De seneste par år har klubben virkelig formået at tynde ud i listen af københavnske publikumsfavoritter for så at erstatte dem af spillere, der enten ikke er slået til, eller måske ikke har samme appel. Dette kan se både på resultaterne og på tilskuertallene, og hvis klubben ikke snart sadler om, ender vi i min optik med et hold af spillere, som en stor del af vi fans mere eller mindre ønsker sig hen, hvor peberet bor. Måske er vi allerede der nu?
I den forbindelse kunne det være meget sjovt at få et overblik over, hvilke spillere der egentlig stadig er populære herinde. Sæt derfor et hak ud for alle de spillere i den nuværende trup, som du vil ærgre dig over at se forlade klubben i et af de to næste transfervinduer. Der skal ikke skeles til, om løbet allerede er kørt, så det er fint nok eksempelvis at ville savne Tom Høgli, selvom det allerede er afgjort, at han synger på sidste vers i klubben. Man behøver ikke føle helt det samme som for Delaney eller Zanka, men det skal alligevel gøre lidt ondt, når der kommer en artikel om, at Groningen eller Zulte-Waregem har smidt et bud på en eller anden, og at vi regner med at sælge.