Jeg tror, at selv hvis du går tilbage til første gang vi hørte om planerne om slutspil med et komplekst playoff om nedrykning, ser du en bred enighed om at ja, det skal da nok blive temmelig underholdende. Mangel på spænding er bestemt ikke svagheden ;-)
Spørgsmålet er så bare, hvilken pris underholdningen skal have. Når hold pludselig er bedst stillet med at tabe, er den allerede ved at stige drastisk.
Hvis vi nu forestillede os, at det i stedet var mesterskabsspillet, der efter samme princip som i nedrykningsspillet, blev inddelt i 2 puljer? Ja, så kunne vi risikere at vi skulle ud i en afgørende mesterskabskamp ude i betonhelvedet, og med en dommer som sædvanligvis ser bort fra de unævneliges svinestreger. Så det er jo let nok for os, i spændingens navn, at bifalde strukturen i nedrykningsspillet. Jeg er ikke nødvendigvis modstander af en slutspilsmodel, men jeg bryder mig bestemt ikke om de indbyggede absurditeter i den nuværende model, og som er imod selve spillets grundprincipper.
Skal man fastholde en slutspilsmodel for enhver pris, så ser jeg hellere et grundspil med 12 hold, som derefter opdeles i et mesterskabsslutspil og et nedrykningsslutspil på hver 6 hold. Dette giver 32 kampe i alt. De 2 lavest placerede hold rykker direkte ned, hvorefter 3. sidst spiller playoff mod nr. 3 fra 1. division. I en sådan model har man elimineret alle kompleksiteter og absurditeter. Hvilket i min bog er vigtigere end et antal kampe, hvor der ikke rigtigt er noget på spil.
Mvh Torben
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)