Viser resultater 1 til 3 af 3

Emner: Ude i Europa...

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    2,450

    Ude i Europa...

    Efter gårsdagens glimrende resultat i Pordugal (som en vis eks-landstræner ville sige), så har jeg gået og tygget på vores bedste resultater på de europæiske udebaner og er (indtil videre) kommet frem til følgende top 5 i nogenlunde prioriteret rækkefølge:

    1. 2-0 over Ajax, CL-kval 2006.
    2. 2-0 over Panathinaikos, CL-gruppespil 2010
    3. 0-0 mod Chelsea, CL-1/8-finale 2011
    4. 1-1 mod HSV, UEFA Cup 2006
    5. 1-0 over Ajax, UEFA Cup 2001


    Mange andre blander sig selvfølgelig; sejrene over Brugge, kampen i Dortmund i 2001 (selvom vi tabte; det var min egen første europæiske away, hvilket muligvis forplumrer billedet lidt), 1-1 mod Rangers, 1-0 over Lokomotiv Moskva i 2007, kampen i går osv. Og så har jeg sikkert glemt nogle helt åbenlyse.

    Bemærk i øvrigt, at jeg kun har fokuseret på resultatet og ikke (så meget) det spillemæssige. Eksempelvis spiller vi jo på stort set alle parametre en bedre kamp i går end i Amsterdam i 2006, for ti år siden havde forpagtede vi bare heldet i nærmest uhørt grad, hvilket gav et historisk godt resultat.

    duckman
    Tom, Tom, Tom, Tom, Tom, Tom Høgli!

    "I have a degree from Harvard, whenever I´m wrong, the world makes a little less sense."
    duckman's Avatar

  2. Den følgende bruger er enig i dette:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Re: Ude i Europa... Praha AWAY 2009

    Citat Oprindeligt indsendt af duckman Se meddelelser
    Og så har jeg sikkert glemt nogle helt åbenlyse.
    3-0 på udebane mod Sparta Prag den 16. december 2009. Det er en kamp der ud over den sportslige værdi, København gik videre fra gruppespillet, for mig stod som et foreløbigt højdepunkt i den udvikling der kulminerede året efter, med hele Champions League-historien.

    Men for nu lige at gå lidt tilbage, til hvorfor den aften i et sneklædt og iskoldt Prag, er så speciel.

    FCK havde vundet mesterskabet igen, og efter gode samlede sejre over Mogren og Stabæk, og 1-0 hjemme i Parken, tog København til Cypern med alle muligheder for igen at kvalificere sig til Champions League. Det skete som bekendt ikke, og stemningen i Parken og her på Sidelinien var mildest talt ikke god.

    Europa League var en ringe trøst. I en gruppe med PSV, Sparta og Cluj, skrabede København syv point sammen, alle hjemme i Parken, i de første fem kampe. Samtidig kørte det ikke helt i Superligaen, men heldigvis fik København lukket lidt af hullet til OB på førstepladsen, med en stærk 2-0 sejr i Odense lige før vinterpausen.

    Nogle mente at holdet var inde i en god udvikling, trods problemerne, andre ønskede Ståle fyret, og den centrale midtbane med Kvist og Hjalte manglede dynamik. Til gengæld var en stadig relativt ny angriber i klubben, Dame N'Doye, for alvor begyndt at vise noget.

    Det var koldt i Prag, iskoldt, og sneen dalede stille ned under opvarmningen, mens jeg forsøgte at holde varmen, og bandede over at pivoerne var alkoholfri.

    Men hverken snevejr eller alkoholfri øl kunne dæmpe glæden, da København satte sig tungt på kampen og klart overmatchede tjekkerne. Hvor angrebsspillet den halvsæson ofte virkede låst og uinspireret, så bølgede det nu ned mod tjekkernes mål, hvor vi fans stod bag i første halvleg. Derfor havde vi også første parket til Dame N'Doyes første mål, der heades ind efter et frispark af Vingaard. Kort efter gentog de to kunststykket. Eftersom København havde slået Sparta i Parken, kunne tjekkerne ikke bruge uafgjort til noget, så med mindre tjekkerne scorede tre gange, var København altså videre.

    Sparta forsøgte at komme tilbage i kampen i anden halvleg, men på fem minutter blev den spinkle mulighed helt lukket. Først begås der straffe på N'Doye, der var kampens helt store oplevelse, Grønkjær scorer, og få minutter efter fik Pamic sit andet gule kort. En halv time igen, og hverken Wilfried Bony eller 17-årige Vadlav Kadlec kunne ændre på resultatet, der var væsentlig tættere på 4 eller 5-0, end på en tjekkisk reducering.

    Forløsningen var total for både spillere og tilhængere, opsummeret i et billede.




    Holdet udviklede sig til Champions League-holdet sæsonen efter. Og jeg tror at lige præcis den aften i Prag, er en vigtig brik i den proces.

    Fanklubbens billeder kan ses lige her.
    Sidst redigeret af Mads740 : 25.09.16 kl. 14:10
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar


  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    2,450

    Re: Ude i Europa... Praha AWAY 2009

    Forsøger lige at genstarte denne tråd.

    Efter at have fået den europæiske sæson '16-17 lidt på afstand, så synes jeg ikke umiddelbart, at der er nogle away-resultater, der kan klemme sig ind i den top-5, undertegnede selv præsenterede i første indlæg, og for den sags skyld heller ikke over Prag-sejren, som Mads740 så rigtigt fremhæver. Dog vil jeg bestemt mene, at gevinsten mod Ludogorets hører til blandt de bedre, og er vel top-10-materiale.

    Ser frem til flere forsøg i 17-18.

    duckman
    Tom, Tom, Tom, Tom, Tom, Tom Høgli!

    "I have a degree from Harvard, whenever I´m wrong, the world makes a little less sense."
    duckman's Avatar

  5. De følgende 4 brugere er enige:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Skal du med ud i Europa?
    By FCKFC - Kontor in forum De korte linier
    Svar: 8
    Sidste Meddelelse: 11.08.14, 06:04
  2. FCK i Europa 2012/13
    By zeez in forum De lange linier
    Svar: 78
    Sidste Meddelelse: 02.06.13, 00:02
  3. Europa Cup trøje 04/05?
    By Susanne in forum Bazar
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 08.01.06, 04:28
  4. Europa cup og seedninger
    By ottesen in forum De korte linier
    Svar: 7
    Sidste Meddelelse: 09.06.04, 11:49
  5. Europa bold!
    By Super FCK in forum De korte linier
    Svar: 7
    Sidste Meddelelse: 01.06.04, 14:37

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •