Jeg heppede på Sønderjyske under deres europæiske kampagne, og ærgrede mig på deres vegne over det uheldige exit. Det gjorde jeg fordi jeg synes det er en sympatisk klub; de kender deres plads i fødekæden og har en ydmyg men ambitiøs tilgang i forsøget på at optimere deres potentiale. Det aftvinger respekt og er noget andre danske klubber kan tage ved lære af.
Jeg har også en vis veneration overfor AaB, så dem holder jeg også med når de spiller europæisk. Med mindre det er mod et af "mine" udenlandske hold.
OB og Esbjerg har jeg ikke noget imod, og har syntes at det var helt fint de gange de har hentet points mod udenlandske hold.
Til gengæld nærer jeg et dybtfølt og konstruktivt had til alt ved Brøndby IF, og jeg byder mig også meget lidt om FCM og FCN, så dem håber jeg altid taber, og min dag blive er del bedre når Brøndby dummer sig, og jeg bliver lykkelig hvis de en dag går konkurs.
"Men det er jo vigtigt at der hentes så mange point som muligt ind til landekoeficienten", siges der så, og dertil vil jeg bare sige: "Nææ... det er det faktisk ikke...". For mig handler det udelukkende om at København vinder det danske mesterskab hvert år, og kontinuerligt klarer os godt europæisk, så vi seedes hele vejen til gruppespil. Derfor kan vi også, når skuffelsen over det samlede nederlag til Ajax (ja, den niver stadig hos mig), glæde os over årets pointshøst, som vi har konkret glæde af de næste fem år. Det har været et hårdt slag at miste de mange points fra 10/11-sæsonen, men nu kan vi begynde at se opad i den store tabel igen.
Det eneste de andre hold kan hjælpe os med, er at banke Danmarks koefficient så højt op at vi indtræder i kvalifikationen en runde senere og spillerene kan holde en anstændig sommerferie. Men det er jo lige inden vi er ved at have klaret den selv, uden synderlig hjælp udefra.
"Men det var da pragtfuldt de to år den danske mester var direkte kvalificeret til Champions League", siger alle de kloge fodboldeksperter. Jeg vil gerne takke nej. Det var da en adrenalinpumpet lykkefølelse af en anden verden da Santander sikrede os adgang på Cypern! Det er sådanne aftner det er ekstra fedt at være fan af København, og så medtager jeg gerne at vi andre år står skuffede tilbage og må nøjes med Europa League (og risikoen for at ryge helt ud i ingenting som sidste år bliver jo mindre, hvis vi seedede hele vejen).
Men faktisk er det ikke så meget det.... Det var da udmærket da Ariel Jacobs vandt mesterskabet for os og vi fik lov at spille mod Galatasaray, Juventus og Real Madrid og få fire points og ende på en sikker sidsteplads, men i min verden opvejes det af irritationen over at Nordsjælland tog en badebillet året forinden. Den plads var udelukkende ledig pga. VORES årelange kontinuerligt hårde arbejde. Tanken om at vi igen kæmper en friplads hjem til den danske mester, og at Brøndby så stjæler den fylder mig med angst. Så nej tak til alt for meget succes for andre danske hold.
edit: Uh..., og nu hvor jeg har læst DRs side som -smølle har linket til, bliver min veneration for Aab kun større. Formand Mads Aagaard er jo virkelig smålig når det kommer til ligeværdige klubbers succes. Og det kan jeg sgu godt lide:-)