Jeg har været stor fan af FCK siden 1994, hvor jeg begyndte at følge klubben tæt – både ude og hjemme. Med andre ord har jeg nøje fulgt den store sportslige udvikling der har været i FCK gennem de seneste 10 år. Jeg var der dengang vi spillede en ægte nedrykningsgyser mod Ikast i Parken, og hvor fanclubben ikke fyldte mere end et lille afsnit på A-tribunen. Jeg var der d. 10.juni 2001 hvor Zuma saksesparkede bolden i nettet bag en chanceløs Mogens Krogh, og satte en tyk streg under vores dominans hele sæsonen igennem – et ubeskriveligt øjeblik.
Grunden til at jeg skriver til Jer, er at selvom vi er blevet Danmarks førende klub, og formentlig vil være det længe endnu, så er jeg ikke tilfreds med den måde tingene foregår på banen i øjeblikket.
Gang på gang, hører man at FC København er en del af underholdningsbranchen – hvilket er svært at modsige – men sagen er den at det efterhånden er lang tid siden at klubbens meget trofaste fans er blevet underholdt med offensiv fodbold i flere kampe i træk. Med mindre jeg husker helt galt, så skal vi faktisk tilbage til det sæsonen 2000/2001 hvor alt gik op i en højere enhed. En smule besynderligt da vi dengang var under ledelse af Roy Hodgson, som ikke ligefrem er verdens mest offensive træner – tværtimod. Det billede man fik ud af til var at Roy Hodgson var ekstremt dygtig til at motivere spillerne, og til at indgyde respekt hos spillerne. Hans fodboldfilosofi baserede først og fremmest på en stærk organisation, hvor defensiven var i orden. Altså ikke specielt offensivt.
Alle ved hvad der skete fra da vi stod med guldet om halsen, sommeren 2001, og frem til xx.xx.xx (Én der kan hjælpe med datoen?) hvor Hans Backe blev præsenteret som ny cheftræner i klubben, så det vil jeg ikke bruge tid på.
Derimod synes jeg det er meget interessant at se på hvad Hans Backe har givet os i sin tid som cheftræner for vores klub.
Første halve år han havde i klubben, kan man dårligt sætte en finger på : Vi opnåede de bedste resultater i Europa i klubbens historie, jvnf. kampene mod Dortmund, og i særdeleshed Ajax. Vi indhentede et 10 points forspring til Brøndby på en halv sæson (dog for derefter at smide det væk igen i sidste sekund), og alle var generelt ganske godt tilfredse.
Sæsonen 2002/2003 bliver den mærkeligste sæson jeg har været vidne til. Først og fremmest fordi vi formåede at opbygge et forspring på 10 point ned til rivalerne fra Brøndby på en halv sæson, på trods af at vi generelt ikke spillede en særlig god omgang fodbold. Til gengæld havde vi heldet og gejsten, og vi ved alle hvor mange gange vi reddede points ved at score mål i kampens overtid. Både held og gejst er vel noget man skal kreditere Hans Backe for. Heldet skal opsøges, og gejsten skal vedligeholdes – det gjorde Hans Backe godt.
At vi så derefter sætter hele føringen over styr og først i allersidste sekund ude på ”pestegnen” redder æren og guldet hjem, kan vi vel kun prise os lykkelige for.
Jeg føler mig nødsaget til at kigge nærmere på dén sæson.
Man opbygger ikke et 10 points forspring ned til nummer 2, på en halv-sæson blot ved gejst og scoringer i overtiden. Fører man med 10 points efter en halv sæson, så er det fordi man har været det bedste hold i ligaen i den halve sæson. Det var vi også, men på hvilken baggrund?
Nummer 2, vores venner ude i Brøndby, var i samme halv-sæson i gang med den største revolution i klubben i nyere tid : 90’ernes spillestil, med højt pres, og knap så teknisk fodbold under ledelse af først Ebbe Skovdahl, og derefter Åge Hareide skulle erstattes af teknisk offensiv fodbold under ledelse af Danmarks fodbold darling no.1 : Michael Laudrup. Ikke nok med at de nu skulle til at indføre et helt nyt system og en helt ny måde at spille fodbold på, så var de også nødsaget til at skille sig af med flere af holdets profiler, uden at købe andre ”navne” ind end Morten Wieghorst. Men andre ord var der lagt op til at de unge skulle tage over.
Der er vel ingen der er mig uenig, når jeg påstår at den slags ting tager tid. Mindst et halvt år…
Hvad er der sket efter det halve år? Tja, Brøndby hentede 10 points på os, for så derefter at smide 5 af dem væk i de sidste 2 runder, og i denne sæson fører de pt. med 5 point ned til os.
Jeg ved ikke med andre, men jeg begynder at ane en nedslående tendens : Brøndby henter flere point end os, og hvad værre er : De formår i allerhøjeste grad at underholde deres publikum hvilket man bestemt ikke kan sige om FCK.
Ret skal være ret, og jeg har kigget lidt på Hans Backe og Michael Laudrups superliga-statistik som cheftrænere for de to klubber :
Hans Backe har stået i spidsen for FCK i superligaen i 70 kampe. Her er det blevet til 40 sejre, 21 uafgjorte og 9 nederlag. Målscore : 122-59. Pointgennemsnit pr. kamp : 2,01
Michael Laudrup har stået i spidsen for BIF i superligaen i 46 kampe. Her er det blevet til 24 sejre, 13 uafgjorte og 9 nederlag. Målscore : 82-43. Pointgennemsnit : 1,85.
Altså en klar føring til Hans Backe. Hvad der overraskede undertegnede og sikkert også mange andre, er at Brøndby under Michael Laudrups ledelse IKKE har scoret flere mål pr. kamp, i forhold til Hans Backe i FCK.
Så på mange måder er det let at forsvare Hans Backe – og tilsvarende meget svært at kritisere ham - som kun har tabt 9 ud af 70 superligakampe.
Jeg ville ønske der fandtes noget statistik på antal afslutninger på mål – for i så fald er jeg ikke i tvivl om at FCK under Hans Backe halter LANGT efter Brøndby med Michael Laudrup som træner.
Nok om Brøndby og Laudrup.
Som tidligere nævnt så vil FC København gerne være en del af underholdningsbranchen, og hvad angår det fodboldsmæssige så ”vil vi vinde fodboldkampe på underholdende spil”. Så er det lige jeg tilspørger de herrer hvad I mener er underholdende fodbold :
Er det når vi gang på gang scorer efter det 85.minut og sikrer os et enkelt eller tre ufortjente points i en kamp hvor spillet har været forfærdeligt og de eneste store chancer vi har tilspillet os, er pga. rene tilfældigheder?
Er det når vi må ud i straffesparkskonkurrence mod en Ungarnsk hold, som bestemt ikke havde noget at byde på, for at avancere i UEFA-cup’en?
Er det når vi i Parken mod FC Nordsjælland GANG PÅ GANG, spiller bolden frem og tilbage nede i forsvaret en tre-fire gange, for så derefter at losse en lang bold op til Peter Møller?
Eller er det når vores spillere laver den ene overraskende ting efter den anden, som bryder modstanderens forsvar op, og efterlader en af vores spillere med chancen for at score. Når spillerne kombinere sig elegant igennem midtbanen med hæl og tå, så hele Parken rejser sig op og klapper i begejstring. Når spillere med så tekniske kvaliteter som Zuma saksesparker bolden over Mogens Krogh i en DM-finale?
Hvis I sidder deroppe på Jeres kontorer og mener at det ikke er taktikken der er noget galt med, men at det sløje spil på det seneste udspringer af manglende motivation hos spillerne så lad mig lige minde om, at spillerne efter en tur til sydafrika for ikke så forfærdeligt længe siden udtalte at de manglede respekt for Hans Backe – mon det er den der stadig mangler?
Jeg ved godt hvad jeg mener, og hvad tusindvis af andre FCK-fans mener : Få underholdningen tilbage i Parken. Løsning : Enten må vi have ny cheftræner som vælger underholdene fodbold fremfor kedelige 1-0 sejre, eller også må Hans Backe ændre sin stil radikalt!
---------
Kommentarer? Jeg vil selvfølgelig meget gerne høre hvis I synes Jeg er helt galt på den mht. et eller andet. Nogen der kan hjælpe mig med mailadresser på de øverste i klubben (Glipstrup, Don Ø, NCH osv osv.) Det er måske ik så smart at poste dem hér, så send dem til mig i en e-mail.
[email protected]