Oprindeligt indsendt af
okoronkwo
Jeg vil gerne slå et slag for Dame N'Doye. Han postede et billede på Instagram for en uge siden, hvor han skrev 'one love' på et gammelt billede i Parken. Ifølge tyrkiske medier (som indrømmet elsker at spekulere i rygter), er Trabzonspors manager utilfreds med sine to angribere (N'Doye og den tidl. Fulham-mand Rodellega). De forsøgte at hente Bony fra City, så det fortæller lidt om niveauet, de kigger på. De skulle være villige til at slippe N'Doye for 1,7 mio euro, da han har kun et år tilbage af kontrakten.
Hvis nu Santander bliver solgt, er N'Doye imø oplagt. Pieros og Pavlovic er yngre, og det giver god mening at have en rutineret tredjemand. Hvis Trabzonspor henter en stor angriber, må man gå ud fra, de slipper ham for småpenge. Okay, han er fyldt 32, men han passer perfekt i taktikken, kender klubben, og kan slå til fra dag et. Derudover har han nu masser af erfaring fra både subtoppen i Rusland og Tyrkiet, samt fint med spilletid i to forskellige PL-klubber. Han burde have to-tre gode sæsoner i sig endnu. Derudover spiller Trabzonspor i år ikke europæisk, så han er ikke låst. Jeg tror, han er i pipeline mod slutningen af vinduet, som et sikkert kort, i fald man enten kvalificerer sig til CL-gruppespillet eller sælger Santander. Giv ham en kontrakt på 3-4 år a la Kvist og lad ham slutte karrieren i FCK. Der er brug for sikre, rutinerede kort, der ikke skal/vil sælges efter 1-2 år. Transferen af Bengtsson indikerer, at Ståle også tænker i de baner.