Citat Oprindeligt indsendt af giggs Se meddelelser
Chromecast er supernemt at bruge. Vores har det dog med ind imellem at tabe netforbindelsen, hvilket betyder, at man skal genstarte skidtet, hvilket godt kan være irriterende, hvis det sker ofte. Vi oplever det et par gange om måneden i snit, og det er til at leve med. Det kan lige så godt være fordi, vores Yousee router har et udfald, men uanset hvad, så genfinder Chromecast’en ikke signalet, når det kommer igen. Det giver sig udslag i, at Chromecast-symbolet mangler på den iPhone eller iPad, vi bruger som kilde. Jeg aner ikke, om problemet også er der, hvis man har en Android telefon.
Vi har to chromecasts herhjemme (en til hvert af to TV). Det funker helt fint og gør, at børnene kan se noget på det ene TV, mens der kører en kamp på det andet TV. Man skal ganske rigtigt ikke bruge andet end en HDMI-indgang og et device pr. chromecast. Så er man igang. Vi bruger især apps fra Netflix, Viasat og DR. Det kører fint på Android. Nogle gange forsvinder castikonet fra især Netflixappen. Det løses ved at genstarte (luk helt for appen og kør den igen) 1-2 gange. En sjælden gang i mellem har jeg også oplevet det som Giggs nævner, at Chromecasten i sig selv står af, men det er ikke ret tit (max en gang om måneden) og sker kun for den ældre Chromecast (vi har både en v1 og en v2).

Alt i alt er jeg fint tilfreds. Jeg har ingen brug for flow-TV ud over livekampe, og vi klarer os fint med Viaplay, Netflix og så dplay/Eurosportplayer ca. halvdelen af året. Og med en 100/20 forbindelse - trådløs i huset via Google Wifi - er kvaliteten også super.