Det ser ud til at være hold i de rygter, der har været om, at UEFA, efter pres fra klubberne fra de store lande, vil ændre Champions League fra sæsonen 2018-19. UEFAs turneringsdirektør har nu været ude og bekræfte, at man arbejder på at lave ændringer.

Nogle af rygterne er:

  • Kun 16 hold i Champions League.
  • Flere hold fra de store ligaer og dermed flere kvalrunder for klubber fra mindre ligaer.
  • Reseveret pladser til storklubber - Så selvom AC Milan kun bliver nr. 7 i Serie A så kommer de med i CL alligevel.
  • 8 hold i grupperne sådan der kommer flere kampe.
  • Kampe om lørdagen da de så kan spilles tidligere, hvilket gør det mere attraktivt for det asiatiske TV marked.


Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde. Ja det vil være nederen, at det næsten bliver umuligt for FCK at komme i Champions League, men hvis man lader vær med at kigge på ændringerne med FCK-briller, så er jeg stadigvæk negativ. Det er jo en joke, at Manchester United skal i Champions League i stedet for Leiceister selvom Leicester ender over United i Premier League. 8 hold i hver gruppe vil også give nogle kampe med nogle hold som ikke kan nå at gå videre og der derfor ikke vil være noget på spil i sådanne kampe.

Kampe i Weekenden vil selvfølgelig kunne have en økonomisk gevinst pga. det asiatiske TV marked, men jeg tror at UEFA kan risikere at få dårligere TV aftaler i europæiske lande som Danmark og andre lande på Danmarks niveav fordi når der ikke er danske hold med i Champions League og kampene skal spilles i weekenden, på samme tid som der er Superliga, så tror jeg ikke, at danske TV stationer vil give så mange penge for rettighederne som de gør nu. En af grundene til, at CL er så attraktivt er jo fordi de nationale ligaer ikke må afvikle kampe på samme tid, men det tror jeg simpelthen ikke, at de nationale ligaer mere vil acceptere, hvis CL skal spilles i weekenden og det kun er klubber fra de store lande der skal deltage.