Især den misforståede idé med at halvere pointene for at skabe spænding, pissede mig af dengang. Det overrasker mig at se, at belgierne også hoppede på den. For det første er det jo grundlæggende absurd, at et hold, der klarer sig bedre i starten af sæsonen, skal straffes i forhold til et hold, der topper til sidst. For det andet betyder det helt konkret, at der kan være kampe i sidste spillerunde af den ordinære sæson, hvor det er ligegyldigt for et hold, om det taber eller spiller uafgjort, hvilket er ligeså absurd.
Men hvis man undlader den håbløse pointhalvering, vil jeg sgu næsten foretrække en slutspilsmodel fremfor den forfærdelige, skæve turnering, vi har i dag. At nogle hold har flere hjemmebanekampe end andre er bare principielt et no go!