I Ekstrabladet udtaler FCKs direktør at STÅLE på ingen måder smutter før hans kontrakt er slut.......fedt fedt fedt

Nordmændene kan godt glemme det. Og det kan alle andre i sandhed også.

Ståle Solbakken skal hverken være norsk landstræner til nytår til sommer eller næste efterår. Han skal heller ikke til en europæisk storklub lige med det samme.

Det fastslår direktøren for det hele, Anders Hørsholt i en samtale med Ekstra Bladet.

- Vi har Ståle minimum halvandet år endnu, siger direktøren med henvisning til, at aftalen reelt først står til udløb i sommeren 2018.

- Hvis du skal være ærlig, tror du så han kommer til at fuldføre den kontrakt?

- Det er jeg overbevist om.

- Der kunne jo ske noget allerede i vinterpausen. Er Ståle ikke til at købe for penge?

- Det kan jeg ikke forestille mig. Han er træner hos os og skal ingen steder. Der er ingen planer for, Ståle ikke skal være her mindst til sommeren 2018 og gerne længere. Det vil jeg strække mig meget langt for, siger Anders Hørsholt.

- Hvornår skal det afklares, om Ståle fortsætter hos jer udover sommeren 2018?

- Det skal vi have på plads senest til sommer for begge parters skyld. Jeg tror, Ståle har en stor ambition om at bygge et FCK som er sundere og stærkere end sidst, hvor han forlod os, fastslår Anders Hørsholt.

Mens Ståle Solbakken er i færd med at forberede sit mandskab til den sidste Champions League-gruppekamp på Jan Breydel Stadion, står Anders Hørsholt på sidelinjen og glæder sig over FC Københavns aktuelle succes på den helt store scene.

Men direktøren smiler i sandhed også over den vinderkultur Ståle Solbakken har skabt i klubben.