Side 3 af 6 FørsteFørste 123456 SidsteSidste
Viser resultater 31 til 45 af 86

Emner: Sideliniens guide til livet som kontoransat

  1. #31
    Tilmeldingsdato
    Sep 2008
    Indlæg
    5

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Jeg kan for mit vedkommende anbefale at man, før sin første arbejdsdag på sin nye arbejdsplads, Googler lidt efter obskure religioner. Og så gør man det ellers bare klart fremadrettet at det "strider imod min tro" at deltage. På den måde kan man med en god undskyldning undgå de fleste situationer. Omend man så er stemplet for evigt som sær.
    FC KØBENHAVN - The definition of pride

  2. #32
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    286

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Her er et input til hvordan man overlever de 2 sekunder hvor man ser ens kollega bukke under for naturen, og helt bryde karakter.

    Nemlig ved det frygtede nys, som jo alle ved at man vil blive set ned på og snakket om i krogene. Hvis man ikke får håndteret på en kæk måde, ved at erstattet det traditionelle Ahhhhjjjjjjjj tjuuuuuuuuuuuiiiii med et Ahhjjjjj tuuuuuboooooooooooooorg. På denne måde får man bevist at man ikke bukker under for naturen, og man selv i pressede situationer er i stand til at finde på noget som helt sikkert vil bringe et smil på dine kollegaers læber.

    Dog kan det ikke anbefales hvis man lige har set chefen i fin stil præstere et veludført ahhhjjjj tuuuuuuuuubooooooorg en onsdag formiddag kl. 11 gå ud og hente en kasse Tuborg. Fordi man misforstod budskabet fra chefen.
    Et godt fynsk bøgetræ taber ikke et eneste blad, fordi et par svin gnubber sig lidt op ad stammen

  3. #33
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,155

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Citat Oprindeligt indsendt af fckcs Se meddelelser
    Her er et input til hvordan man overlever de 2 sekunder hvor man ser ens kollega bukke under for naturen, og helt bryde karakter.

    Nemlig ved det frygtede nys, som jo alle ved at man vil blive set ned på og snakket om i krogene. Hvis man ikke får håndteret på en kæk måde, ved at erstattet det traditionelle Ahhhhjjjjjjjj tjuuuuuuuuuuuiiiii med et Ahhjjjjj tuuuuuboooooooooooooorg. På denne måde får man bevist at man ikke bukker under for naturen, og man selv i pressede situationer er i stand til at finde på noget som helt sikkert vil bringe et smil på dine kollegaers læber.

    Dog kan det ikke anbefales hvis man lige har set chefen i fin stil præstere et veludført ahhhjjjj tuuuuuuuuubooooooorg en onsdag formiddag kl. 11 gå ud og hente en kasse Tuborg. Fordi man misforstod budskabet fra chefen.
    Godt og vigtigt budskab! I det hele taget er nys at betragte som en selvstændig og slet ikke uvæsentlig begivenhed i kontoruniverset. Det er ret vigtigt at man udviser empati med et "prosit" eller et "gesundheit!", hvis man vil tilføje ekstra krydderi. Nogle kolleger underspiller nysets rolle, mens andre soler sig i den opmærksomhed der naturligt følger med. Igen er det meget ofte den midaldrende kvinde der betragter det som en gave. Derfor nyses der ofte med stor iver og følges op med et højlydt "UUUHA DADA" eller lignende. Hendes veninder kan følge op og gøre det til en hel lille samtalefest, hvor man får vendt menneskets udfordringer med pollen, apotekets udvalg af antihistaminer og eventuelle bivirkninger. Er nysene leveret i f.eks. december kan der tales længe om influenza, træk fra vinduerne, fordele ved indtag af planteudtræks-dråber fra helsekostforretninger osv. Nyset er en gave til kontorfolket og løsner stemningen omgående. Lidt som med brandalarmen, men herom en anden god gang.
    Mvh.
    Maarum

    Angreb: Kolfuss Glasbein (Reykjavik) -- Mfumle Notembo (Alkmaar)
    Midt: Inge Bjørnebrygg (Lyn) -- Heinz Niemahls (R/W Essen) -- Nema Talenta (NK Rijeka) -- John Longshot (Motherwell)
    Forsvar: Sebastian Altmann (Salzburg) -- Manuel Carta Roja (Mallorca) -- Gulbis Panikaa (Tallinn) -- Andreas Chanslöst (IFK)
    Målmand: Droop van Saebehand (Willem II)

  4. De følgende 4 brugere er enige:

  5. #34
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,395

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Citat Oprindeligt indsendt af Fanovitz Se meddelelser
    Man bør aldrig fylde mere end én pakke A4-papir i maskinen når den løber tør, selvom den tydeligvis kan tage 2000+ ark og papiret står i kassevis lige ved siden af maskinen.
    Et sundt princip, som man sagtens kan trække ti meter ned ad gangen og genbruge i det lille køkken, hvor den fælles kaffemaskine er. Kunsten er at hælde så præcist af den tilbageværende sjat kaffe, at der lige akkurat er det meste af en lille kop tilbage, og det dermed ikke er éns egen opgave at bruge det minut, det tager at konstruere en helt ny kande af de ellers så rigelige mængder kaffe, filtre og vand man har til rådighed lige på stedet.

    Er der ikke en hel kop tilbage? Gå nu ikke i panik. Det centrale er nu engang ikke om man efterlader en bundskjuler som lugter brændt, og som ingen kan bruge til noget som helst. Det vigtigste er, at der ikke er nogen, der ser det.

    Mesterværket i den genre, oplevet her på stedet, var da kolben var helt tømt, men i det mindste stillet tilbage på den stadig tændte varmeplade lidt på sned. Hvor hensynsfuldt. At tage det sidste, og slukke for maskinen – se, det havde været dårlige manerer.

  6. De følgende 9 brugere er enige:

  7. #35
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    702

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Citat Oprindeligt indsendt af -smølle Se meddelelser
    Et sundt princip
    ...får mig til at tænke på frugtordningen. Her gælder det naturligvis om at horde de gode frugter a la Leningrad 1943 fra den tidlige morgenstund, så der kun ligger de triste fattigmandsfrugter = 50 restæbler, -pærer og umodne blommer tilbage kl. 10 og glor på hinanden og 3-4 afribbede stilke fra de riges drueklaser, der var engang.

    Gud forbyde at man kun indkøber de frugter, medarbejderne overhovedet gider spise og at man først henter dem, når behovet opstår. Så hellere bygge frugtslotte af lækre bananer, clementiner, kiwi og druer på skrivebordet, som kollegaerne kan kigge misundeligt på.
    Mvh,
    Bopa

  8. De følgende 13 brugere er enige:

  9. #36
    isen er offline Roland Roland Mak Mak Mak
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    1,477

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Apropos frugtordning og DHL-stafet. Hvad sker der oppe i hovederne på mandlige kontormus, der kollektivt går helt over gevind i cykelgear, triathlon- og marathonudstyr og møder dampende og storsvedende ind hver anden morgen, fordi de har skullet sætte personlige rekorder på turen ind på raceren fra Hillerød til København? Og skabt talrige trafikalt farlige situationer på vejen ned ad cykelstien i Gothersgade, for for dem gælder hverken de almindelige trafikregler eller det gensidige hensyn i jagten på ny personlig rekord. Vor herre bevares.

    Det er de selvsamme mandspersoner, der sørger for frugtkurvene på arbejdet altid er tømte pga. deres massive energibehov - og som til alles synlighed gerne står ved frugtkurven og højlydt diskuterer fordele og ulemper ved at skulle vælge mellem New York, Berlin og Boston Marathon, så de kan imponere Jonna på 45, der i øvrigt aldrig har set et par løbesko. "Kan man tage familien med, eller skal vi mon lave en herretur med de fedeste pastaparties?" Eller praler med hvor mange penge, de bruger på nye kranse, sko og stel. Eller om den eller den anden gps-dims er den fedeste.

    Det er i øvrigt også dem, der lige løber 5 x 5 km på DHL'en i en hurtigere tid end de fleste af de andre deltagende hold med 5 deltagere. Og som så efterfølgende praler med, at de da lige satte farten ned, da de indhentede chefen og ventede bag ham, indtil han leverede depechen videre til 56-årige Vagn fra arkivet.
    Jeg er lige vågnet, hører islandsk radio og spiser skyr
    isen's Avatar


  10. #37
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,395

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    For at dreje det hele tilbage til udgangspunktet, så er der jo ingen, der kan lade være med at udbryde et jovialt "Det sagde hun også i går!", når den søde blonde projektleder siger om de forskellige udgaver af et layout: "Jeg kan altså også bedst lide toeren".

    Alle griner. Men skulle det nu være en kollega fra rentegningen, som ingen kender, og formentlig er Jehovas Vidne, der kommer med samme udtalelse – ja, så husk at banker man lynhurtigt to gange i bordet, har man en 100% stueren "DSHOIG", som alle stadig vil fange.

  11. De følgende 4 brugere er enige:

  12. #38
    Tilmeldingsdato
    Jan 2003
    Indlæg
    374

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Hitler vidste det, Cæsar vidste det. En effektiv metode til at skabe et internt sammenhold er at skabe en ydre fjende. En fjende som bliver kilden alle hverdagens dårligdomme. Hitler udpegende jøderne og Cæsar udpegede de kristne. Og på samme vis har vi kontoransatte udpeget ”Systemet” eller ”Systemerne”, som den altødelæggende fjende. Og med ”systermen” mener vi selvfølgelig ikke det offentlige system eller transportsystemer, men derimod virksomhedens IT-systemer.

    Til at understøtte IT-systemernes ødelæggende virkning er der nedsat et hemmeligt og lukket udvalg bestående af virksomhedens øverste ledelse og nogle (alt får højtlønnede) IT-konsulenter. Deres mission er simpel. Det er konstant at lave små ændringer i både software og hardware (i daglig tale ”systemerne”), der hver gang gør det en lille smule mere besværligt at være kontoransat. Og det er meget vigtigt for udvalget, at de kontoransatte ikke bliver hørt, når udvalget ændrer noget i systemener.

    Og udvalget er meget kreativt. For der er ikke grænser for, hvad ”systemet” dækker over, og hvad de tillader sig at ændre. Først forsvinder Arial-skrifttypen fra Word, så virker printeren i lokale F ikke, så virker time-sags-registreringen ikke, så forsvinder min autosignatur i Outlook, så forsvinder billedet af mine børnebørn på PC´ens skrivebord, og endelig så har ikonet, der forstiller et blåt ”e”, som man kan bruge til at tjekke sine Hotmail flyttet til et andet sted på skrivebordet. Udvalgets motiv kan kun være at gøre den menige medarbejders arbejde langsommere, og dermed dække over ledelsens egen inkompetence.

    Men vores reaktion er klar. Vi vil hele tiden tale om og minde hinanden om, hvor dårligt systemet er, og hvor lidt ledelsen gør for at gøre systemet bedre. Det er den kontoransattes fornemmeste opgave.

  13. De følgende 14 brugere er enige:

  14. #39
    MZ er offline What airdefence doing?
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,130

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Før eller siden vil der på ethvert kontor også være en (mellem)leder der føler behov for at inspirere sine undersåtter til at yde mere vha lidt kunst og filosofi, hvilket oftest resulterer i at der bliver indkøbt adskillige "flotte" værker ala dette:

    61XBULJ3hyL._SX450_.jpg

    Tip: Vær yderst varsom med at joke om/kritisere den nye kunstserie på kontoret de første par år...

  15. De følgende 12 brugere er enige:

  16. #40
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    5,315

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Er udsat for dette fænomen as we speak: Håndværkerarbejde i kontormiljøer.

    Hvis du skal have udført håndværkerarbejde i dit private hjem, så vil håndværkerne gerne i gang og have lukket for vandet til både dit bad og din tønde ca. kl 04.30, hvorefter de vil knokle igennem nogle timer og holde fyraften kl. 11, så de kan komme ud og lave noget sort ar… slappe af. Det er ubelejligt for dig, fordi du typisk først står op et par timer eller tre senere end de foretrækker at gå i gang. Men hvad, så må du jo morgenskide og bade på jobbet i stedet. Du møder alligevel kl. 6, mens du har håndværkere.

    På et kontor er det imidlertid helt anderledes. Her ville det være belejligt hvis håndværkerne gik i gang 04.30, så derfor går de i gang tidligst 9.30, hvorved alle får glæde af støjen i løbet af den almindelige kontortid. Det er ikke muligt at få håndværkere til at udføre arbejde i kontorbygninger i weekenden eller tidligt på hverdage, og sådan er det bare.

    Til gengæld kan du være helt sikker på, at det støjende arbejde vil blive jævnet ud over en eller flere hele arbejdsdage, hvor det vil følge en rytme i stil med:

    *bank bank bank bank bank*
    Fem minutters pause
    *BANK BANK BANK BANK BANK BANK BANK SAVE BANKE SAVE SAVE BANK!!!*
    Ti minutters pause
    *bore bore bore boooooooooooore… bore… bore*
    Halv times pause, så du tror det er overstået og derfor så småt er vendt tilbage til arbejdet igen
    *HAMRE BANKE HAMRE BORE BANKE BANKE SAVE BORE BANKE*
    Syv minutters pause

    - fortsæt indtil du bliver sindssyg. Støjen vil altid være tilrettelagt sådan at hver gang du tænker: "Nej, nu tager jeg hjem og arbejder!" vil der jf. lovmæssighederne være stille et længere stykke tid, så du aflyser planen om hjemrejsen og kaster dig over noget arbejde igen. Blot for at, ja - du ved hvordan det er.

    Det er i øvrigt også en generel regel ifm. håndværkerarbejde i kontormiljøer, at det helst ikke må varsles på forhånd af pedel… den domicilansvarlige, selv om det er dem der bestiller arbejdet. Så kunne folk jo tilrettelægge deres dag efter det.

    /Simon
    Hader stadig bøf som var det 1998
    /Simon's Avatar


  17. #41
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    148

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Chefrollen:

    Når man så skal motivere og lede de mennesker, man lader som om man betaler, og som lader som om de arbejder, så gælder der også mange fine regler.

    Konfliktskyhed overfor stridbare brokkerøve der bruger mere tid på utilfredshed end på arbejde, og som i øvrigt brokker sig over travlhed.
    Svag eller ingen konsekvens, når de dårlige resultater hober sig op.
    Fleksible succeskriterier - hvor et hvilket som helst (uventet) produkt eller resultat bliver fremstillet som det egentlige succesparameter. Her er det vigtigt at have været helt vag før et projekts start.
    Ansvarsfralæggelse, når endelig der udfordres på manglende eller katastrofalt ringe leverancer.

    Raptus
    Raptus

  18. De følgende 3 brugere er enige:

  19. #42
    Cbas er offline Har de rigtige meninger
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    138

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Har sjældent været mere enig i noget som helst (nogensinde)

    Man kan iøvrigt studse lidt over en helt utrolig tilfældig arbejdsgang hos håndværkere i kontormiljøer. De kommer gerne med hele værktøjsbaduljen, pakker shit ud, hiver et par loftplader ned, måler og skruer lidt på nogle tingenoter. Telefonen ringer og så ser man dem ikke resten af dagen. Hvad/hvem i den anden ende af mobilen fil dem til at skride fra al deres værktøj? Hvad laver de resten af dagen? Hvor mange sæt værktøj har en kontorhåndværker?

  20. De følgende 2 brugere er enige:

  21. #43
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,155

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Når en medarbejder søger nye udfordringer (eller går på pension) og derved forlader afdelingen, træder en nøje fastlagt procedure i kraft. Medarbejderens formodede nærmeste kollega iværksætter indsamling til en gave. Der fremlægges en kuvert med er kort, hvor man så mod at lægge kr. 20 skriver sit navn. Det anses for upassende at skrive personlige hilsner, omend en håndskreven smiley accepteres.

    Således har man på fineste vis sagt pænt farvel for et beløb, som ikke er blevet pristalsreguleret siden man overgik fra Rigsdaler til den nuværende danske valuta. Og med en hilsen i form af sit fornavn i ikke alt for sirlig håndskrift.

    Senest har jeg netop i et anfald af rebelsk revolutionstrang lagt kr. 40 i kuverten til Susanne, hvilket omgående skabte uro: ”vi andre lægger altså 20”. Jeg mistænker, at beløbet er valgt netop fordi, at udgiften ikke kan mærkes. Derved giver man en gave uden reelt at give noget. Der er tale om organiseret nærighed, men alle føler sig meget trygge ved proceduren og beløbet lader sig som antydet ikke rigtigt regulere.

    Gaven er et kapitel for sig. Den må meget gerne være af personlig karakter, hvilket i sig selv gør, at den meget ofte fejler fatalt. Vi ved på forhånd, at Susanne har en hund, hun er meget glad for. Så lur mig, om ikke gaven bliver en hundebog eller måske en fleecetrøje og nogle uldsokker ”hun kan have på, når hun går tur med hunden”.

    Går medarbejderen på pension, er gaven jo helt oplagt. Der indkøbes tilbehør til den fritidsaktivitet, personen holder af og formodes at kaste sig over på fuld tid nu. Tilbehør som personen med 112 procents garanti har i forvejen - som f.eks. ”fluer og blink” til lystfiskeren eller en skruemaskine til Gør Det Selv-typen.

    Selv fik jeg senest en bog om Morten Olsen, fordi jeg jo interesserer mig for fodbold. Her gælder det om at holde masken og ”glæde sig til at læse den”.
    Mvh.
    Maarum

    Angreb: Kolfuss Glasbein (Reykjavik) -- Mfumle Notembo (Alkmaar)
    Midt: Inge Bjørnebrygg (Lyn) -- Heinz Niemahls (R/W Essen) -- Nema Talenta (NK Rijeka) -- John Longshot (Motherwell)
    Forsvar: Sebastian Altmann (Salzburg) -- Manuel Carta Roja (Mallorca) -- Gulbis Panikaa (Tallinn) -- Andreas Chanslöst (IFK)
    Målmand: Droop van Saebehand (Willem II)


  22. #44
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    5,315

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Citat Oprindeligt indsendt af Maarum Se meddelelser
    Når en medarbejder søger nye udfordringer (eller går på pension) og derved forlader afdelingen, træder en nøje fastlagt procedure i kraft.
    Meget vigtigt område at få beskrevet! Jeg har følgende tilføjelser/anekdoter:

    Da jeg gik i børnehaveklasse i midt-80'erne, var det lærernes anbefaling at man til fødselsdage købte gaver for max 20 kroner. Det samme beløb findes - som du er inde på - passende efter 30 års inflation og blandt mennesker som alt andet lige oppebærer en noget anden finansiel muskel.

    Jeg kastede mig engang ud i et eksperiment. Som chef for en afdeling med en meget afholdt mangeårsjubilar kom jeg med en meget forsigtig opfordring til, at vi måske kunne lægge en halvtredser hver, så det faktisk var muligt at købe en ordentlig gave til Ole der - lige som alle de andre i afdelingen - indkomstmæssigt lå i bedste kvartil. Tre timer efter stod jeg skoleret i HR, der havde fået en "anonym" henvendelse fra en whistleblower om gavebidragsovergrebet. Her måtte jeg forstå, at selv om den ellers ganske omfattende personalehåndbog ikke lige forholdt sig detaljeret til 20 kronersreglen for gaver, så var det en de facto standard, og det måtte jeg ikke forsøge at presse folk til at overskride. Heldigvis fik det ikke ansættelsesmæssige konsekvenser for mig.

    Selv har jeg også haft fornøjelsen af at modtage "den virkelig indlevende gave fra folk man i årevis har tilbragt majoriteten af sin vågne tid med". Jeg er absolut ingen fan af specialøl brygget på reb og tjære, og som det måske vil være nogle bekendt, så er det også et emne jeg gerne udbreder mig om. Derfor var det med vantro, jeg åbnede gaven fra mine soon to be ex-kollegaer på en arbejdsplads for år tilbage og kunne konstatere, at de havde valgt at følge mig til dørs med "Den store bog om specialøl". Det kunne selvfølgelig have været en smuk, subtil sviner i afskedssalut, men jeg tiltror dem ikke hverken interesse eller nederdrægtighed nok til at det kunne være tilfældet.

    /Simon
    Hader stadig bøf som var det 1998
    /Simon's Avatar


  23. #45
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,155

    Re: Sideliniens guide til livet som kontoransat

    Hvis din karriere er på rette spor, vil du en dag opleve at skulle lade dig transportere med fly i embeds medfør. Det er en stor dag, hvor man træder ind i en eksklusiv klub af særligt betroede medarbejdere. Du vil blive udstyret med et internationalt kreditkort og vil inden længe færdes med stor rutine på firmaets flybookingsite samt problemløst afregne dine udgifter ved sirligt at arrangere små bunker af taxaregninger og kvitteringer på ”1 knäckebröd / 1 starköl” fra Arlanda lufthavn.

    Man kan med fordel signalere til omkringsiddende, at bookingsystemet driller, eller sukke højlydt over de mange, mange afregninger man skal have lavet efter det omfattende rejseri. Det handler i sagens natur her om at understrege vigtigheden af egen rolle i firmaet.

    Hvis man for alvor vil med i klubben, så skal man tale om lufthavne! Her anlægger man et tonefald, der indikerer, at man besøger de omtalte lufthavne oftere end eget soveværelse. ”armen Gardermoen. Der har være kø ved security de sidste 50 gange!” giver anerkendende nik. Den tidlige afgang fra Kbh. til Stockholm omtales som ”pyjamasafgangen”. Det er en utroligt morsom benævnelse og indikerer samtidigt at klientellet på den afgang er typer der skifter fra pyjamas til jakkesæt ved morgenrutinen. Selv har jeg aldrig ejet en pyjamas, men jeg holder naturligvis stilen og omtaler flyafgangen ved rette navn. Det er i øvrigt en smagssag om man vil blære sig med eksotiske lufthavne i Manila eller Cap Verde. Det er tydeligt for alle, at disse lufthavne er besøgt med turistformål, hvilket ikke rigtigt giver points.

    Når nu man er en del af klubben, er næste mål at kæmpe sig op ad rangstigen til øverste kvartil af rutinerede businessrejsende. Her gælder det om (ved online-checkin hjemmefra) at sikre sig selve juvelen over dem alle. Enhver mellemleder og/eller IT-konsulents våde drøm: SÆDET VED NØDUDGANGEN. Sædet har den fordel at der er ekstra benplads, ligesom man ikke generes af foransiddende konsulenter, der lægger sædet tilbage. Det er et udtryk for, at karrieren topper, at man kan sætte sig i dette eftertragtede sæde. De øvrige passagerer vil lade som ingenting, når de passerer, - men tro mig: alle ved, at dér sidder vinderen!

    Endelig er det også en sport at afvikle flyrutiner i højt tempo. Lad mig illustrere det ved at skitsere et tænkt eksempel på en flyrejse, hvor alt bare går op i en højere enhed: Konsulent Johansen booker fly til Frankfurt. Han har sikret sig plads på Business Class ved at følge en tillært rutine med argumenter om fleksibilitet og pris, der sikrer ham godkendelse fra chefen. Han har bestilt en bil til afhentning hos Hertz. Han sidder naturligvis på sædet ved forreste udgang – eller om nødvendigt ved nødudgangen. Han var blandt de første ved gaten og fandt lynhurtigt sin plads og fik placeret sin trolley (som har de maksimalt tilladte dimensioner) i bagagerummet over flysædet. Efter landingen er han første mand fremme ved døren. Han ligger derved i spidsen for feltet hele vejen til Hertz, hvor nøglerne til bilen udleveres. Johansens dag kulminerer her. Hans Ford Focus er røget på værksted, så han opgraderes til en Volvo med større motor. Johansen kan således køre til konferencen som sikker vinder af CPH-FRA denne morgen og den anerkendelse, der følger med.
    Mvh.
    Maarum

    Angreb: Kolfuss Glasbein (Reykjavik) -- Mfumle Notembo (Alkmaar)
    Midt: Inge Bjørnebrygg (Lyn) -- Heinz Niemahls (R/W Essen) -- Nema Talenta (NK Rijeka) -- John Longshot (Motherwell)
    Forsvar: Sebastian Altmann (Salzburg) -- Manuel Carta Roja (Mallorca) -- Gulbis Panikaa (Tallinn) -- Andreas Chanslöst (IFK)
    Målmand: Droop van Saebehand (Willem II)


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Livet går videre - trods alt
    By fckpigen in forum De korte linier
    Svar: 6
    Sidste Meddelelse: 05.08.04, 10:15

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •