Jeg synes nu ikke, at Ludogorets var tæt på at true os på noget tidspunkt i kampen og de blev kun værre som kampen skred frem. Personligt var jeg calm as a cucumber.
Vi har også noget at have det i. Vi vil vel alle gerne nå så langt i turneringen som muligt og det kræver nok, at de solide defensive præstationer krydres med lidt mere offensiv kvalitet.
Jeg er altså ikke så meger oppe og køre over dette "helt fantastiske". Jeg er vældig skuffet over vores angreb, eller manglen på samme. Det har jo stået på i rigtig lang tid, de eneste der kan score er vores midtbane og forsvar på hjørnespark. Tænk sig at jeg sidder og er misundelige på klubben fra pestegnen og deres 2 angribere der er klasser bedre end vores.
Fuldstændig enig. Jeg kan huske at da jeg første gang i kampen tænkte over hvor lang tid der var tilbage, så at den stod på 8 minutter spillet oppe på der store ur. Så bed jeg lidt videre på mine negle, og da jeg så syntes at nu måtte der være gået noget tid, var uret nået 8 min og 50 sek. Der kunne jeg godt mærke at det ville blive en laaang og sindsyg spændende/intens kamp, -hvilket det i høj grad blev. Følelsen af, at et evt første mål stort set ville afgøre det (frygten for at vi ville blive rystede hvis de kom på 1-0)
Så ved man, at man er på sidelinien. Vi har lige lavet et historisk resultat i Europa (med en helt ny midtbane) samt bevaret forspringet til vores tætteste konkurrenter (med 4. valg i forsvaret) i en meget ubelejlig kamp i mellem de Ludo-kampe, og alligevel er vi ufattelig skuffede.....
Jeg går ud fra, at skuffelsen kommer af vores noget usammenhængende spil og manglende mål. Jeg synes dog nok, at der er visse forklaringer, omend det da godt kan give en lille smule panderynker.
Taktikken:
Især i de to kamp mod Ludo var det tydeligt, at prioritet nr. 1 var at undgå at blive fanget i Bulgarske omstillinger/kontraer. Derfor var det tydeligt, at begge centrale midtbanespilleres fokus var på det defensive og på at dække af. Dvs de i lange perioder manglede i det offensive spil. Især i Parken i går var det helt tydeligt, indtil Keita blev skiftet ud. Taktikken i går var vel stort set en Muhammed Ali, hvor vi lod Ludo banke løs på vores forsvarsmur uden at slå de mindste sprækker, hvorefter vi efter ca. 70 min laver udskiftningen af Keita og pludselig får plads i takt med, at de går døde. Reelt er vi jo tættere på at vinde end de er.
Modstanderne:
Vi skal nok heller ikke underkende modstanderne. Ludo er et godt hold og det samme er BIF i øjeblikket (hvor hårdt det end må være at indrømme). Samtidig er det to hold som presser højt og hårdt, hvilket vi i perioder ikke har været gode nok til at håndtere. Det kan skyldes forskellige ting såsom manglende sammenspil centralt med nye konstellationer. Læg dertil at spillet sjældent kører som smurt i de første kampe efter jul, så har vi nogle årsager, som giver håb om forbedringer i den nærmeste fremtid.
Spillere ikke helt i form:
Vi må også indrømme, at nogle af vores spillere ikke ser helt skarpe ud lige nu. Hverken Corner eller Santander har efter min mening været gode nok til at holde fast i bolden eller vinde dueller mod forsvarerne. Til deres forsvar skal dog med, at de også har ligget ret meget alene i store dele af de tre kampe. Desuden synes jeg, at vores helt store offensive problem har ligget på vores backs. De har simpelthen ikke været nok med i spillet og slet ikke kunne bidrage med kvalitetsindlæg. Man kan håbe, at deres anonymitet skyldes deres defensive pligter, hvor især kanterne fra Ludo var en kæmpe opgave. Men man kan nu godt være en smule bekymret, og især Ludwig har virkelig ikke set godt ud.
Nå men pointen er, at vi trods et fåtal af skabte chancer nok ikke behøver at male fanden på væggen endnu vedrørende det manglende offensive spil. Lad os nu lige komme i gang, møde nogle "almindelige" hold, og lade f.eks. Matic falde på plads på holdet. Der må nødvendigvis være nogle automatismer, som ikke sidder helt endnu. Og når det er sagt, så taber vi sikker i Farum søndag, og så kan vi starte diskussionen en gang til.
Med en 2-1 i bagagen, giver det mening at undgå mål imod, frem for selv at gå efter flere mål, ukontrolleret. Vi skulle reelt op og lave 2 mål før det ville have reel betydning for vores udgangspunkt i kampen.
Jeg forstår virkelig ikke alt det hate mod holdet.. Vi har slået et hold ud der har slået Basel ud af CL, Spillet 2-2 i paris mod PSG, vel at mærke i en kamp som ikke var helt uden betydning for hjemmeholdet
Der er ikke blevet scoret mod os på hjemmebane i lang tid og slet ikke i Europa..
Vi slår Ludogorets 2-1 på udebane, hvilket nærmest aldrig sker for Fc.København.
Vi spiller 0-0 mod et brøndby hold der havde alt at vinde, og vi for alt i verden ikke skulle tabe + vi spiller 2 væsentlig mere betydende kampe inde for 8 dage end den..
Og igår var et skole eksempel på hvordan man forsvare en kamp hjem, når modstanderholdet er tvunget til at score 2 gange for at gå videre.. COME ON gutter, havde mange af jer forventet at, vi skulle blæse til angreb mod et hold vi ved er VIRKELIG gode på kontra? Sgu da ikke når vi ved at, vi er svære at scorer imod og vi har 2 nye spillere på midten..
Vi spiller forsvarsmæssigt en pragtkamp og ja offensivt mangler vi en angriber, der banker mål ind Dame N'Doye style, men det kræver vist at vi er heldige med at Corner og Santander vågner op eller sprænger banken til sommer.. For pt ser der sløjt ud med angriberne..
Sidst redigeret af Bigtimebowler : 24.02.17 kl. 11:23
Jeg sidder tilbage med et blandet indtryk. Resultatet var fint, og Ludogorets er ikke et ueffent hold. De har mange små, hurtige spillere med god teknik, som gang på gang gled af på vores spillere. Midterforsvaret stod godt, men derudover var jeg ikke imponeret over den defensive indsats. Vi tillod alt for mange indlæg og afslutninger udefra. Heldigvis afslutter Ludogorets-spillerne elendigt.
Når det er sagt, havde vi vel selv de største chancer.
Og lad os lige huske på, at de tre kampe, vi har spillet i foråret, har vi kun stillet i stærkeste opstilling én gang, og det var den allerførste kamp, der pr. definition er lidt rusten. På den anden side viser det også, hvor stort et dyk der kommer, hvis man piller ved den centrale akse på holdet.
Var inde at se kampen i går, og efter at jeg er blevet far og mageligheden har indfundet sig, så er det sjældent at jeg indfinder mig i Parken. Trist men sandt!
Kampen var som den var - spændende men dårlig kvalitet. Det der var den store oplevelse for mig (og min søn), var den kæmpe forskel som S12 (??) gør. Kæmpe ros til den kulisse de/I skaber, som gør hele forskellen ifht at skabe en international stemning. Vi sad på øvre C, så jeg fik ikke det store indtryk af nedre C, udover at jeg kunne høre dem engang imellem. Til gengæld havde jeg perfekt udsyn til endetribunen, der dannede en fantastisk kulisse og stemning . Godt gået!!!
Det er vel en afvejning af fordele og ulemper. Skal man lukke fuldstændig ned for alt kræver det, at man selv er boldbesiddende, men hvis modstanderens helt store force er kontra og et sats på hurtige spillere, så vil risikoen ved boldtab også være meget stor. Dermed kan man lukke ned for modstanderens force ved, at overlade initiativet til dem, hvilket især giver mening, hvis man ikke er tvunget til selv at skulle skabe noget. Det åbner så op for, at de kan slå indlæg og skyde fra distancen, men hvis modstanderen ikke er farlige i de situationer, så er det en meget lille risiko i forhold til, at de buldrer frem på en kontra.
Jeg synes ikke vi så ret meget til Ludogorets eller hvad de er gode til, men snakken gik i hvert fald på, at de var stærke på kontraer og at deres brasilianere ikke skulle have meget plads for at kunne kombinere. Når vi så selv scorer et lynhurtigt udebanemål, så synes jeg taktikken gav fint mening. Vi blev aldrig tvunget til selv, at skulle skabe noget i de to kampe og vi forsvarede ganske fint - især i går hvor de ikke kommer frem til nogle store chancer.
Personligt havde jeg håbet på lidt mere åbent og mindre direkte spil, for jeg synes ikke Ludogorets så særlig truende ud, men det kan jo også sagtens skyldes, at vi lukkede ned for deres store styrke.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)