Som udgangspunkt den obligatoriske undskyldning - hvis der er en anden dækkende tråd om dette eller et lignende emne, så har jeg ikke kunne finde den.
Som nævnt i denne post , så ser det ud som om, at klubben har planer om at skære i antallet af billetter, som tildeles Brøndby til Derby den 17. april til 1400 pladser. Hvad er holdningen til det herinde? Og var det evt. noget, man kunne få SLO til at bekræfte?
Jeg har stor forståelse for den frustration, der har været i den senere år over BIF´s håndtering af kampene på eget græs samt tildelingen af billetter.
Men jeg må indrømme, at jeg ser godt nok store problemer i, at man laver noget, der vel ligner en halvering af billet-antallet.
Principielt set er jeg sgu lige glad med, hvor mange pladser de får, selvom disse Derby jo et eller andet sted lever af den stemning, som skabes ved, at der er to store fangruppe til stede. Men hvad værre er, så vil en halvering af billet-antallet stensikkert medfører, at der kommer til at sidde masser af Brøndby-fans alle mulige andre steder i Parken. Altså det har jo været et problem, selvom Brøndby har fået hele D-tribunen.
Der vil da medføre et uoverskueligt sikkerhedsmæssigt problem, hvis du lige pludselig har 1000 af de mest inkarnerede BIF-fans spredt rundt omkring i Parken. Det fatter jeg simpelthen ikke, at man tør tage ansvar for.