Se afstemningsresultater: Skal vi have slutspillet tilbage i Ligaen ?

Stemmeafgivere
291. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • Ja tak – slutspil er den eneste frelse, det nye sort

    62 21.31%
  • Nej - behold nu bare den nuværende struktur

    59 20.27%
  • Nej - men udvid nu bare antallet af hold i ligaen

    143 49.14%
  • Ved ikke

    27 9.28%
Side 11 af 14 FørsteFørste ... 891011121314 SidsteSidste
Viser resultater 151 til 165 af 201

Emner: Slutspil tilbage i Superligaen?

  1. #151
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Citat Oprindeligt indsendt af FCK4LIF3 Se meddelelser
    Udover det sportslige(flere spændende kampe) og umiddelbare økonomiske incitament for at ende i den øverste halvdel, er der jo også den del der hedder at man er sikret overlevelse i SL. Så hvis man har haft en super første del af SL men falder sammen til sidst, så ender man ikke i 1. divsion. Dét er der nok en del klubber der hellere vil end at have et enkelt skud på stammen til lidt europæisk fodbold..
    Nå ja, det er trods alt generelt de færreste hold, der ligger i top 6 efter 72% af en 14-klubbersliga, som her, der ender med at rykke ned ;-)

    Til gengæld er man pludselig på grund af tilfældighederne i et knockoutspil automatisk i nedrykningsfare, hvis man ellers troede man lå trygt nok over stregen lidt længere nede. Men det er jo alt sammen del af at vi skal have lidt Hunger Games-agtige lolz over at bundholdene næsten allesammen er i farezonen – bare se hvordan pressen slikker sig om munden disse dage ...

  2. De følgende 5 brugere er enige:

  3. #152
    /J! er offline Alle er glade, ALLE!!
    Tilmeldingsdato
    Mar 2003
    Indlæg
    350

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Citat Oprindeligt indsendt af -smølle Se meddelelser
    Nå ja, det er trods alt generelt de færreste hold, der ligger i top 6 efter 72% af en 14-klubbersliga, som her, der ender med at rykke ned ;-)

    Til gengæld er man pludselig på grund af tilfældighederne i et knockoutspil automatisk i nedrykningsfare, hvis man ellers troede man lå trygt nok over stregen lidt længere nede. Men det er jo alt sammen del af at vi skal have lidt Hunger Games-agtige lolz over at bundholdene næsten allesammen er i farezonen – bare se hvordan pressen slikker sig om munden disse dage ...
    Starter alle hold på 0 points i nedrykningsspillet?
    Og hvis der findes et link til turneringsformen hvor det står beklager jeg selvfølgelig at jeg har spildt nogens tid på at forklare mig det.

    /J!
    Jeg var rasende, jeg slog i bordet ovre i logen og råbte »er det det her jeg bruger mine millioner på«.

  4. #153
    Slush er offline Sun Lolly er det bedste!.
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    1,622

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Citat Oprindeligt indsendt af /J! Se meddelelser
    Starter alle hold på 0 points i nedrykningsspillet?
    Og hvis der findes et link til turneringsformen hvor det står beklager jeg selvfølgelig at jeg har spildt nogens tid på at forklare mig det.

    /J!
    http://www.fck.dk/#/nyhed/2015/06/20...rliga-struktur

  5. #154
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Nu skriver jeg jo også, at det er en søgt konklusion. Men du kan vel ikke være uenig i, at vi i den sæson har haft en enorm ulempe mod de direkte konkurrenter (da man jo normalt klarer sig bedre hjemme end ude).
    Hvis du kalder én kamp en enorm ulempe, ja. Og ser det som en absolut konklusion, alt-andet-lige, at netop den ene kamp (apropos at finde sjove eksempler ;-) helt sikkert var blevet vundet på hjemmebane.

    Men igen; den konklusion kan man jo ikke drage (chancerne går jo ikke fra 0% til 100% ved at skifte hjemmebane), og man kan slet ikke isolere den. Ser vi på denne sæson, så ja – vi møder FCM og BØF ude i de første 11 runder. Men så får vi til gengæld tre bundhold i de sidste tre udekampe, og får resten af top 6 hjemme. Der bliver jo ikke lagt program ud fra at visse hold skal have en svær ⅓ af sæsonen.

    Gu' er det da en ulejlighed at vi havde (det bliver afviklet nu, så diskussionen er jo for så vidt ikke interessant) en uregelmæssig liga, men i det mindste blev der gjort mest muligt for at afhjælpe det, og når top 6-holdene så i øvrigt havde 17 hjemmekampe (det var ikke kun ulemper ;-), så var det i det mindste noget de havde spillet sig på sportslig vis.

    Hvilket bringer mig til den nye struktur ;-)

    Helt enig i, at der formentlig ikke er nogen der spiller i at få en syvendeplads. Også selv om det måske ikke er så tosset en plan, hvis man er meget langt fra trediepladsen men til gengæld har en del flere points at hive med over i nedrykningsspillet – nr. syv har jo ikke 8 og 9 med over i deres pulje, så nærmeste modstander er nr. 10.

    Der er som nævnt flere sikre tv-penge og entrépenge i fem hjemmekampe mod tophold, så det er formentlig hvad de fleste vil foretrække.

    Men det er ikke pointen – den er ene og alene, at man kan spekulere i det. Det er helt enkelt ikke et sundt princip for en turneringskonstruktion, at man kan have nogen potentiel interesse i at tabe kampe.

    :::::::::::::::::::::::::::::: :::::::::::::::::::::::::::::: :::::::::::::::::::::::::::::: ::::::::::::::::::::::::

    [edit – blev lige bedt om at lave et eksempel, så c/p hertil :-)]

    Her er nogle absolut hypotetiske tal.

    Siger vi at BØF har 48 points efter 26 kampe på trediepladsen, og AaB har 35 på sjettepladsen, så skal AaB hente 13 points og overhale tre hold for at få den medalje og EL-plads – og de skal STADIG spille en playoffkamp mod et af bundholdene for at forsvare EL-pladsen, hvis de når så vidt.

    Men siger vi, at BØF har 48 points efter 26 kampe på trediepladsen, og AaB har 34 på syvendepladsen, så skal AaB ind i en pulje med nr 10 (der har 28 pts), nr 11 (der har 27 pts) og nr 14 (der har 14 pts). Vinder de den pulje – og det er ikke så svært når alle points tages med – skal de spille en dobbelt playoffkamp, og så playoff-finale om at nå EL-kvalkampen.

    Med andre ord: Forudsætter man at AaB vinder den pulje, og det er ret sandsynligt, så er de fire kampe fra at spille europæisk. Én dobbeltrunde, og to knald-eller-fald-kampe. Jeg ville hævde, at det er en klart bedre chance end at komme i top 6.


  6. De følgende 7 brugere er enige:

  7. #155
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Citat Oprindeligt indsendt af 1233Max Se meddelelser
    Håber at nedrykningsfinalerne bliver spillet i parken - det vil så være årets 2 sidste kampe - og kunne være sjove at komme ind og se - når nu alt andet fodbold er gået i sommerhi.
    De bliver spillet ude og hjemme hos de pågældende klubber – alle nedryknings-playoffs er dobbeltkampe.

    Til gengæld er den berømte playoffkamp om Europa League en enkeltstående kamp. Det hold, der nåede playoffkampen via en plads i mesterskabsslutspillet, får hjemmebane.

  8. #156
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Så er vi jo ved at være der – klar til slutspil. Og Tipsbladet har på det seneste været venlige nok til at holde os up-to-date med hvilken stilling vi ville have, hvis slutspillet skulle begynde i dette sekund. Her har vi grupperne.



    Der er slet ikke den samme spredning i toppen som jeg gættede på indlægget ovenover, takket være at der ikke har været brug for noget specielt sensationelt gennemsnit for at komme op på den tredieplads der 100% sikkert giver EL-kval (det kan også være fjerdepladsen, men nr. 4 er lige i hælene, så det betyder ikke den store forskel).

    Så hvis f.eks. AaB overhaler Randers og tager slutspilspladsen på søndag, så kan de være en lille håndfuld points efter Lyngby og FCM. Det er ikke umuligt.

    Men hvis de ikke kan nå det, så vi får status quo, ville jeg virkelig ikke være ked af det i mere end få sekunder hvis det var dem jeg holdt med. Så er der kun seks kampe i 'gruppespillet' til at sørge for ikke at blive overhalet af både Horsens og AGF – og sidstnævnte er langt efter. Det er nogle meget små og meget ujævne grupper, hvor der kun spilles om 18 points, og de nye tophold allerede fører med 7-8, mod dem der skulle overhale dem.

    Derefter er de indblandet i et playoff mod Silkeborg, Farum og Horsens. Og til sidst står de så med den samme EL-playoff-kamp, som de formentlig havde været nødt til at spille hvis de var kommet i slutspillet og havde overhalet nr. 5, 4 og måske 3. Bevares, de har udebane i stedet for hjemmebane ... men det er altså en reel mulighed når man kun har bundholdene at bakse med i stedet for at skulle til at overhale halvdelen af toppen, når man kun møder tophold – og f.eks. både har to kampe mod os og BØF.

    Hvis det man virkelig vil er at klemme sig ind i bunden af slutspillet, tror jeg hurtigt man bliver frustreret over at se hvordan dem man slog i jagten på 6.-pladsen pludselig ser de muligheder man selv løber tør for på få runder. Men det bliver interessant at følge, bevares.

  9. De følgende 3 brugere er enige:

  10. #157
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Oh, og du vil sikkert gerne vide om vi spiller hjemme eller ude i næste runde efter landskampspausen, i påsken, St. Bededagsweekenden, og hvornår der er derby osv osv.

    Well, det får du allerede at vide om en uge. Fanplejen er i højsædet i den nye struktur.

  11. De følgende 6 brugere er enige:

  12. #158
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    294

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Men, smølle, du bliver jo lidt ramt af virkeligheden her. AaB, Randers og FC Nordsjælland er desperate for at komme i top-6. Der er - indtil videre - ikke noget der tyder på at klubberne skulle være fristet af en genvej via nedrykningsslutspillet. Du kan selvfølgelig være sikker på at "sorteper" på 7. pladsen vil gribe fat i dette halmstrå, men det er jo ikke det samme som at de har satset på det fra start.

  13. De følgende 4 brugere er enige:

  14. #159
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Citat Oprindeligt indsendt af Yankee Se meddelelser
    Men, smølle, du bliver jo lidt ramt af virkeligheden her. AaB, Randers og FC Nordsjælland er desperate for at komme i top-6. Der er - indtil videre - ikke noget der tyder på at klubberne skulle være fristet af en genvej via nedrykningsslutspillet. Du kan selvfølgelig være sikker på at "sorteper" på 7. pladsen vil gribe fat i dette halmstrå, men det er jo ikke det samme som at de har satset på det fra start.
    Men det er også det jeg skriver i bunden ;-) Jeg er ikke i den store tvivl om, at det er det de – I – kæmper for. Men jeg er også sikker på, at det er dem selv der rammes af virkeligheden når først de står der.

    For den sportslige belønning virker bare på forhånd mindst lige så god for en stærkt funderet 7'er eller 8'er som for en 6'er, der er hægtet af medaljeræset. Og så kan den finansielle belønning for at deltage i toppen til gengæld være større – den kender vi ikke. Men når først der ikke er mulighed for at nå noget, er slutspil næppe en tryllestav til at få flere på stadion – der var kun halvfyldt mod FCM i Aalborg i aftes, en af jeres store fjender. Det er næppe noget der bliver meget bedre af at deltage i et slutspil hvor man ikke rigtig har udsigt til at nå noget, og heller ikke risikerer noget i bunden. Det kan hurtigt blive en del tomgang.

  15. De følgende 4 brugere er enige:

  16. #160
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Mens vi fortsat går og venter på at høre om hvem vi skal møde om få dage, og hvor, er det værd at nyde gårsdagens fineste lille detalje: At det kun er godt for AaB, at deres keepers hovedstød i overtiden ikke gik ind, for så havde de fået en lille pointmæssig ulempe af det, ikke den fordel som vel var planen:



    De havde nemlig i så fald haft 34 points, byttet plads med Randers, og fået seks points ned til trediepladsen og nedrykningsspillet, i stedet for de otte de har nu.

    Gøglerliga ...


  17. #161
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    2,863

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Citat Oprindeligt indsendt af -smølle Se meddelelser
    Mens vi fortsat går og venter på at høre om hvem vi skal møde om få dage, og hvor, er det værd at nyde gårsdagens fineste lille detalje: At det kun er godt for AaB, at deres keepers hovedstød i overtiden ikke gik ind, for så havde de fået en lille pointmæssig ulempe af det, ikke den fordel som vel var planen:



    De havde nemlig i så fald haft 34 points, byttet plads med Randers, og fået seks points ned til trediepladsen og nedrykningsspillet, i stedet for de otte de har nu.

    Gøglerliga ...
    Gøglerliga er den korrekte betegnelse.

    Jeg håber inderligt, at de ansvarlige en dag når til den erkendelse, at den bedste udvikling for dansk forhold vil være, at man har en liga med 10 hold som møder hinanden 4 gange (36 kampe) i en lige-ud-turnering. Herfra skal nr. 10 rykke direkte ud, mens nr. 9 skal spille playoff mod nr. 2 fra 1. division. Mere indviklet behøver det ikke at være.


  18. #162
    Tilmeldingsdato
    Jan 2006
    Indlæg
    851

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Ja. Og den slags tåbeligheder vil vi blive ved med at se så længe ligaen skal splittes op, krydses til mindre grupper og endelig overgå til playoff-kampe. Folk, der fortsat hævder at man ikke har solgt den sportslige rimelighed for underholdning har ikke forstået den nye struktur.

    Når det er sagt er jeg (i år) uenig med dem, der mener at det er nemmere at nå Europa ved at droppe ned til gruppespillet. Havde AaB for eksempel taget sig sammen og slået Viborg på sidstepladsen, havde de kun været få point fra 3.-pladsen. Samme er tilfældet med FCN, som blandt andre Dan Hammer har sagt meldte sig ud af kampen om Europa ved at ende i top seks. Der vil jeg nok mene at fire points forskel og et hav af indbyrdes kampe giver bedre muligheder for selv at tage den sidste Europa-plads (på hjemmebane).

  19. Den følgende bruger er enig i dette:

  20. #163
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Heldigvis har Claus Thomsen et svar klar til at der endnu en gang er opstået en situation hvor det kan betale sig ikke at vinde – som det også var tilfældet i de lavere divisioner sidste år.

    Hans logik er intet mindre end fantastisk og kunne været taget direkte fra Orwells 1984:
    »Hvis jeg var AaB, ville jeg have observeret, at der sker mirakler i fodbold. Man kunne også have scoret to mål, og så ville det have været skidt at lade være med at score det ene mål. Jeg tror ikke, at strukturen har indflydelse – og jeg tror heller ikke, at der er fordele eller ulemper ved den ene eller anden pulje. For hvem møder man, og hvordan er deres form? Når man har en turnering, der deler sig, prøver man at eliminere alle risikoelementer, men det kan man bare ikke,« siger Claus Thomsen.
    Hvor vover I ikke at tro på mirakler, I skeptikere! AaB kunne jo sagtens have scoret igen i de 11 sekunder, der manglede af kampen da Larsen ramte stolpen ... faktisk er det nærmest overvejende sandsynligt.

  21. #164
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Citat Oprindeligt indsendt af tobynator Se meddelelser
    Når det er sagt er jeg (i år) uenig med dem, der mener at det er nemmere at nå Europa ved at droppe ned til gruppespillet. Havde AaB for eksempel taget sig sammen og slået Viborg på sidstepladsen, havde de kun været få point fra 3.-pladsen. Samme er tilfældet med FCN, som blandt andre Dan Hammer har sagt meldte sig ud af kampen om Europa ved at ende i top seks. Der vil jeg nok mene at fire points forskel og et hav af indbyrdes kampe giver bedre muligheder for selv at tage den sidste Europa-plads (på hjemmebane).
    Det er rigtigt, at det ser så jævnt ud lige nu at der bestemt ikke er nogen der er hægtet af kampen i slutspillet. Den situation, hvor det oplagt ville være lettere, er den hvor top 3 eller top 4 er stukket af og der måske er 10-12 point op til den plads der giver EL-adgang.

    Og hey, ingen tvivl om at Randers og AaB gik efter det i går. Det kunne man i alle fald se på dem. Mere ud fra deres generelle indstilling end deres evner, dog ;-)

    Men når det så er sagt, så tror jeg virkelig ikke de behøver ærgre sig særlig længe, for måske er muligheden ikke større for EL, men den er heller ikke meget mindre. Ser man på Farum, så skal de overhale et par hold fra toppen og derefter vinde den afsluttende EL-playoffkamp (hvis de da ikke ligefrem får direkte adgang via 3.-pladsen). Det er fuldt ud muligt.

    Men ser man f.eks. AaB, så skal de klare sig gennem en ret svag pulje hvor første mål er at undgå at blive overhalet af AGF eller Viborg, der begge er 8 points efter med 18 at spille om, og derefter skal de så gennem et knockoutspil med SIF, Horsens og formsvage Randers – for til sidst enten at møde hold i kaliber med Lyngby eller Farum, der har alt andet end en heksekedel, eller SøndErjYskE, som ikke har slået AaB siden 2009 ;-)

    Kommer det til at ske sådan? Sikkert ikke, hvem ved :-) Men jeg ville virkelig vælge at se det fra den lyse side hvis jeg var AaB. Det er absolut muligt at gøre.

  22. De følgende 2 brugere er enige:

  23. #165
    Tilmeldingsdato
    Jan 2006
    Indlæg
    851

    Re: Slutspil tilbage i Superligaen ??

    Jeg tror heller ikke, at der er fordele eller ulemper ved den ene eller anden pulje. For hvem møder man, og hvordan er deres form?
    Ja, Claus Thomsen... Hvis bare der var 1landen kvantitativ måde at illustrere fordele og ulemper ved ens modstandere og hvor godt/dårligt de har spillet i sæsonen hidtil...

  24. Den følgende bruger er enig i dette:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Superligaen på TV2
    By Perec in forum De lange linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 08.06.11, 17:16
  2. Superligaen og efteråret
    By +Christoffer+ in forum De korte linier
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 27.11.06, 07:41
  3. BILLIG BUSTUR TIL SVENDBORG! (slutspil)
    By FCKHFC in forum Diverse
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 03.05.06, 12:10
  4. guide til superligaen
    By yunus in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 09.03.04, 16:03

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •