Oprindeligt indsendt af
jooness
Føj for en modstander at få op af hatten i 2. kval-runde, hvor vi sidste år træk et egentlig amatørhold. Det er der bestemt ikke tale om her.
Det højest seedede af de useedede hold og et suverænt mesterhold fra en måske ikke meget stærk liga, men i hvert fald et land, der har udklækket en stribe ret gode spillere de seneste år. Slovakiet er heraf også nummer 21 på FIFAs verdensrangliste, hvor Danmark er nummer 51.
Truppen er ganske ung og har en solid stamme af unge, lovende slovakker, hvor flere har fået landsholdsdebut her i år (godt nok i en samling i januar, hvor de store stjerner ikke var med, og hvor Slovakiet tabte 6-0 til det svenske ligalandshold). Det er navne som Michal Skvarka, Miroslav Kacer, Nikolas Spalek og Denis Vavro, som er de unge, slovakiske profiler på holdet.
Især navnet Nikolas Spalek ringer måske en klokke hos nogle, fordi han var et af de billige røverkøb tilbage i Football Manager 2015. Han er at finde i Zilina, hvor han spiller højre wing. Det er nok ham, og så hans makker i venstre side, topscorer Filip Hlohovsky, som kommer til at holde vores forsvar mest beskæftiget.
Alt i alt en rigtig ubehagelig lodtrækning og givetvis et mere standhaftigt og harmonisk hold end selv det Astra-hold, vi mødte en runde senere i forløbet for et år siden. Niveaumæssigt forestiller jeg mig, at vi er nærmere det Jablonec-hold, vi har grimme minder fra for to år siden. Men Zilina-holdet er noget yngre end Jablonec på det tidspunkt, så det kan givetvis være vores chance. Ellers kan vi støtte os til den gamle kliché om, at kan vi ikke slå et hold som Zilina over to kampe, har vi intet at gøre videre i turneringen...