Se afstemningsresultater: Kampens resultat?

Stemmeafgivere
59. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • Derby Sejr!

    30 50.85%
  • Uafgjort!

    11 18.64%
  • Derby Nederlag!

    18 30.51%
Side 7 af 11 FørsteFørste ... 45678910 ... SidsteSidste
Viser resultater 91 til 105 af 159

Emner: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

  1. #91
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,516

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Citat Oprindeligt indsendt af Mjen Se meddelelser
    "Flot er FCN uden tvivl. Meeen det kan jo være en "heldig" sæson. Den tror jeg ikke vil gå hver sæson de mister 3-4 profiler. Hjulmand i FCK nej tak. Så kan vi da for alvor godt vinke farvel til Europæiske resultater i FCK med hans naive form for fodbold og en målscorer der hedder 4-25"

    Det var dengang.
    Hans filosofi har jo ikke ændret sig siden dengang :)

    Han vil stadig spille sit naive Barcelona spil på den europæiske scene selvom spillematerialet aldrig vil være til det når vi taler om, at lave europæiske resultater. Se på Rosenborg da de slog Ajax ud fornylig i EL Kval. Det skete med en bomstærk defensiv. Hvad mon der ville ske, hvis man naivt begyndte at spille fodbold mod dem. De ville blive slagtet.

    Jeg taler ikke kun danske hold. Generelt vil alle skandinaviske hold ikke have en chance, hvis man prøver at spille tiki taka på den europæiske scene.
    Sidst redigeret af EraZ : 05.11.17 kl. 22:58

  2. De følgende 3 brugere er enige:

  3. #92
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    5,119

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Som langvarig Ståle-kritiker har jeg behov for trods alt at mane til besindighed. Sæsonen er naturligvis ikke forbi, og alt har tidligere set mere lortet ud. Der er mange kampe endnu, så meget kan ske. Men der skal også ske ufatteligt meget, hvis mesterskabet ikke skal være skyllet ud i lokummet, næsten før kalenderen er bladret om på november - og det er skandaløst nok!

    Jeg har længe ønsket mig en ny træner med en mere seværdig og kreativ fodboldtilgang, og nu ville for mig at se være et udmærket tidspunkt. Der er i den grad brug for at få rystet posen - både på banen og på kontorgangen.

    Problemet er bare, at Ståle formentlig har 30-40 mio. kroner til gode af en historisk gylden kontrakt, hvilket i realiteten formentlig gør ham umulig at fyre. Og umiddelbart er der nok ikke nogen klubber i horisonten, der er tilstrækkeligt attraktive for ham, til at han er parat til at rive sin kontrakt i stykker.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  4. De følgende 2 brugere er enige:

  5. #93
    Tilmeldingsdato
    May 2014
    Indlæg
    383

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Det er interessant, at Ståle tilsyneladende har held med at bilde folk ind, at problemerne i stillingen skyldes en dårlig sæsonstart. Med mindre Ståle er overgået til den 'table of justice', som han tidligere har hånet, så siger de klare tal, at de seneste fem kampe har givet fire (4!) point. Hvis man sammenligner med Brøndbys points i samme periode finder man hurtigt frem til de 11 manglende.

    Så nej, det er ikke blevet meget bedre. En smule spillemæssigt, måske. Men når man ser et midterforsvar være så rystende usikkert og et angreb så tandløst som i går er det altså svært at være positiv.

    Det er trist at undvære fire af sine fem bedste spillere som i går, men 10 af de 11 startende er hentet af Ståle og den sidste, Toutouh, har længe været en af hans håndgangne mænd. Og selvfølgelig var der alt for kort tid imellem Europa League og i går. Men problemerne er jo ikke bare opstået i den kamp.

    Midterforsvaret er forfærdeligt. Dårlige på bolden og ringe placeringsevne. Jeg nærer et håb om fremtiden for Vavro, der godt kan have elementer af Ragnar og en ung Albrechtsen i sig, men ikke klar til at være starter og slet ikke med Lüftner ved sin side.

    Bengtsson var egentlig okay i går, men er ellers alt for middelmådig. Udmærkede indlæg, men for langsom til at komme fri til dem og derudover notorisk svag i defensive dybdebolde.

    Den centrale midtbanes problemer er åbenlyst ikke løst med Zeca, selvom han kan blive en god spiller for klubben. Her ligger stadig et nødvendigt indkøb, med mindre Keita eksploderer.

    Toutouh er selvfølgelig færdig og har været det længe. Han spiller angiveligt fordi han er mere løbestærk og taktisk end sine konkurrenter, men han står bag nogle af de ringeste tilbageløb i 2017. Og offensivt kommer der intet fra ham. Lidt hæl og tå krydret med en aflevering tilbage i banen eller endnu oftere mistet bold. Symptomatisk for hans tilgang til spillet udtalte han efter kampen i torsdags, at 'det var vigtigt at få lavet nogle tunneler'...

    Endeligt er angrebet det mest tandløse i dette årtusinde. De har fået alle tiders chance for at vise deres værd uden konkurrence, men det fungerer ikke. Pavlovic har jeg håbet på grundet hans åbenlyse spidskompetencer. De hjælper bare ikke rigtig noget, når han er for svag i spillets øvrige facetter til at udnytte dem. Pieros er udmærket til det meste, men ikke rigtig god til noget. Lige nu ligner han ikke en starter i FCK, men en okay spiller at have i truppen med muligt forbedringspotentiale.

    Ståle har brugt 80 millioner i 2017 på at skabe et hold, der lige nu kæmper for at komme i top-seks og som smed en Champions League-deltagelse på gulvet. Tager man Pavlovic og Gregus med fra forrige vindue er beløbet over 100. Og selvom jeg mener bestyrelsen burde have givet flere penge, er det altså historisk ringe udnyttelse af midler. Og CV kan ikke få skylden denne gang.

    Jeg så også gerne Ståle væk, men det burde være i en større ændring med nye aktive ejere og en sportsdirektør. Smutter Ståle nu er klubben efterladt til middelmådige folk som Hørsholt og Lange, hvilket ingen kan være tjent med. Den eneste person man betror erfaring og viden til at træffe de rigtige beslutninger er Holmstrøm og han er næppe i bestyrelsen meget længere.


  6. #94
    Tilmeldingsdato
    Jul 2013
    Indlæg
    6

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Der skal ikke meget til, før der skal rulle hoveder. Vi har tabt et Derby, det skulle jo komme på et tidspunkt og tidspunktet var nok det rette lige pt. Bøf kommer til Parken med en masse selvtillid og møder et mildt sagt svingende FCK hold. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at det over en hel kamp var et ekstremt uheldigt resultat fra vores side. Over en hel kamp, kontrollere vi spillet i 75 % af kampen. Bøf spiller som altid overfaldsbold, men det er mere vores fejlafleveringer og manglende ro på bolden, der giver dem sejren. I lang største del af kampen gør vi det efter min mening rigtigt godt. Når man ser highlights fra kampen skulle man jo i det mindste have lavet en kasse. Angriberne kunne godt have grebet chancen i højere grad, men jeg synes det er ret symptomatisk for vores sæson indtil videre at angriberne ikke har præsteret på et stabilt niveau. Pieros er efter min mening stadigt et godt køb og har som en af de eneste angrebsindkøb i nyere tid scoret mål fra dag 1. Håber stadigt på Pavlovic, men glæder mig til at Santander forhåbentligt snart er klar igen.

    Det var gårsdagens kamp. I forhold til hele Ståle raus snakken, så finder jeg den mildest talt useriøs. Vi snakker om en mand der har bidraget med så sindssygt meget til FCK og ikke mindst har skabt resultater som kun de færreste hold på FCK's niveau kunne drømme om. Efter 2 The Double sæsoner og en flot europæisk streek, mener jeg nu at det er en utopi at tro på det ville kunne fortsætte i samme tempo. Stor udskiftning i truppen og skader på nøglepositioner er en hver træners største mareridt. Jeg vil selvfølgelig gerne se pokaler i skabet hvert eneste år og har ikke som udgangspunkt afskrevet dette mesterskab, men man skal nok spørge sig selv om man ikke engang i mellem vil have de fuldstændigt fantastiske sæsoner og så se mesterskabet ende på heden fra tid til anden. FCK's målsætning hedder jo heller ikke 10 mesterskaber på 10 sæsoner, så det er heller ikke ud fra den optik Ståle arbejder. Vi ved hvad vi har, men ikke hvad vi får. Ud fra budget, tilskuertal og ikke mindst landets størrelse, så har FCK efter min mening præsteret over niveau, det mener jeg langt hen af vejen skyldes Ståle både som menneske og som træner.

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #95
    Tilmeldingsdato
    Sep 2009
    Indlæg
    2,530

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Citat Oprindeligt indsendt af EraZ Se meddelelser
    Hans filosofi har jo ikke ændret sig siden dengang :)

    Han vil stadig spille sit naive Barcelona spil på den europæiske scene selvom spillematerialet aldrig vil være til det når vi taler om, at lave europæiske resultater. Se på Rosenborg da de slog Ajax ud fornylig i EL Kval. Det skete med en bomstærk defensiv. Hvad mon der ville ske, hvis man naivt begyndte at spille fodbold mod dem. De ville blive slagtet.

    Jeg taler ikke kun danske hold. Generelt vil alle skandinaviske hold ikke have en chance, hvis man prøver at spille tiki taka på den europæiske scene.
    Hold nu op med den tiki taka snak. Det er medie-skabt. Hjulmand har netop vist, at han er i stand til at udvikle sig, lade sig inspirere af tendenserne og ikke holde stædigt fast i noget, som ikke rigtigt virker. FCN's nuværende stil er langt mere chanceskabende og dynamisk end Hjulmands FCN Vol.1. Dengang var det possession, hvor man i høj grad forsvarede MED bold, og havde en hel del boldbesiddelse på egen banehalvdel. Gabende kedeligt. Og ja, FCN blev slagtet i CL, hvilket jo i høj grad hænger sammen med, at de dels mistede nogle bærende profiler, som på ingen måde blev erstattet (ej heller rigtig forsøgt) og dels at de havnede i en særdeles skrap pulje. FCN's tilgang til tingene dengang var stadig naive, men jeg er overbevist om at Hjulmand har lært af sine fejl. Det han præsterer pt. med FCN er vanvittigt flot, hvis man ser på de ressourcer der er brugt deroppe. Jeg kunne så godt tænke mig at se, hvad en træner, som får så meget ud af så lidt, kunne skabe her hos os.

    Ståle har alt andet end lige kun præsteret når han har haft de 11 suverænt bedste spillere på hver position.

  9. De følgende 3 brugere er enige:

  10. #96
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,365

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Citat Oprindeligt indsendt af Garneren Se meddelelser
    Som langvarig Ståle-kritiker har jeg behov for trods alt at mane til besindighed. Sæsonen er naturligvis ikke forbi, og alt har tidligere set mere lortet ud. Der er mange kampe endnu, så meget kan ske. Men der skal også ske ufatteligt meget, hvis mesterskabet ikke skal være skyllet ud i lokummet, næsten før kalenderen er bladret om på november - og det er skandaløst nok!

    Jeg har længe ønsket mig en ny træner med en mere seværdig og kreativ fodboldtilgang, og nu ville for mig at se være et udmærket tidspunkt. Der er i den grad brug for at få rystet posen - både på banen og på kontorgangen.

    Problemet er bare, at Ståle formentlig har 30-40 mio. kroner til gode af en historisk gylden kontrakt, hvilket i realiteten formentlig gør ham umulig at fyre. Og umiddelbart er der nok ikke nogen klubber i horisonten, der er tilstrækkeligt attraktive for ham, til at han er parat til at rive sin kontrakt i stykker.
    Jeg er enig i, at det ville være oplagt at skifte ud på trænerposten i denne vinterpause - og også i, at det selvfølgelig kun kan lade sig gøre, hvis Ståle selv vælger at gå, hvilket nok ikke er særlig sandsynligt. Jeg giver ikke meget for hans udmelding om, at han ikke skal nogen steder, før han har fået genrejst holdet, for da han gjorde det sidst (og brugte lang tid på det), var det oprydningen efter CV's tåbeligheder. Denne gang er det ham selv, der er skyld i nedturen, de tvivlsomme indkøb med vanvittige kontrakter og ikke mindst satsningen på forkerte spillere.

    Der er et større potentiale i truppen end det, vi ser lige nu. Det vil en ny træner kunne udnytte, og jeg tror sådan set også på, at Ståle kan få lidt mere ud af de spillere, der er til rådighed, og måske hive en tredjeplads i land. Det er bare langtfra godt nok.

    Vi formåede trods alt at spille lige op med mesterskabsfavoritterne, selvom vi, som jeg også skrev inden kampen, pga. skader og karantæner stillede med et halvt hold, der ikke har kvaliteten til at være med her: Lüftner, Bengtsson, Kvist, Toutouh og Pavlovic. Så alt håb er ikke ude. Det vil hjælpe ekstremt meget at få især Santander tilbage, da jeg ser Pavlovic som det svageste led. Jeg håber også, at Kvist ryger tilbage på bænken, da Matic jo egentlig gjorde det fint nok i de par kampe, han fik senest, mens Kvist for mig virker som en færdig mand.
    HIC SUNT LEONES

  11. De følgende 2 brugere er enige:

  12. #97
    Tilmeldingsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    678

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Hvis man ser sig nødsaget til at handle på nederlaget og den ringe start på sæsonen, så håber jeg at man sætter alt ind på 1 rigtig offensiv stjernespiller ala Grønkjær. Jeg vil meget nødigt til at skifte træner eller et halvt hold.

  13. #98
    Tilmeldingsdato
    Apr 2003
    Indlæg
    64

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Lidt fra Tips-bladet om bendtner og FCK:

    "Bendtner har tidligere trænet med i FCK, men FCK-manager Ståle Solbakken har tidligere afvist, at han var interesset. Nu fortæller han dog, at Bendtner har været i nordmandens overvejelser tidligere.

    - Der har været to tidspunkter, hvor Bendtner kunne have været aktuel for os, og det var før han tog til Nottingham Forest, og før han blev Rosenborg-spiller. På begge tidspunkter havde vi tre markante angribere, vi havde de største stjerner i FCK, og vi mente, at der ikke var nok store kampe til at have fire angribere i den klasse, siger Ståle Solbakken til norske VG.

    - Samtidig er Bendtner en stor dansk profil, og derfor måtte vi tænke på det. Vi har et rigtig godt forhold til Bendtner. Han er en del af huset her, som vi også viste, da vi gav ham vores fysiske træner, mens han var her i en periode, siger nordmanden. "

    Jeg bliver i tvivl om, hvem de tre andre klasseangribere er? Synes, at det er en kæmpe fejltagelse fra Ståle, ikke at have hentet Bendtner ind. Hvorfor ville man ikke have en stor dansk profil?

  14. Den følgende bruger er enig i dette:

  15. #99
    Slush er offline Sun Lolly er det bedste!.
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    1,623

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Citat Oprindeligt indsendt af Honse Se meddelelser
    Hvis man ser sig nødsaget til at handle på nederlaget og den ringe start på sæsonen, så håber jeg at man sætter alt ind på 1 rigtig offensiv stjernespiller ala Grønkjær. Jeg vil meget nødigt til at skifte træner eller et halvt hold.
    Problemet er vel reelt at vores offensive spillere skal bruge alt deres krudt på defensive pligter

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #100
    Tilmeldingsdato
    Aug 2002
    Indlæg
    1,816

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace Se meddelelser
    Jeg er enig i, at det ville være oplagt at skifte ud på trænerposten i denne vinterpause - og også i, at det selvfølgelig kun kan lade sig gøre, hvis Ståle selv vælger at gå, hvilket nok ikke er særlig sandsynligt. Jeg giver ikke meget for hans udmelding om, at han ikke skal nogen steder, før han har fået genrejst holdet, for da han gjorde det sidst (og brugte lang tid på det), var det oprydningen efter CV's tåbeligheder. Denne gang er det ham selv, der er skyld i nedturen, de tvivlsomme indkøb med vanvittige kontrakter og ikke mindst satsningen på forkerte spillere.

    Der er et større potentiale i truppen end det, vi ser lige nu. Det vil en ny træner kunne udnytte, og jeg tror sådan set også på, at Ståle kan få lidt mere ud af de spillere, der er til rådighed, og måske hive en tredjeplads i land. Det er bare langtfra godt nok.

    Vi formåede trods alt at spille lige op med mesterskabsfavoritterne, selvom vi, som jeg også skrev inden kampen, pga. skader og karantæner stillede med et halvt hold, der ikke har kvaliteten til at være med her: Lüftner, Bengtsson, Kvist, Toutouh og Pavlovic. Så alt håb er ikke ude. Det vil hjælpe ekstremt meget at få især Santander tilbage, da jeg ser Pavlovic som det svageste led. Jeg håber også, at Kvist ryger tilbage på bænken, da Matic jo egentlig gjorde det fint nok i de par kampe, han fik senest, mens Kvist for mig virker som en færdig mand.
    Betydningen af Santanders skade er kolossal. Hele Ståles spilkoncept har alle dage været bygget op omkring at have den store angriber der fylder meget i feltet og kan modtage bolden med ryggen til målet. I stort set alle sæsoner vi har haft under Ståle hvor vi har haft succes, der har vi haft den spiller Allbäck, N'Doye, Cornelius og Santander. Det er vel kun foråret 2009 med Ailton i topform at vi har klaret os uden den type i startopstillingen (N'Doye var i hans sløve opstart i den periode). I kampen i mod Qarabag kostede det at skulle undvære Santander den sidste del af kampen måske muligheden for et mål mere og CL kvalifikation, og her i starten af November, så står det også klart at den også har kostet mesterskabet.
    Men skader opstår og det er Ståles job at være forbedret på det og der har han fejlet på 2 punkter.

    1. Hans hold har kun en måde at spille på, vi ser det gang på gang i de sidste par kampe, hvordan det ene håbløse indlæg efter det andet andet, bliver losset ind til Pierros som slet ikke har sine spidskompetencer til den slags indlæg, eller den helt håbløse Pavlovic. Hele holdet er bare bygget op på, at det er den måde vi spiller på, man har ikke en plan B.

    2. Når han ikke er i stand til at spille på andre måder, så har han fejlet i ikke at finde de rigtige erstatninger der passer på hans spilkoncept. Og det har efterhånden vist sig igennem nogle år at det heller ikke altid er helt nemt at finde spillere der passer ind i hans koncept, som har det forventede niveau.

  18. De følgende 7 brugere er enige:

  19. #101
    Tilmeldingsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    678

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Citat Oprindeligt indsendt af Slush Se meddelelser
    Problemet er vel reelt at vores offensive spillere skal bruge alt deres krudt på defensive pligter
    Det er rigtigt at når niveauet i de enkelte kæder ikke har været højt nok, så bliver de andre kæder nød til at hjælpe. Lige nu har vi nærmest 11 mand der skal forsvare, fordi de 4 bagerste har spillet langt under niveau. Derfor er det også ekstra vigtigt at have bare én spiller der kan noget ekstraordinært og afgøre kampe på egen hånd. Det synes jeg ikke at vi har i truppen. Jeg bytter gerne Pusic, Pavlovich, Toutouh, Kusk og Amankwaa (alle 5) for Viktor Fisher eller Bendtner.

  20. #102
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    711

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Citat Oprindeligt indsendt af Jons Se meddelelser
    Hold nu op med den tiki taka snak. Det er medie-skabt. Hjulmand har netop vist, at han er i stand til at udvikle sig, lade sig inspirere af tendenserne og ikke holde stædigt fast i noget, som ikke rigtigt virker. FCN's nuværende stil er langt mere chanceskabende og dynamisk end Hjulmands FCN Vol.1. Dengang var det possession, hvor man i høj grad forsvarede MED bold, og havde en hel del boldbesiddelse på egen banehalvdel. Gabende kedeligt. Og ja, FCN blev slagtet i CL, hvilket jo i høj grad hænger sammen med, at de dels mistede nogle bærende profiler, som på ingen måde blev erstattet (ej heller rigtig forsøgt) og dels at de havnede i en særdeles skrap pulje. FCN's tilgang til tingene dengang var stadig naive, men jeg er overbevist om at Hjulmand har lært af sine fejl. Det han præsterer pt. med FCN er vanvittigt flot, hvis man ser på de ressourcer der er brugt deroppe. Jeg kunne så godt tænke mig at se, hvad en træner, som får så meget ud af så lidt, kunne skabe her hos os.

    Ståle har alt andet end lige kun præsteret når han har haft de 11 suverænt bedste spillere på hver position.
    Kasper Hjulmand som ny FCK cheftræner vil jo nok betyde lidt af et stilskift, men alligevel er jeg af den overbevisning, at ligeså snart han ikke længere vil være at finde i FCN, så bør man straks hente ham til FCK i en eller anden funktion. For alt det han står for, nemlig at få det optimale ud af spillerne, samt det uforudsigelige angrebsspil, er lige den "medicin" vi har så hårdt brug for. For der skal bare ske noget nyt. Vores alt for statiske angrebsspil, som i hovedtræk baserer sig på indlæg fra fløjene, er blevet læst af modstanderne, og er dermed alt for nemt at dæmme op for.

    Mvh Torben

  21. De følgende 4 brugere er enige:

  22. #103
    Tilmeldingsdato
    Dec 2013
    Indlæg
    325

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Citat Oprindeligt indsendt af Jons Se meddelelser
    FCN's tilgang til tingene dengang var stadig naive, men jeg er overbevist om at Hjulmand har lært af sine fejl. Det han præsterer pt. med FCN er vanvittigt flot, hvis man ser på de ressourcer der er brugt deroppe. Jeg kunne så godt tænke mig at se, hvad en træner, som får så meget ud af så lidt, kunne skabe her hos os.

    Ståle har alt andet end lige kun præsteret når han har haft de 11 suverænt bedste spillere på hver position.
    Ståle tog et hold fra norsk 1. division, rykkede op i Eliteserien med dem og bragte dem til pokalfinalen. Se på Ståles meritter i Champions League. Han har trods alt også præsteret med meget få midler. Det er sgu for søgt at påstå, at fordi man klarer sig godt med få midler i en lille klub, så klarer man sig tilsvarende endnu bedre med mange midler i en større klub. Se bare på David Nielsen.

    Jeg er dog enig i, at Hjulmand vil være interessant den dag, Ståle skal afløses, men det skal ikke være nu. Jeg er bange for, at hele korthuset ramler, hvis vi skifter. Vi må bide tænderne sammen og holde fast. Og så tror jeg, Ståle nok skal få det vendt til noget mere acceptabelt i denne sæson. Sikkert ikke guld, men kan vi vriste os videre i Europa og få minimum bronze, så betragter jeg det som en ´meh'-sæson. Ser det ikke anderledes ud næste år, må der sadles om.
    Sidst redigeret af Jinx13 : 06.11.17 kl. 11:41
    Vil altid elske Ståle

  23. #104
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    84

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Det er fint at folk gerne snart vil noget nyt, men det er vildt at den 4-4-2 som har skaffet resultater i europa og bygger på en defensiv men stadig ofte resulterer i flest mål i ligaen er noget folk vil af med.

    Jeg forstår det simpelthen ikke. Vi kan ikke konkurere europæisk med en "super" offensiv. Vi er kongen i lorteland men i europa er vi lorten i kongeland og må spille derefter.

    Næste er så at folk vil have "vi skal satse på egen avl".... ahr men altså. Det er da rart og romantisk med et hold bestående af drenge fra stenbroen men virkeligheden er, at vi hvis vi kan have 1-3 fra talent afdelingen i truppen så er det virkelig godt. Det er så lille bitte en andedam vi rekruterer unge fra (med europæiske briller) at det er utænkeligt at dominere hjemmeligt og spille med europæisk, med en trup, der bygger på primært egen avl.

    Og så til kampen og Ståles taktik.

    Ståle startede som om vi havde Santa og Corner. Bolde ned i frimærket fordi når BIF angriber er begge deres backs skubbet helt frem og en simpel bold i frimærket trækker så en af de tunge langsomme drenge ud og efterladerer deres felt tyndt og skævt. Simpelt og piv effektivt, HVIS man har en angriber der kan vinde bolden, tæmme den og lægge den af til en medspiller og her fejlede det. Hverken Pierous eller Pavlo havde held med det og det resulterede i, at de første 20 minutter var med dem der stormede rundt og os der nærmest afleverede til dem med "Corner/Santa" planen.

    Efter 20 min. så ændrede Ståle opspillet og det var uhyre effektivt. I stedet for at spille op på vores (i øvrigt virkeligt dårlige) angribere blev det; Tvær aflevering til Bengtson, der første gang forlængede til Tut/Falk som så var 1v1 med deres centerforsvar (kan sgu ikke huske deres navne, beklager) en udfordring vi burde vinde 3/4 gange.
    Som jeg så kampen var det nøglen, til at vi fik spilovertaget og noget Ståle skal have super ros for. Det var virkelig godt og effektivt.

    Desværre, så kunne spillerne ikke levere ud fra taktikken. Der var andre facetter, som opspillet der blev justeret og virkede meget bedre i anden men det var tydeligt, at der blev skudt med ændringer og taktik fra bænken.
    Så den her kamp (modsat andre i sæsonnen) kipper jeg med hatten for Ståle, der evnede at ændre og justere så vi fik spilovertag. At bebrejde ham og råbe RAUS efter en kamp, hvor han faktisk gjorde flere ting godt virker skingert.

    Jacob - der gerne ser nyt blod på bænken, men ikke pga BIF kampen og slet ikke for et nyt offensivt system.

  24. De følgende 4 brugere er enige:

  25. #105
    Tilmeldingsdato
    Dec 2014
    Indlæg
    756

    Re: Optakts- og derbytråd: FC København – BIF (05.11.17 kl.12)

    Jeg synes ikke den kamp som sådan er særlig dårligt trænerarbejde. Jeg synes heller ikke Ståles 442 er problemet. Problemet et at spillerne ikke et gode nok og heller ikke passer til systemet. Træneren kan jo være nok så god, men hvad nytter det når sportsdirektøren ikke leverer ?

  26. De følgende 4 brugere er enige:

Side 7 af 11 FørsteFørste ... 45678910 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Optakts- og kamptråd: BIF – FC København (17.04.17 kl.16)
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 145
    Sidste Meddelelse: 29.04.17, 11:35
  2. Svar: 21
    Sidste Meddelelse: 22.11.16, 00:26
  3. Optakts- og kamptråd: FC København – FCM (15.08.14 kl.19.30)
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 104
    Sidste Meddelelse: 20.08.14, 12:00
  4. Optakts- og kamptråd: FCM – FC København (11.05.14 kl.17)
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 69
    Sidste Meddelelse: 12.05.14, 21:18
  5. Optakts- og kamptråd: OB - København
    By rmjdk in forum De korte linier
    Svar: 46
    Sidste Meddelelse: 07.12.09, 19:42

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •