Jeg er med på, at en liga med 10 hold nok vil styrke de bedste hold. Men jeg har svært ved at se, hvorfor det skal give væsentlig flere seere/tilskuere. Nu tilhører jeg næppe de mennesker, som TV-bosserne vil have fat i, da jeg alligevel altid ser FCK på stadion (eller i tv, hvis de spiller for langt væk). Men personligt synes jeg, at det udvander de store kampe, at de er der hele tiden. I år har vi f.eks. haft 5 opgør mod BIF - det er imo alt for meget og kvæler interessen. Faktisk synes jeg langt hen af vejen, at det er røvkedeligt at se de samme hold igen og igen, og jeg vil personligt bifalde nye hold i ligaen som f.eks. Helsingør, hvis de er heldige at kvalificere sig.
Vil man gerne have flere seere og især flere tilskuere, så er der da mange andre knapper man kan skrue på med meget større virkning f.eks. spilletidspunkter. sene fastlæggelser af kamptidspunkt, billetpriser osv osv.