Optakts- og kamptråd: FC København – Qarabağ FK (23.08.17 kl.20.45 CL-kval 4.runde)
FC København vs. Qarabağ FK
Optakt:
Amsterdam Arena mod Ajax Amsterdam, 23. august 2006 – Parken mod Rosenborg BK, 25. august 2010 – GSP Stadium mod APOEL, 24. august 2016…man har været der før og de nævnte gange skete miraklet. Bliver det mon det samme onsdag? Drømmen lever!
Det er blevet skrevet før, men det er nok sæsonens vigtigste enkelkamp. Adgangen til den store scene, hvor holdet kan samle erfaring og prøve sig af mod de bedste – og hvor vi fans endnu en gang kan få den ene fantastiske oplevelse efter den anden.
Da Sevilla, Napoli, Celtic og Olympiakos her til aften har spillet sig i Champions League er det desværre blevet afgjort at FC København i dette gruppespil vil ende i 4. seedningslag. Samtidig er mulighederne for at FC København vil ende i 1. seedningslag i Europe League, såfremt man taber samlet Qarabag blevet forbedret. I forhold til disse muligheder gælder i morgen disse 2 CL-opgør: Liverpool - Hoffenheim (første opgør endte med engelsk sejr på 2-1) CSKA Moskva - Young Boys (1-0)
Her skal favoritterne (understreget) ligeledes avancerer og undgå eventuelt at skubbe FC København ned i EL-rækken i seedningslagene. Farverne viser at de er godt på vej til at påvirke FC Københavns seedning i EL i positiv retning. Derudover er der flere opgør i EL som kan hjælpe på seedningen hvis favoritten ryger ud. Her ser overraskelser umiddelbart mest sandsynlige ud for Utrect, FK Vardar og Rosenborg.
Hvad kan man forvente af de 2 typer gruppespil? Selvfølgelig håber vi vel alle på at man kommer Champions League, henter nogle fantastiske forstærkninger, og så får løftet niveauet og spillet overraskende meget - hvilket resulterer i et gruppespil bedre end 2010/2011. Man kan altid diskutere realismen af sådan et scenarie, men det er måske mere interessant med nogle andre overvejelser: Hvis vi tager udgangspunkt i det nuværende niveau - måske med lidt realistisk forbedring af spillet - hvad vil så være acceptabelt resultat af gruppespillet i henholdsvis gennemsnitlig Champions League-gruppe kontra en gennemsnitlig Europe League-gruppe? Hvor meget bedre skal det gå i Europe League før at det er sjovere end Champions League? I forhold til det sidste spørgsmål afhænger det måske af de modstandere man møder, men hælder til at det er bedre at få en 3.plads i CL med fx 4-5 point end 2.plads i EL med fx 8-10 point pga. seedningen i den efterfølgende runde.
Kigger man så på charmen af de enkelte modstandere kunne man jo i ekstremerne synes at en EL gruppe med fx Arsenal, OCG Nice og Vitesse Arnhem måske være mere interessant end en CL gruppe med fx Shakhtar Donetsk, FC Porto og Besiktas? Nå, men det var bare lidt lommefilosofi som måske kan give anledning til nogle flere overvejelser. Prestigen, pengene og interessen er generelt større i Champions League - så lad holdet blot gå all in, som Ståle siger.
Robin Olsen
Peter Ankersen - Michael Lüftner - Nicolai Boilesen - Pierre Bengtsson
Benjamin Verbic - William Kvist - Ján Greguš - Youssef Toutouh
Federico Santander - Andrija Pavlovic
Vejen mod Champions League: FC København:
Mester i Danmark 2016/2017
12. Jul 2017 MSK Zilina – FC København 1-3 (2.runde Kval)
19. Jul 2017 FC København – MSK Zilina 1-2
25. Jul 2017 FK Vardar Skopje – FC København 1-0 (3.runde Kval)
02. Aug 2017 FC København – FK Vardar Skopje 4-1
Qarabağ FK:
Mester i Aserbajdsjan 2016/2017
11. Jul 2017 Qarabag FK – Samtredia 5-0 (2.runde Kval)
18. Jul 2017 Samtredia – Qarabag FK 0-1
25. Jul 2017 Qarabag FK – FC Sheriff 0-0 (3.runde Kval)
01. Aug 2017 FC Sheriff – Qarabag FK 1-2
Robin Olsen
Peter Ankersen - Michael Lüftner - Nicolai Boilesen - Pierre Bengtsson
Benjamin Verbic - William Kvist - Uroš Matić - Youssef Toutouh
Andrija Pavlovic - Federico Santander
Se kampen:
I Parken.
Den vises også på TV3+ med optakt fra kl.19.
Dommeren:
Spanske Alberto Undiano Mallenco har ikke dømt en kamp med FC København før.
Sandsynlighed/Oddset:
FC København – Qarabağ FK: 1 - X - 2
Sandsynlighed fra bold.dk: 54,8% - 26,5% - 18,7%
Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Qarabağ FK (23.08.17 kl.20.45 CL-kval 4.runde)
Det kan jo ende med at være en fantastisk uge - ikke noget vi har oplevet meget af siden sæsonen startede.
* Første hjemmebane-sejr, og en glimrende 1. halvleg
* BIF taber i Århus
* Champions League
Det lyder da meget godt gør det ikke?
Jeg håber sgu der går - bare lidt - Rosenborg i den. Både på lægterne og på banen.
En trods-effekt på sæsonen, understøttet af vildskab på tribunen og et glimrende comeback fra i søndags på selvtillidskontoen...
Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Qarabağ FK (23.08.17 kl.20.45 CL-kval 4.runde)
Helt enig! Qarabag var ikke bedre at de godt kan lukke 3 mål ind i Parken. Og Luftner+Boile ser bedre og bedre ud. Så er det bare at håbe Luftner er klar - men mon ikke vi skal vente til onsdag før det er afklaret.
Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Qarabağ FK (23.08.17 kl.20.45 CL-kval 4.runde)
I weekendens kamp sparede Qarabag alle deres største profiler, som højst fik en halvleg på banen, mens vores bærende kræfter er tvunget til at spille fuld tid hver gang i øjeblikket.
Qarabag har i sæsonens første syv kampe (liga og Europa) lukket i alt to mål ind. De har seks sejre og en uafgjort.
Vi er hårdt ramt af skader i forsvaret.
Mindst to mand fra vores formodede startopstilling er i alvorlig spillemæssig krise (Toutouh, Kvist + evt. Ankersen, Pavlovic, Bengtsson).
Til gengæld:
Hjemmebane.
Behagelig temperatur.
Opadgående formkurve for Santander og Boilesen.
Stor rutine i disse altafgørende kampe.
Holdet synes at være bedst, når det for alvor har ryggen mod muren og er tvunget til at opgive det stramme system og i stedet satse og spille frit.
Bookmakerne sætter chancerne for avancement til omkring 60-40 i Qarabags favør. Det bliver rigtig svært, men ikke umuligt. Der er brug for noget ekstra, og vi kan ikke sætte al vores lid til Verbic. Andre skal træde i karakter, og forhåbentlig kan vi se Falk i truppen og evt. smide ham ind i en hektisk slutfase, hvor han selv på 80% måske kan gøre det uventede.
Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Qarabağ FK (23.08.17 kl.20.45 CL-kval 4.runde)
Oprindeligt indsendt af Ace

To dage til, og nerverne slider allerede!
Ej at forglemme at vi vist nok i Ståles regeringstid har startet en europæisk to kamps afgørelse på udebane 13 gange og kun røget ud samlet to gange. Nemlig mod Benfica i 2007 og Jablonec i 2015. Det er en ganske habil statistik må man sige.
Derudover det Ståles europæiske kamp nr. 100 med os. Det kunne være fantastisk hvis den kamp viser sig at blive den hvor vi kommer ind i CHL for andet år i træk.
Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Qarabağ FK (23.08.17 kl.20.45 CL-kval 4.runde)
Denne aften kan kun ende på 2 måder - episk eller pis-hamrende skuffende! Det vil være fantastisk at Ståle kvalificerer sig for 2. år i træk - men ret beset, så har jeg svært ved at se det ske.
Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Qarabağ FK (23.08.17 kl.20.45 CL-kval 4.runde)
Jeg kan ikke finde ro - først er jeg optimistisk og tænker "vi er hjemme, europæisk aften i PARKEN og fuld fart fremad", det næste øjeblik kommer pessimisten op i mig og jeg tænker "vi starter bagud 1-0, et mål til Qarabag og vi er færdige". Jeg kan næsten ikke kapere ventetiden!!