Oprindeligt indsendt af
FCTorben
Jeg er bestemt heller ikke fan af den nye struktur af følgende årsager:
- Svært for publikum at planlægge sin kalender, når man først på et sent tidspunkt kender det endelige program
- Ulemper ved nedrykningsspil, når man kan spekulere i at tabe kampe, for at komme i den pulje, hvor der er størst afstand til nedrykningsstregen
- Nr. 7 !! kan kvalificere sig til Euro-League. Dette fremmer vel ikke niveauet for danske hold i Europa.
- Dommerfejl kan særligt i nedrykningsspillet, få fatal indflydelse. Dermed udsættes dommerne for et højere pres
- Tvivl om et højere niveau i superligaen, når kun 1 hold ud af 14 er sikker på at rykke ned i 1. division
Det undrer mig, at man ikke først forsøger sig med alle muligheder i en traditionel turneringsstruktur, og kun som absolut allersidste mulighed indfører en slutspils-model. En traditionel model som med garanti vil kunne hæve niveauet, er eksempelvis med kun 10 hold, hvor man mødes 4 gange.
Dernæst 2 direkte nedrykkere, og 1 play-off med nr. 3 fra 1. division. Her er der i min optik bedst chance for en højere standard, idet kun 7 hold kan vide sig sikre på overlevelse.
Desværre er den nuværende struktur nok mere et kompromis mellem mange klubinteresser, med indbygget absurditeter, hvor der eksempelvis kan spekuleres i at tabe kampe. Strukturen er svær at forstå for publikum, og desuden tror jeg, at kun klubberne og divisionsforeningen finder nedrykningsspillet spændende. For publikum ved jo godt, at klubberne har helgarderet sig mod direkte nedrykning, således at kun 1 hold ud af 14 er sikker på at ende som nedrykker. Ikke ligefrem befordrende med hensyn til at hæve niveauet i den bedste række.
Jeg er næsten sikker på, at den nuværende struktur max. holder 2 år, hvor man enten er nødt til at ændre på nedrykningsspillet, eller gå tilbage til en mere simpel turneringsstruktur.
Mvh Torben