bevægelsesreguleret lys er man i øvrigt hjulpet godt på vej, når man skal vælge kabine. Hér ved man nemlig at hvis lyset er tændt i én af kabinerne, så er det ensbetydende at dér netop har været én ude og bruge netop dét toilet. Medmindre man altså har et brændende behov for, at mærke røvsved og -varme fra Kjeld fra regnskab, så kan man med fordel smutte ud på det mørklagte toilet, hvor bacillerne forhåbentlig har nået at kravle lidt væk fra siddefladen.

Man skal dog lige være opmærksom på bagsiden af det bevægelsesregulerede lys... Hvis man bliver en tand for optaget af Doodle Jump, og bevægelsessensoren samtidigt kun sidder udenfor de enkelte toiletter, så skal man helst eje en mobil-telefon med en lommelygte-app. Ellers risikerer man pludselig at sidde i komplet mørke og famle efter toiletpapir :-) Samtidigt afsløres det med al tydelighed hvor meget tid du bruger på tønden, hvis der kommer andre ind på toilettet, ser lyset tænde, og derefter konstatere at et af toiletterne er optaget... Har jeg hørt.

ougar

[Maarum]

Brug af forkortelser i stil med TLA, OSD, PPP, PML osv. er uhyre udbredt i arbejdsmarkedet. Forkortelserne er til alles ulempe, skaber forvirring, usikkerhed og får enhver medarbejder til at føle sig dum og uvidende med jævne mellemrum. Derfor bruges de massivt og i alle mulige sammenhænge. Selv mellemlederen med virksomhedens højeste IQ vil insistere på at sige "PFD" i stedet for Business Process flow Diagram helt uagtet at det - med en til vished grænsende sandsynlighed - kan fastslås, at hovedparten af tilhørerne ikke fatter en hinkesten af budskabet.

Men det er et maskespil som alle lige så godt kan lære sig med det samme. Man nikker indforstået, optager forkortelsen i eget vokabularium og fortsætter uanfægtet. Det er på den måde heller ikke ualmindeligt, at en forkortelse nævnes flere gange på et møde uden at en eneste i lokalet ved, hvad det står for.

[Perec]

Indendørs transport

Aldrig gå væk fra dit bord uden at medbringe papirer -- så ser du travl ud og kan altid fægte med bundtet, hvis nogen vil stoppe dig og enten hyggesnakke eller tage noget alvorligt op, med responsen "Jeg skal lige ..." mens du ser koncentreret på arkene og stolprer videre.

[Dan Abnormal]

Man kan også lige så godt forberede sig på, at man før eller siden vil blive konfronteret med en indsamlingskuvert, hvor der samles ind til en eller andens runde fødselsdag eller jubilæum. Jo større virksomhed jo oftere forekommer det. Nogle steder har man en gaveordning, fx. gennem personaleforeningen, mens det andre steder klares fra gang til gang med en kuvert der går på omgang, hvor man så bidrager med en 20er, hvis man har lyst. Alle er enige om, at det er bedst det styres gennem personaleforeningen. Så er der klare regler på området. Alligevel er der steder hvor det ikke er organiseret, eller der er mærkedage som personaleforeningen ikke giver til, men som nogen alligevel mener kræver en gave. Personaleforeningen tager sig som regel af de runde fødselsdage (minimum 30 år dog) eller jubilæer (her kan man nøjes med 20 år). Andre begivenheder tages som det kommer. Som eksempel bryllup eller en sympatisk tanke i forbindelse med noget sørgeligt. Nogen mener de to ting hænger sammen :-).

Der er selvfølgelig visse uskrevne regler på dette område. En god tommelfingerregel er dog, at man i begyndelsen af et ansættelsesforhold bare spytter i efterhånden som kuverterne kommer rundt. Det kan måske blive lidt dyrt ja, og også virke som dumme penge når whatshisname fra lageret har kobberbryllup, men man undgår også at blive noteret i den sorte bog, som der selvfølgelig er, selvom det er frivilligt om man deltager. Man kan se det lidt som om man køber sig noget anciennitet. Efter noget tid i firmaet kan man så selv små småt begynde at udfase dem og kun give der hvor det virkelig giver mening. Omvendt skal man også passe på med at betale hvis man er havnet i en gruppe, der også er trætte af de evindelige kuverter og som konsekvent har besluttet at boykotte dem. Her er man selvfølgelig solidarisk med sin nærmeste gruppe.

[Elver]

Indendørs transport

Aldrig gå væk fra dit bord uden at medbringe papirer -- så ser du travl ud og kan altid fægte med bundtet, hvis nogen vil stoppe dig og enten hyggesnakke eller tage noget alvorligt op, med responsen "Jeg skal lige ..." mens du ser koncentreret på arkene og stolprer videre.

80'erne har ringet og vil gerne have sit papir tilbage!

[JesperN]

Første og fremmest: Fremragende tråd!

[...] Som default kan man forvente, at der på toilettet er opsat en venlig huskeseddel i A4-format. Ordlyden kan svinge fra det mere teknokratiske og over til det muntre.

Jeg kan i øvrigt, efter et rejseintensivt år rundt i min virksomheds datterselskaber, konstatere at dette er et fælleseuropæisk fænomen (er ikke stødt på det i US elle Canada).

Da jeg spottede en sådan lamineret clip-art-reprimande i Spanien nåede jeg til konklusionen, at der er tale om et verdensomspændende illuminati-agtigt netværk af toiletsøstre (og brødre?) der står bag udbreddelsen af disse. Hvad de ellers foretager sig af ugudeligheder, når de mødes i deres hemmelige selskab tør jeg kun gisne om...

VH Jesper

[Fanovitz]

Print:

Print og kopimaskinen er et helt kapitel for sig selv:

Det er god kutyme at brokke sig over at printeren aldrig virker. Har firmaet en gammel maskine konstateres det at det er ”Noget gammel lort” – har firmaet derimod investeret i en nyere maskine kan det konstateres at ”Den gamle var meget bedre”

Man bør aldrig fylde mere end én pakke A4-papir i maskinen når den løber tør, selvom den tydeligvis kan tage 2000+ ark og papiret står i kassevis lige ved siden af maskinen.

Når der er papirstop bør man åbne lågen og dreje forvirret på diverse håndtag. Løser dette ikke problemet indenfor 30 sekunder bør man se om der er nogen der har opdaget en. Hvis ikke kan man snige sig væk og overlade problemet til den næste. Hvis man er blevet opdaget bør man anvende mindst to minutter mere på at åbne låger og dreje på ting før man i absolut yderste instans kan blive tvunget til at ringe til Konica/Xerox (eller IT-afdelingen afhængig af firmaet størrelse. )

Når printeren således er i udu bør man sætte en post-it på maskinen med ordlyden ”virker ikke” – det er ikke nødvendigt at specificere yderligere eller informere om hvorvidt en tekniker er tilkaldt.

Når man ved printeren møder en kollega der er i gang med at printe er det vigtigt lige at få fastslået hvor længe man skal vente. Dette gøres ikke ved at spørge til dokumentets længde, men ved at spørge ”Hva så er det en hel regnskov eller hva” (hvad det er for noget papir der bliver produceret på ædeltræ fra regnskoven må stå hen i det uvisse)

[Perec]

Ti realistiske bud om arbejde i store organisationer fra Corinne Maier's 'Goddag dovenskab' (2005):

1. You are a modern day slave. There is no scope for personal fulfillment. You work for your pay-check at the end of the month, full stop.
2. It's pointless to try to change the system. Opposing it simply makes it stronger.
3. What you do is pointless. You can be replaced from one day to the next by any cretin sitting next to you. So work as little as possible and spend time (not too much, if you can help it) cultivating your personal network so that you're untouchable when the next restructuring comes around.
4. You're not judged on merit, but on whether you look and sound the part. Speak lots of leaden jargon: people will suspect you have an inside track
5. Never accept a position of responsibility for any reason. You'll only have to work harder for what amounts to peanuts.
6. Make a beeline for the most useless positions, (research, strategy and business development), where it is impossible to assess your 'contribution to the wealth of the firm'. Avoid 'on the ground' operational roles like the plague.
7. Once you've found one of these plum jobs, never move. It is only the most exposed who get fired.
8. Learn to identify kindred spirits who, like you, believe the system is absurd through discreet signs (quirks in clothing, peculiar jokes, warm smiles).
9. Be nice to people on short-term contracts. They are the only people who do any real work.
10. Tell yourself that the absurd ideology underpinning this corporate bullshit cannot last for ever. It will go the same way as the dialectical materialism of the communist system. The problem is knowing when...