Oprindeligt indsendt af
jooness
Du har ganske ret, men hvor vil du lige præcis hen med det? Hvad er det undskyldninger for? Selvfølgelig er det alt sammen Ståles ansvar - form, spillernes niveau, relationer, trupsammensætning osv. Alt, måske lige på nær skader. Så kan man fyre Ståle og håbe på en eller anden opblomstring. Det er jeg så ikke tilhænger af, og jeg tror heller ikke, at det vil have nogen øjeblikkelig effekt.
Ståle har sat sig selv og holdet i en lortesituation med tvivlsomme indkøb og en problematisk trupsammensætning. Der mangler ekstraordinære spillere, ledere, relationer, måske et andet system, og det tynger tydeligvis hele holdet lige nu. Det tror jeg ingen er uenige i, og ingen betvivler, hvem der har ansvaret for det. Det har Ståle.
Problemet er, at det er svært at gøre en skid ved nu. Der er to måneder til, at transfervinduet åbner. Der er kamp igen søndag, og vi hænger med røven i vandskorpen i ligaen. Vi har vel kun fem spillere, som lige nu fungerer på et bare lidt tilfredsstillende niveau, og selv de er på ved ned ad bakke form- og selvtillidsmæssigt. I den situation kan jeg da kun anerkende Ståle for, at han prioriterer de meget få ressourcer, han pt. har at gøre godt med (og ja, igen, det er hans skyld og ansvar, at der er så få) der, hvor det er vigtigst at bruge dem, nemlig Superligaen.
Og ja, jeg skal da gerne indrømme, at jeg synes Europa League er en røvturnering, særligt på det her stadie. Det hjælper overhovedet ikke, at vi er havnet i den måske lammeste pulje i turneringens historie. Jeg kan ikke hidse mig op til at hive en andenplads hjem for så at blive slået ud af Steaua Bukarest til februar. Et eller andet sted tror jeg, at Ståle har det på samme måde. Den virkelige katastrofe vil være at glippe mesterskabet, ikke at ryge ud af Europa League før vinterpausen.
Vi har fået det ud af den europæiske kampagne i år, som vi skulle. Nu handler det om ren damage control: Vi skal frem til vinterpausen uden et for stort efterslæb i Superligaen og så håbe, at en vinterpause og måske en transfer eller to kan få os godt i gang til foråret, hvor vi har en masse indbyrdes kampe med de direkte guldkandidater. Kommer det til at koste os en pinlig exit fra Europa League? Ja, måske, men dem har vi alligevel et par stykker af efterhånden.