For anden gang i den her uge var det en skuffende omgang, men denne gang var der ingen udvisning til at redde os.
Jeg har før skrevet at halvlegene var som nat og dag, men aldrig har det været mere sandt.
Første halvleg starter ganske fornuftigt. Vi lagde ud med højt pres, anført af Matic og det virkede efter hensigten. Vi havde mange generobringer og kunne fastholde presset, så Aab ikke kunne få etableret deres spil, ligesom der blev produceret chancer og scoret et mål.
Der var dog nogle faresignaler i første halvleg, som for alvor blev udslagsgivende i anden halvleg. Når vi byggede spillet op, så var det oftere centerforsvaret der søgte at brede spillet ud og ikke den centrale midtbane, der havde sværere ved at finde medspillere.
Derudover fik Aab en lille smule momentum efter en dommerfejl, da Santander blev sparket ned og måtte udgå til behandling og vi mistede lidt af kontrollen med kampen. Herefter satsede Aab mere på at gå hårdere i duellerne, hvilket ødelagde flowet i vores spil og førte til flere frispark. Det gik dog lidt i sig selv og vi genvandt kontrollen, dog ikke på samme overlegne manér som i starten.
Anden halvleg sad Aab på fra start til slut. Aab fik vendt deres spil og blev langt mere spilstyrende, ligesom de satsede mere i duellerne, hvilket i den grad betalte sig. Det lykkedes dem, at spille som de gjorde i deres lille gode periode i første halvleg og vi havde absolut intet modsvar. I takt med at tiden gik, blev det mere og mere håbløst – presspillet faldt totalt fra hinanden, vi bakkede og stod for dybt og mens nogle spillere forsøgte at skubbe frem, stod resten på flade fødder. Når der endelig var en generobring, kunne vi slet ikke få spillet til at hænge sammen, blev for stressede af Aab presset og smed derefter bolden væk med det samme.
Offensiven kan bedst opsummeres med et stort fedt nul. Der blev ikke produceret noget som helst offensivt. Ingen chancer, ingen tilløb til chancer, ingen langskud – ingenting. Til sidst kunne vi ikke engang spille bolden rundt og selv simple afleveringer glippede. Hvis man gik og troede, at det ikke kunne blive værre, end det i perioder var mod Zilina, så tog man grundigt fejl. Selvom Aab stadig havde problemer med, at skabe de helt store chancer, så var det mere ydmygende end mod Ajax og der blev vi ellers kørt over.
Det er svært at pege på præcist hvad der gik galt, men der var mange faktorer der mislykkedes og så startede der en dominoeffekt, der inddrog alle undtagen Robin, der stod en fin kamp og også havde vigtige redninger.
Erik og Lüftner gjorde det egentlig ganske fornuftigt (med tanke på hvor lidt de har spillet sammen) og er de markspillere der spillede bedst set over hele kampen. De havde fint styr på duellerne. I forbindelse med målet ser Erik ikke for heldig ud, men det er også voldsomt uheldigt, at bolden rammer ham i ansigtet og det er Pieros der skal vinde den luftduel. Det er dog værd at bemærke, at forsvaret spillemæssigt også faldt i niveau med resten af holdet.
Boilesen og Høgli bør ikke være tilfredse med deres præstationer. Høgli var overmatchet på højrebacken og havde store problemer med, at skubbe op og gå i pres, ligesom det haltede med at hjælpe til offensivt. Han støttede dog Kusk bedre end Boilesen støttede Verbic.
Boilesen var bedre i presset, men samspillet mellem ham og Verbic fungerede overhovedet ikke. Umiddelbart komplementerer de ikke hinanden særlig godt (endnu), så begge vores kanter lå meget alene. Desuden er både Boilesen og Høgli for påpasselige og det bliver tydeligt, når kanten modtager bolden, men skal vente på, at backen kommer haltende med frem. Man er ikke forpligtet udover sine evner, men det må være muligt, at komme hurtigere med frem.
Derudover ser vi ofte, at en kantspiller går ind centralt eller modsat og dermed efterlader backen alene på modsatte kant. Det betyder, at backen skal holde bredden, men det lader ikke til, at vi kan forvente, at hverken Høgli eller Boilesen er i stand til dette. Deres udgangspunkt er umiddelbart for defensivt, så de står ofte for langt tilbage til, at de kan være en spilstation (uden at bolden skal spilles tilbage og angrebet starte forfra).
Desuden var Pierre på højrebacken ikke en god løsning. Så vil jeg hellere se Roerslev.
Det var dog ikke fordi kanterne var perfekte i kampen. Verbic løb tit i blindgyder og havde mange boldtab, ligesom han ikke havde synderlig succes med sine defensive aktioner.
Kusk gjorde det ganske fornuftigt i første halvleg, mens han gik ned i kadence i anden halvleg, men jeg synes ikke han var dårlig. Han har dog det sædvanlige problem med, at han bliver for anonym, når modstanderne kommer med i kampen. Det var dog ikke så udtalt i dag (måske fordi han spillede så meget af anden halvleg) og han var en af de bedste i offensiven.
Man kan dog ikke fjerne al skyld fra kanterne, når backerne spiller dårligt og man må forvente, at kanterne også er i stand til at skabe lidt på egen hånd. Bare det at kunne bruge sin teknik til at fastholde bolden, kan have stor værdi, når man er meget presset, men i stedet ledte kanternes aktioner oftest til (hurtigt) boldtab og så bliver det endnu sværere at bryde ud af presset.
Kvist og Matic kan ikke få mange rosende ord. Det var fint i første halvleg, hvor Matic var en af vores bedste på banen. Han var god i presset og deltog også i offensiven hist og her, men generelt havde de begge problemer med at fordele spillet. Anden halvleg var under al kritik og det var måske hos dem, at dominoeffekten startede. De formåede overhovedet ikke at matche Aabs midtbane, ligesom de havde store problemer med, at skille sig fornuftigt af med bolden når de endelig havde den. Antallet af vundne andenbolde og dueller skal man vist ikke grave for meget i. Det var skandaløst dårligt.
Santander var en af vores bedste på banen. Han var tæt dækket af Okore, men vandt alligevel dueller og kunne finde Pavlovic. Det var tydeligt, at Aab havde stort fokus på at lukke ham ned, hvilket gav Pavlovic mere plads, som han udnyttede ganske fint i første halvleg. Da Santander blev udskiftet, mistede vi rigtig meget fysik oppe foran, hvilket betød, at resterne af vores opspil faldt fra hinanden. Hverken Pavlovic eller Pieros kunne gøre noget som helst ved kollapset bag dem, men de bidrog ikke ligefrem positivt i defensiven, selvom de prøvede. I anden halvleg kunne vi dog lige så godt have spillet uden angribere, da vi ikke kunne få bolden op til dem alligevel og deres pres var ubetydeligt.
Der var mange problemer i anden halvleg, men umiddelbart vil jeg primært pege på backerne og den centrale midtbane som de største syndere. Det skal dog bemærkes, at de langt fra var de eneste syndere, for ikke nok med at vi mister kontrollen, så kollaberer offensiven også. Vi var overhovedet ikke i nærheden af, at være en trussel i anden halvleg og jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har spillet så elendigt. Det kan godt være, at vi har mistet nogle af de bærende kræfter på kort tid, men et hold af vores kaliber må ikke kunne levere så dårligt.
Der skal da også lyde kritik af Ståle, da det ultimativt er hans ansvar. Udskiftningerne kan have mange årsager, eksempelvis træthed eller småskavanker, men jeg håber ikke, at han skiftede Santander og Kusk ud blot for at prøve noget andet, da der var mange andre, der burde have været skiftet ud. Det er forbløffende, at der ikke sker nogle mere ’dramatiske’ ændringer, når det er så tydeligt, at spillet ikke fungerer. Det er naturligvis også en mulighed, at han har forsøgt at lave ændringer, som spillerne så ikke har formået at føre ud i livet.
Om ikke andet er nogle af vores problemer da blevet udpenslet nu, så man forhåbentligt hurtigt kan få rettet op på dem,
hvilket man ikke kan, hvis man skyder skylden på træthed. Nok var enkelte spillere trætte, men professionelle atleter skal kunne holde til mere end 45 minutter (ellers skal man skrue ned for yogaen og kiropraktikken og op for noget rigtig træning og behandling).