Zanka-bud: I aftes kunne BT fortælle, at FC København havde modtaget et kæmpe bud på anfører, Mathias Zanka Jørgensen, fra en unavngiven Premier League-klub. Ifølge avisen afviste Ståle Solbakken og co. dog det generøse tilbud, da man ikke havde en afløser klar for midtstopperen.
Det store bud kom angiveligt fra det engelske mestre fra Leicester. Det mener den lokale avis Leicester Mercury at vide. FCK takkede som nævnt pænt nej, og siden da har Kasper Schmeichels klub forhørt sig om andre mulige kandidater - deriblandt Erik Sviatchenko, der har imponeret i skotske Celtic.
Ekstra Bladet har konfronteret FCK's manager, Ståle Solbakken, om det store bud fra Premier League, men nordmanden kom ikke med et fyldestgørende svar.
- Nej, desværre, var Solbakkens korte svar på EB's spørgsmål, om nordmanden kunne bekræfte det store bud.