Viser resultater 1 til 15 af 208

Emner: Danske hold i Europa 2017/18

  1. #146
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,589

    Re: Danske hold i Europa 2017/18

    Inspireret af nogle samtaler fra sidste sæsons tråd, samt en blog fra Morten Bruun om Hollands fodboldmæssige deroute (plus at noget skal man fokusere på ift. Europa, når FCK ikke ligefrem shiner med hverken spil eller resultater), vil jeg lige skrive et længere indlæg om hvilke perspektiver, der ligger i dansk fodbolds potentielle udvikling de kommende sæsoner.

    Tendensen de seneste tre sæsoner, fra og med 15/16 sæsonen, har været, at de danske hold i Europa har overordnet overholdt deres seedning, med 1-2 hold, der har brudt seedningen, og 1 der har skuffet. De sidste to sæsoner har det ene danske hold i gruppespillet også formået at avancere til forårets knock-out kampe. En tendens, der stadig ses som meget sandsynligt i dette års europæiske turneringer. Det har medført, at den danske koefficient de seneste tre år, med denne sæsons resultater, ligger gennemsnitligt på 6.000 point pr. sæson. Over en 5-årig periode giver det 30.000 point, hvilket gennemsnitligt er nok til en placering mellem nr. 11 og 14 de seneste mange sæsoner. Til sammenligning vil et snit på 7.000 point pr. sæson give en placering omkring nr. 10 på ranglisten, hvilket med den nye CL-struktur vil medføre automatisk kvalifikation til CL-gruppespillet til mesterholdet. Er 7.000 point i snit for de sidste 3 sæsoner muligt? Ja, men det er svært. Især med FCK's spil i denne sæson. 7.000 point vil kræve yderligere 5 sejre og 1 uafgjort i de europæiske kampe.

    Pt. er Danmark på 17. pladsen på den europæiske rangliste, hvilket som bekendt betyder 4 danske hold i Europa. Rykker Danmark op på 15. pladsen og derop, vil det betyde et ekstra hold i Europa, hvilket samtidig betyder at hvert indtjent point pr. hold betyder mindre ift. landekoefficienten. Næste sæson (18/19) er man sikker på 4 hold i Europa (medmindre FCK mod forventning vinder EL, og samtidig ikke slutter i Top-4 i Superligaen), og medmindre Danmark i denne sæson rykker op på 15. pladsen, som pt. er 1.850 point væk, har man også 4 hold i Europa i 19/20 sæsonen.

    Tager man et kig på den danske liga, ser man at i denne sæson er toppen mere lige end længe. Fire hold er reelt i spil til det danske mesterskab. FCK, FCM, FCN og BØF. Antager vi, at det også er de hold, som skal repræsentere Danmark i Europa, er der gode chancer for at gentage de seneste sæsoners tendenser ift. høj pointhøst i kvalifikationen, samt avancement til gruppespillet.

    Udover at kigge på egne præstationer, er det også en god ide at kigge på andre landes tendenser. Efter denne sæson er der en række lande, som mister mange point fra tidligere sæsoner, hvilket falder sammen med en dårlig dansk pointhøst fra selvsamme sæson. Tjekkiet, Østrig, Grækenland og Schweiz mister mange point, og ser man to sæsoner længere fremme, skal Ukraine, Portugal, Tyrkiet og Holland også begynde at kigge sig over skuldrene. De 8 nævnte lande begynder at mærke konsekvenserne af de seneste par års magre resultater og ringere talentudvikling i forhold til Danmark, hvilket Danmark kan begynde at få gavn af. Både fordi det vil styrke ligaen, og fordi det vil ruste de enkelte hold til europæisk gruppespil.

    Men for at dansk fodbold ikke skal blot nyde godt af enkelte bølgetoppe, men rent faktisk kan holde et stabilt niveau i sub-Top-10, skal der være nogle sæsoner, hvor der er mere end blot ét dansk hold i gruppespillet, og som ikke bare laver en FCN 2012, men rent faktisk forsøger at gøre sig erfaringer, man kan anvende fremadrettet. Vil det betyde større udfordringer for FCK at vinde ligaen? Ja. Til gengæld vil det betyde, at FCK til daglig bliver udfordret på et højere niveau, og at man på den baggrund kan lokke bedre spillere til klubben.

  2. De følgende 5 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Danske hold i Europa 2016/17
    By Kiwi in forum De lange linier
    Svar: 237
    Sidste Meddelelse: 06.06.17, 14:07
  2. Danske hold i Europa 2013/14
    By Fulle in forum De lange linier
    Svar: 107
    Sidste Meddelelse: 31.05.14, 18:02
  3. Danske hold i Europa 2010/11
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 135
    Sidste Meddelelse: 25.02.11, 05:17
  4. Danske hold i Europa 2009/10
    By Elver in forum De lange linier
    Svar: 176
    Sidste Meddelelse: 18.12.09, 15:42
  5. Danske hold i Europa 2008/09
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 278
    Sidste Meddelelse: 25.05.09, 20:41

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •