Nu vi er ved dette meget vigtige emne - (og ja, det er det!), så er det også på sin plads at videregive følgende erfaringer: Som lønmodtager er det naturligvis relativt vigtigt, at man udfører sine arbejdsopgaver til nogenlunde tilfredsstillelse for chef og kolleger. Det er også vigtigt nok at man er nogenlunde omgængelig og giver kage, når man har fødselsdag. Men den aller-vigtigste opgave man overhovedet har som kontoransat er at bruge toiletbørsten efter toiletbesøg!!!
Dette ansvars vigtighed kan ikke overvurderes. Man vil i løbet af sit arbejdsliv med garanti opleve at emnet før eller siden bliver genstand for kolossal ballade. Som default kan man forvente, at der på toilettet er opsat en venlig huskeseddel i A4-format. Ordlyden kan svinge fra det mere teknokratiske og over til det muntre. Hver virksomhed har sin strategi i forhold til den vigtige sag. Med jævne mellemrum vil kontorets selvbestaltede CIA-agent iværksætte en undersøgelse af, hvem det er, der glemmer at bruge toiletbørsten. Og der vil opstå mail-krige om emnet. Bemærk at selv om man har det reneste mel i posen, så er alle er under mistanke. Altid. Det er alvorlige sager - og nu er i forberedte.