BIF-sandhederne

[Martin CX]

Følgende har jeg modtaget fra en, der ønsker at være anonym:

Nogen måtte jo prøve at samle dem og lægge dem ud. De påstande, der gennem det sidste år har fået et helt nyt udtryk, nemlig BIF-sandhederne. Hidtil har de kun været midlertidigt samlet på Sidelinien, hvor de flyver ud igen efter et par dage; som regel fulgt på vej af en længere, følelsesladet debat om det rimelige eller urimelige i at tale om BIF-sandheder idet hele taget. Så her er en mere permanent liste over de BIF-sandheder som efterhånden er blevet en del af debatfolkloren.

Hvad er en BIF-sandhed?

Ja, først og fremmest er det ikke en sandhed. Ellers ville der ikke være noget pointe i at give den et alternativt navn. Det er en påstand, der får lov til at leve videre på trods af at den enten kan afvises, eller at den ikke kan bekræftes. Eller en bevidst fordrejning, som med frisk retorik kan vendes til en negativ holdning over for F.C. København. Det er en sejlivet påstand; den kan enten fremsættes af nogle få stædige eller af mange, og på et eller andet tidspunkt smitter den. Hvem ved, måske kan den med tiden blive en indgroet del af klubkulturen.

En smagsdom er ikke en BIF-sandhed. ”Bagger er en bedre spiller end Zuma” kan aldrig være en BIF-sandhed. Det er en subjektiv vurdering hvem man synes er bedst. At tale om ’Kedelige København’ kan heller ikke blive en BIF-sandhed. Herregud, en fordom er det da, men der er vist også mange af os der har fordomme om BIF som et tonserhold, og de er ikke lige til at give slip på trods et efterår hvor klubben har spillet storartet fodbold.

Hvor kommer udtrykket fra?

Det står lidt uklart, men undertegnede skal ikke sige Sideliniedebattøren kaare ilde op, at han har taget æren for at navngive udtrykket. Det passer ganske godt med min erindring.

Begrebet opstod omkring sommeren 2001, og ikke mindst nogle noget sure-rønnebær-agtige bemærkninger omkring det nye danmarksmesterskab var med til at sætte lavinen i gang. Mængder af påstande blev presset ind under den Tuborghat der hedder BIF-sandheder; nogle mere tyndbenede end andre. Det er klart, at det er urimeligt at hænge en hel fanskare op på noget vrøvl, en enkelt vildfaren person har påstået i et forvirret øjeblik.

Hvem leverer BIF-sandheder?

Mon ikke det vil være passende at sige ”ingen nævnt, ingen glemt”. Der har været mange bidrag gennem tiden. Kun et navn ville det næsten være uretfærdigt ikke at tage med: qvick.dk, der har leveret fine myter om F.C. København gennem tiden og konsekvent nægtet at underbygge dem med andet end henvisninger til ’af hinanden uafhængige’ anonyme kilder.

Og hvad kan man så bruge dette til?

Ikke det store, og man skal i hvert fald ikke lægge mere i BIF-sandheder end der er. Fordi det hævdes på Sidelinien eller lignende behøver det jo ikke være repræsentativt for den brede befolkning, eller blot for den del af den brede befolkning der går i gult om søndagen.

Men derfor kan det jo være meget skægt at få et lille overblik over hvilke skrøner der får lov til at leve deres eget liv på internettet. Derfor denne liste over BIF-sandheder, som kan suppleres med tiden.

De vaskeægte BIF-sandheder

”Zumas mål var ment som en aflevering. Det har han selv indrømmet.”

Denne påstand dukkede op kort efter 3-1-sejren over Brøndby. Og for så vidt ville det da også være dejligt, hvis man kunne slå dette pragtmål hen med at manden ikke anede hvor bolden var på vej hen. Påstanden var at han selv efter kampen skulle have indrømmet, at det slet ikke var et skud på mål. Sandheden er, at han efter kampen sagde at han var stolt af målet, og regnede det for et af sine bedste nogensinde.

Siden blev det hævdet, at han havde indrømmet at det var ment som en aflevering i Onside-nyhederne dagen efter. Men også her sagde han i stedet, at han var stolt af sit gode mål. Ikke desto mindre kan man stadig fra tid til anden finde påstanden om at det var en aflevering, der røg ind ved et stort held.

”Brøndby er en fodboldklub. F.C. København er en virksomhed i underholdningsbranchen.”

En udtalelse om ’ægthed’ og manglende ditto, som bl.a. er kolporteret af direktør Per Bjerregaard. Findes i mange varianter. Påstanden overser behændigt, at BIF selv har erfaringer med virksomhedsdrift. Klubben købte en bank for godt ti år siden, og har nu investeret i et dyrt stadion. På stadion, der af klubben selv betegnes som et ’profitcenter’, skal der afvikles koncerter, konferencer og idrætsbegivenheder – bl.a. forsøgte man at få kampen mellem Nielsen og Tyson. Den egentlige sandhed er, at BIF og F.C. København begge er fodboldklubber, og begge er virksomheder i underholdningsbranchen.

”Parken er en brandfælde.”

En myte, der opstod ca. samtidig med at taget stod klart sidste forår. Det er mere end antydet, ved mangen en lejlighed, at der har været fusk ved brandgodkendelsen af Parken i sin nye, lukkede form, og at ved en brand er forholdene livsfarlige for de tilstedeværende. Det smarte ved at udbrede den påstand er, at hvis man prøver at gendrive den ved at henvise til at Parken er fuldt ud godkendt af brandmyndighederne, og at de godkendelser har været overvåget fra politisk hold, vil man kunne antyde at de godkendelser ikke er opnået på ærlig vis. Ergo – udtrykket ’brandfælden’ er født.

”Coca-Cola-tribunen er en brandfælde”

Måske i skuffelse over at se sig henvist fra den bedre B-tribune til den dårligere D-tribune er det lykkedes at fremstille samme D-tribune som en brandfælde, og udtrykket ’brandfælden’ bruges måske om Parken, men da først og fremmest i flæng om D-tribunen. Uagtet, selvfølgelig, at tribunen er underkastet samme brandregler som resten af Parken og resten af samfundet, og er rigeligt god nok til at huse en high risk-kamp som en UEFA-cupfinale.

Naturligvis er ingen i tvivl om, at D-tribunen ikke giver optimale forhold på nogen måde, med sine noget snævre og mørke gange. Men lange køer, masende mængder og elendige lokums- og salgsforhold oplever man også på andre stadions, inkl. f.eks. et fyldt udebaneafsnit på Brøndby Stadions Steff-Houlberg-tribune. Det giver en vis mistanke om, at man blot gerne vil have de mere iøjnefaldende og traditionelle pladser på B-tribunen tilbage. Ikke mindst i betragtning af at kritikken af den snart 50 år gamle tribunes ’brandfældetilstand’ først er opstået i de allerseneste år, hvor BIF’s supportere har stået der.

”Parken er fuld af byggesjusk”

En historie, der fik ekstra liv omkring tagets indvielse. Bl.a. da det blev bekendt, at loftet i baren Central Park var faldet ned. Det blev i den forbindelse overset, at Central Park rent faktisk ikke var en del af Parken, men af det ene af de tre kontortårne, der på det tidspunkt ikke var ejet af F.C. København.

”Brøndby Stadion er landets bedste fodboldstadion.”

Det er jo en kendsgerning, at man holder mest af sine egne. Regner man Brøndby Stadion for landets smukkeste, kan jeg sagtens forstå det. Mener man, at Parken langt hen ad vejen ligner et parkeringshus, og at kontortårnene ikke pynter inde på selve stadion, vil jeg ikke engang stejle. Det er et spørgsmål om smag. Men at hævde, at Brøndby Stadion er det bedste stadion er misvisende. At der mangler langt mere end 13.000 pladser i forhold til Parken ved internationale kampe umuliggør dette. Ditto, at der ikke er et tag. Ditto, at logefaciliteterne er så meget mere omfattende i Parken. Ditto, at der er stole overalt, og at de ikke skal importeres særskilt.

Parken er et bedre stadion, hvis man definerer stadionets værdi ud fra faciliteternes omfang, anvendeligheden, antallet af arrangementer og indtjeningen pr. år. Hvis man derimod mener, at Brøndby Stadion er et bedre stadion på grund af forkærligheden for ståpladserne for enden, for pladserne oppe i stadions hjørner, eller på grund af en påstået større intimitet eller bedre stemning, ja, så er man jo tilbage hvor man begyndte: ved en smagsdom.

”F.C. Københavns fans kommer ikke til udekampe.”

Det er en klassisk BIF-sandhed, at F.C. København har dovne fans, der ikke gider rejse for at støtte holdet. BIF-sandheden er endnu en, der skal bevise ’ægthed’ og troskab hos de ’autentiske’ fodboldsupportere. Rejser éns fanskare meget, vil de kunne fremhæve sig selv som ’bedre’ fans. Erfaringen viser, at det mest er en hamper fordom, da der selvfølgelig er fans af F.C. København, der rejser til udekampe i provinsen. Om det er lige så mange som supportere af BIF er ikke påvist. Som regel ser man dog større fanskarer fra BIF til udekampe i Jylland og på Fyn. Det skal dog sammenholdes med, at BIF har langt flere supportere i provinsen end F.C. København har.

”F.C. Københavns fans kommer ikke på Brøndby Stadion.”

Igen en næsten legendarisk BIF-sandhed. Det ignoreres behændigt, at der rent faktisk kommer tusindvis af fans fra F.C. København og ser udekampe på Brøndby Stadion.

”F.C. Københavns fans kommer ind på fribilletter”

Denne klassiker kan så danne en art trilogi sammen med de to førnævnte. Det er fastslået, at F.C. Københavns fans ikke rejser langt, eller rejser overhovedet, for at se holdet spille. Oveni kan man så hævde, at det flotte tilskuertal på hjemmebane kun er opnået ved et umådeligt antal fribilletter. Antallet sættes som regel til op mod 10.000, hvor der absolut ikke sondres mellem sponsor- og fribilletter. Den egentlige sandhed er den mere kedelige, at ingen fan af F.C. København er i stand til at udtale sig om hvor mange sponsor- og fribilletter der er i omløb. Der er formentlig nogle tusinde, og det er der også i andre store klubber. Bl.a. Brøndby IF. Vi kan blot forholde os til tallet 11.468.000, som er det antal kroner F.C. København indtjente på entré i den Europacupfri sæson 2000/01.

”F.C. København sælger en prisstigning som en rabat.”

Denne BIF-sandhed er ganske ny, og henviser til de nye, differentierede priser på entré i foråret. Den har to led: at der faktisk er tale om en prisstigning, og at det ’sælges’ som en rabat. Hvad angår det første, er det et faktum at det rent faktisk ikke er en prisstigning, men en rabat. Dog kun for de tilskuere der løser billetter til alle kampe, hvilket tydeligt er bekendtgjort fra F.C. Københavns side. At det så er en prisstigning, hvis man – hvad BIF-supportere jo typisk vil gøre – kun ser den ene kamp mod BIF i Parken i foråret, er en anden sag. Det gør ikke oplysningen illoyal eller ukorrekt.

Hvad angår at ’sælge’ det som en rabat henvises der til at det i medierne blev slået op under overskriften at ”det bliver billigere at gå i Parken”. Med andre ord klandres F.C. København for at andre giver klubben positiv presse. Sandheden her er, at pressen selv giver historien et positivt spin, og at F.C. København ikke slår idéen op under en rubrik om rabat.

En anden kendsgerning er, at Brøndby selv satte priserne op til deres hjemmekampe mod os allerede sidste år. En interessant affejning af dette er, at vores differentiering er begrundet i grådighed, og at Brøndbys ditto er rationelt begrundet i de højere udgifter ved kampene. Om dette skal ophøjes til en BIF-sandhed må tiden vise.

”F.C. Københavns fans stod bag de nedrige tilråb til Kim Vilfort.”

I 1992 blev Kim Vilfort, ganske kort efter EM, chikaneret på grund af en personlig tragedie. Det er i de seneste par år blevet udlagt som om at F.C. Københavns fans kom med tilråbene, hvilket kan få F.C. Københavns fans til at fremstå umenneskelige og ondskabsfulde. Kendsgerningen er, at det var Frems tilhængere der lancerede dem, og at vi i årevis har mødt Kim Vilfort uden at chikanere ham det fjerneste.

”Det var ingen sag at slå Lazio, da de var ude af form og er et bundhold”

En interessant påstand, der kom frem i ugerne efter vores kampe mod Lazio, der tabte en del kampe i det tidlige efterår. Det er naturligvis Brøndby vel undt at reducere vores bedrifter i Europa. Vi ville altid gøre det samme. Men derfor må en sejr over et af de velrenommerede hold fra Serie A stadig regnes for særdeles tilfredsstillende.

”F.C. København ejer kun 50% af Zuma, og AaB ejer en del af Morten Bisgaard.”

Det er en belejlig ting at kunne antyde, at F.C. København ikke helt har rent mel i posen med sine kontrakter. Specielt efter at Brian Laudrup forbløffede alle ved at udnytte en særlig klausul og forlade klubben i 1999. Forbløffende var det derfor at kunne læse på qvick.dk, at Zuma skulle være delvist ejet af udenlandske investorer. Og at Bisgaard var delvist ejet af AaB. Kendsgerningen er, at Zuma formentlig har en videresalgsklausul i sin kontrakt, og at AaB som en del af en spillerhandel havde en ret til en del af videresalgssummen, når Udinese solgte Bisgaard. Begge spillere ’ejes’, dvs. er på kontrakt med, F.C. København.

osv. osv.