Jeg bliver simpelthen nødt til at kommentere på det her. Jeg er med på, at APOEL gør det rigtig godt i de europæiske turneringer, men du taler dem voldsomt op. Det er en klub, som til daglig spiller i en liga, der er væsentlig lavere rangeret end Superligaen, og i et land med lidt over 1 mio. indbyggere. Klubben præsterer over, hvad man med rimelighed kan forvente, men det er ikke nogen gigant i europæisk fodbold. Man skal heller ikke glemme, at det er en klub, der havde plads til Ailton og Mikkel Beckmann. Det er ikke superstjerner, der render rundt på Cypern.