Viborg er jo et af de hold, vi har rigtig god statistik mod.
Det er faktisk en superligarekord vi kan udbygge. Vi har - som tabellen fra Nipserstat viser - vundet de sidste 13 kampe i træk mod Viborg. Det er rekord i superligaen. Nummer 2 på den liste er vores 12 sejre i træk over Lyngby - en serie der også kan udbygges, hvis Lyngby skulle komme op i Superligaen igen. Og FCK har i øvrigt også 3. pladsen (delt) med 10 sejre i træk i de første 10 kampe vi havde mod Nordsjælland. Det var dengang vi altid vandt over dem, på et mål i sidste minut :-)
Liste over flest sejre i træk over et andet hold:
Kode:
+-------------+---------------+------------+------------+----+--------+----+-------+
| Klub | Modstander | Fra | Til | K | V-U-T | P | Mål |
+-------------+---------------+------------+------------+----+--------+----+-------+
| København | Viborg | 2005-05-01 | 2014-05-08 | 13 | 13-0-0 | 39 | 34-8 |
| København | Lyngby | 2001-09-30 | 2012-04-01 | 12 | 12-0-0 | 36 | 32-7 |
| København | Nordsjælland | 2002-08-11 | 2005-07-31 | 10 | 10-0-0 | 30 | 24-8 |
| AaB | Lyngby | 2001-06-13 | 2011-05-06 | 10 | 10-0-0 | 30 | 34-11 |
| København | Horsens | 2005-07-24 | 2008-03-22 | 8 | 8-0-0 | 24 | 13-2 |
| OB | AGF | 2005-06-19 | 2008-08-03 | 8 | 8-0-0 | 24 | 21-2 |
| OB | Næstved | 1992-08-12 | 1994-11-12 | 8 | 8-0-0 | 24 | 23-4 |
| Brøndby | Ikast | 1994-08-07 | 1998-04-19 | 8 | 8-0-0 | 24 | 20-4 |
| Midtjylland | Horsens | 2008-08-03 | 2012-03-12 | 8 | 8-0-0 | 24 | 18-5 |
+-------------+---------------+------------+------------+----+--------+----+-------+
Så vi har dermed chancen for at udbygge den rekord til 14 kampe.
Og der er flere obskure rekorder på spil. Vi har scoret mindst 3 mål mod Viborg i de sidste 5 hjemmekampe.
Mindst 3 mål hjemme mod et andet hold, det har Viborg (mod AGF), Silkeborg (mod os såmænd!) og Brøndby (mod AGF) også klaret. Rekorden er dog 6 kampe i træk, som vi klarede mod Sønderjyske i de første 6 kampe vi havde mod dem i Parken. Den rekord kan vi altså tangere - hvilket jo ikke ville gøre noget - 3+ mål gør det altid temmelig meget sjovere at tage i Parken.
Og derudover har vi jo også gang i en ret pæn stime i Parken på PT 19 kampe i træk uden nederlag. Der er godt nok langt til både klubrekord og superligarekord, men det vil kun være 11. gang i superligaens historie, at et hold når 20 hjemmekampe i træk uden nederlag - og 4. gang for FCK. De 7 øvrige står AGF, Vejle, Silkeborg, Brøndby (x2) og Midtjylland (x2) for - med Midtjylland i top med 29 kampe i træk uden sejr. Vi har de næste pladser med 28 og 26 kampe i træk. Vi skal i øvrigt 7 år tilbage for at finde den seneste gang et andet hold end FCK nåede de 20 i træk. Det betyder jo så også, at vi "bare" skal holde os ubesejrede i Parken i resten af sæsonen for at komme helt til tops på den rekordliste (og vi kan oven i købet smide den sidste hjemmekamp, hvis det skulle være :-))
God weekend og god kamp til alle :-)
ougar