Hehe. Jeg har netop kopieret netop den sætning, og var klar til at paste den ind i denne tråd. Men du havde allerede studset over den. Jeg synes ellers at Ståle i artiklen siger mange rigtige ting. Og hans modargument med pokaler, doubler, ChL, EL og flotte resultater i hans tid er jo rigtigt nok. Men lige nu er alt bare SÅ meget lort, så selv Ståles mest inkarnerede fans begynder at tvivle over hvad der er gået galt. Og hvordan vi kommer videre.
Spillerne der forlod os, tog åbenbart de andres vilje til at vinde, med sig. Og dem vi har hentet, virker på trods af deres evner og resultater fejlcastet. Set i bakspejlet ville yngre skandinaviske talenter måske været et bedre sats. For nu render Matic, Zeca, Pieros og de andre nye spillere rundt på træningsbanen efter at have præsteret ringe i kampe. Er det noget der afkræver respekt? Hvor skal dem, der er længere nede i hierakiet kigge hen? Er det okay at være middelmådig (eller værre) i FCK? Hvem er det der går foran med vilje OG resultater?
Jeg ville give meget for at kende årsagen til, at spillerne er så bange for at fejle. Årsagen til, at vi både taktisk og mentalt kejter rundt. Men jeg tror det handler om, at nogle af de typer vi har hentet, enten er vant til at andre ser op til dem - eller forventer det. Men når resultaterne så ikke følger med, opstår der tvivl. Hos dem der ønsker en succesfuld leder at se hen til. Og hos dem selv.
Overlegen suveræn scouting afdeling = Fæcesbelagte resultater.
- a. nyholm