Oprindeligt indsendt af
Ace
Hvis han ikke til træning kan bevise, at han burde få chancen i stedet for en ganske svagt spillede Pavlovic, må det vel betyde, at Ståle har indset, hvilken uduelig spiller han har hentet.
Det er en handel, der efter min mening kandiderer til en af de absolut værste i klubbens historie. Der har jo været mange fejlkøb, som var langt dyrere, og som vi har hængt på længere og derfor også bliver husket mere, men omstændighederne omkring Pusic-handlen, hvor vi hjælper en direkte konkurrent af med et problem og endda betaler dem for det... og får en middelmådig spiller, der ikke er i form og har et blakket ry, til en vigtig plads, der skriger på kvalitet... Det har vist sig at blive lige så dyrt som forventet. Det er en sjældent åbenlyst dårlig handel.
Og for at komme meningspolitiet i forkøbet:
"Pengene var brugt." Der var tilsyneladende fem-seks millioner til rådighed, som Pusic koster os i transfer + løn for ti måneders ansættelse. For de penge formår mange andre klubber at hente spillere på et fint niveau eller med et vist potentiale, enten som leje eller bare for en lav transfersum. Her skal også lyde en kritik af bestyrelsen, som burde have bevilget (lidt) flere penge - hvis Ståle ellers bad om det. Det har været dyrt at spare. Bare de millioner, vi går i glip af i tv-penge med vores håbløse placering i ligaen, kunne måske være reddet med et par millioner mere til indkøb.
"Det er jo vigtigt at spilleren kender ligaen, klimaet osv." SÅ vigtigt er det ikke. Ja, vi har brændt nallerne på Mussis, og nogle af de andre ikke-europæere giver måske også nogle særlige udfordringer, men hvis alternativet er Pusic, så fucking deal with it.
"Det er ikke Football Manager. Vi kan ikke bare hente." Det bliver påstand mod påstand, men hvis man ser på, hvad andre klubber på vores niveau kan købe og leje sig til, vil jeg mene, at det er muligt at finde noget med mere perspektiv end Pusic. Efter min mening har Ståle vægtet det med kendskabet til ligaen alt for højt.
"Så du er måske klogere end Ståle?" Ja, åbenbart i den her sag. Som sagt kan jeg ikke komme i tanke om én handel fra tidligere, hvor jeg så entydigt har tænkt: "Det her bliver aldrig godt." Johnny Thomsen, måske, men da han kom, var alle jo sikre på, at han skulle være andetvalg på backen og have begrænset med spilletid. Pusic blev købt som en af tre angribere, hvor de to andre var henholdsvis ny mand og for dårlig til at være fast mand.