Viser resultater 1 til 15 af 39

Emner: Don Ø slettet fra historien

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,846

    Don Ø slettet fra historien

    Jes Dorph har begået et længere skriv på copenhagensundays.dk om, hvordan FCK forsøger at slette Don Ø fra historiebøgerne. Han nævner tre eksempler:

    1) På fck.dk bliver klubbens historie beskrevet i fyldige, kronologiske forløb. Men Don Ø optræder slet ikke ved navns nævnelse, selv om rigtigt mange andre vigtige personer i FCK er nævnt. F.eks. står der om Don Ø's indtrædelse i FCK blot: "”I 1997 gik en investorgruppe ind i klubben og lagde de følgende år et nyt forretningsmæssigt fundament med bl.a. en børsnotering samt opkøbet af PARKEN.”

    2) I en hyldestfest i Cirkusbygningen i januar i år, hvor FCK fejrede sine første 25 år, bliver Don Ø ikke nævnt med et eneste ord eller billede i et næsten to timer langt hyldestindslag. "Der gik groft sagt Nordkorea i den store fest," konkluderer Jes Dorph.

    3) Jes Dorph er selv blevet forment adgang til VIP-området. Jes skriver: "Svaret var ærligt og enkelt. Jeg er ikke længere værdig som repræsentant for FCK’s værdisæt, fordi jeg kender Flemming Østergaard privat og fordi jeg havde lagt fotografier af ham og mig ud på min private Facebook-profil. I øvrigt billeder af os sammen med en stor gruppe FCK-fans, der hyldede Don Ø på en tankstation udenfor Odense, hvor vi var stoppet på vej hjem fra en udekamp mod FCM i Herning."

    Hvis eksemplerne er korrekte, synes jeg Jes Dorph har en væsentlig pointe. Om man kan lide Don Ø eller ej, om hans sidste tid i koncernen var direkte livstruende for FCK eller ej, og om han har begået noget ulovligt eller ej (det mener retten som bekendt, mens Don Ø lige så bekendt er lodret uenig), så vil Don Ø altid være en væsentlig del af FCKs første reelle storhedsperiode, hvor man endelig fik indfriet de tårnhøje ambitioner, som FCK har haft fra dag 1.

    Skriver ledelsen Don Ø ud af historien, begår man samme fejl som DBU, der "glemte" at invitere Morten Olsen til en gallafest, selv om man må mene, at Morten Olsen har betydet en ret så stor rolle for dansk fodbold gennem tiden i medgang og modgang. Og i det hele taget finder jeg det både uhæderligt og trist, at man ikke vil stå ved sin historie, uanset om denne historie kan have nuancer og mere sorte kapitler iblandt. Jeg er fuldstændig enig med Jes Dorph i, at FCK ikke ville være det, klubben og koncernen er i dag, uden det arbejde Don Ø lagde i den. Og ja - det inkluderer både storhed og (økonomisk) fald. Men begge er stadig en del af historien.

    For mig er det helt grotesk, at man prøver at se bort på så væsentlig og i en årrække altdominerende figur i klubben. Fint nok, at man ønsker at komme videre i det daglige arbejde og ikke ønsker Don Ø på sidelinien (so to speak). Men når man dvæler ved fortiden, indeholder den altså Don Ø. Om man kan lide det eller ej!

    Jes Dorphs indlæg kan du læse her: https://www.copenhagensundays.dk/hom...historien/2017
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  2. De følgende 6 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Historien om Kurt Strand
    By hanzy82 in forum Kontoret
    Svar: 31
    Sidste Meddelelse: 06.10.05, 02:14
  2. Ny stor profil til FCK? (Pimpong historien i EB, red.)
    By Nichans in forum De korte linier
    Svar: 167
    Sidste Meddelelse: 21.07.05, 13:35
  3. Hvad er SSO-historien bag citatet?
    By Bjørn in forum Diverse
    Svar: 8
    Sidste Meddelelse: 30.04.03, 18:11

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •