Oprindeligt indsendt af
Ace
Jeg er enig i, at det ville være oplagt at skifte ud på trænerposten i denne vinterpause - og også i, at det selvfølgelig kun kan lade sig gøre, hvis Ståle selv vælger at gå, hvilket nok ikke er særlig sandsynligt. Jeg giver ikke meget for hans udmelding om, at han ikke skal nogen steder, før han har fået genrejst holdet, for da han gjorde det sidst (og brugte lang tid på det), var det oprydningen efter CV's tåbeligheder. Denne gang er det ham selv, der er skyld i nedturen, de tvivlsomme indkøb med vanvittige kontrakter og ikke mindst satsningen på forkerte spillere.
Der er et større potentiale i truppen end det, vi ser lige nu. Det vil en ny træner kunne udnytte, og jeg tror sådan set også på, at Ståle kan få lidt mere ud af de spillere, der er til rådighed, og måske hive en tredjeplads i land. Det er bare langtfra godt nok.
Vi formåede trods alt at spille lige op med mesterskabsfavoritterne, selvom vi, som jeg også skrev inden kampen, pga. skader og karantæner stillede med et halvt hold, der ikke har kvaliteten til at være med her: Lüftner, Bengtsson, Kvist, Toutouh og Pavlovic. Så alt håb er ikke ude. Det vil hjælpe ekstremt meget at få især Santander tilbage, da jeg ser Pavlovic som det svageste led. Jeg håber også, at Kvist ryger tilbage på bænken, da Matic jo egentlig gjorde det fint nok i de par kampe, han fik senest, mens Kvist for mig virker som en færdig mand.