Oprindeligt indsendt af
jooness
Nu vi er ved Thomsen og især Falk, er jeg så den eneste, der undrer mig lidt over, at vi til mesterskabsfejringen stadig ser Rasmus Falk på krykker og med hele venstrebenet pakket ind?
Den seneste melding, vi har fået fra klubben selv, er fra den 7. april: På grund af en overbelastet fodrodsknogle har Rasmus Falk gennemgået en operation og skal have foden i gips en måneds tid, inden han kan begynde genoptræningen. Dermed er han først klar til kamp efter sommerpausen.
Hvis ovenstående står til troende, skulle han så ikke for længst have smidt både krykker og indpakning af benet? Eller er det bare for at være helt, helt sikker, at han render rundt med hele udstyret til mesterskabsfesten?
Men hvis man antager, at han altså slet ikke er i gang med løbetræning endnu (pr. slutningen af maj), så må der være et pænt stykke vej igen, og han må være mindst en måned forsinket i sit forløb i forhold til det tidligere udmeldte. Træningen starter op igen 19. juni, og virker det ikke optimistisk at tro, at Falk starter op på lige fod med de øvrige, når han nærmest ikke nåede at spille i foråret og stadig var på krykker den 28. maj?
Hvad angår Nicolaj Thomsen, så det ud til, at krykker osv. var smidt til sæsonafslutningen (?). Men det er altså stadig en spiller, der ikke har spillet en fodboldkamp siden 13. december sidste år.
Jeg kunne godt være lidt skeptisk, hvad angår Falks og Thomsens deltagelse i sæsonstarten og i CL-kvalen, så jeg tror ikke, at Toutouh får lov til at rejse i dette vindue, med mindre et skifte helt til sidst i vinduet kan komme i spil.