Jeg tror, at I blander to forskellige sager sammen. I artiklen nævnes der, at det er en voldsepisode med en yngre spiller som har medført udsmidning og ikke en sag om en bødekasse.
Søger man forøvrigt på navnet af den ene spiller, så er første artikel som dukker op et kampreferat fra OB's hjemmeside, hvor den ene spiller åbenbart ud i det blå har slået en OB'er i hovedet. Så der er en historik med i hvert fald den ene omkring total uacceptabel opførsel. Jeg tænker ikke, at dette er et særligt stort tab for klubben. Man kan måske endda undre sig lidt over, at denne spiller ikke røg ud allerede dengang (2018)
Sidst redigeret af k@sper : 12.10.20 kl. 16:43
På twitter, omkring den tid hvor vi hentede den finske keeper, var der allerede en der nævnte denne sag, men det er først nu den er kommet i medierne.
Men her blev det nævnt at grunden var vold/trusler i forbindelse med en separat bødekasse uden om klubben. Så de kan godt hænge sammen.
Hvis nogen er interesserede i hvordan man arbejder med talentudviklingsmiljøer i verdensklasse, har nogle af mine tidligere undervisere forfattet denne videnskabelige artikel, hvor man har anvendt Ajax Amsterdam som case:
https://tidsskrift.dk/sjsep/article/view/119746/169738
Her til formiddag havde jeg en kort snak med Marko Stamenics mor, som var ret ærgerlig over at træningskampen mod Helsingør i dag blev aflyst, men som samtidigt var ret bekymret for Jens Stages ve og vel (Det er lige før hun bekymrer sig mere om ham end sidelinien gør..). Jeg benyttede lige muligheden for at få lidt indsigt i, hvordan vi som klub håndterer det med at hente unge spillere udefra.
Hun fortalte, at FCK havde gjort rigtig meget ud af at løbende informere dem som forældre om både karriereplan, klare retningslinier og handleplaner for spillernes trivsel, både før kontrakten blev underskrevet og også derefter. Under prøvetræningsforløbet var Markos far også inviteret til København, sådan at hele familien kunne få syn for sagen, hvad angår hvilke forhold, deres søn ville være under i løbet af sit ophold i København. Og at klubben ikke havde fået lov til at skrive kontrakt med ham, hvis ikke de havde været 110% sikre på at han ville trives i København, 18.000 km. hjemmefra.
Og det gør han. Han stortrives i København og elsker byen. Det hjælper så også på hans glæde ved at bo i København, at nogle af hans venner fra hans gamle ungdomsakademi i Wellington også spiller i Danmark (i netop FC Helsingør).
Stamenic skrev forresten en 3-årig aftale med FCK, så han har kontrakt til 2023, så der er en forventning fra FCKs side om at han på et tidspunkt skal indgå i seniortruppen.
Ace, aegh, Ailton, Andy, david.kjaer, egon, Fede, GatoConBotas, HamDenSøde, Jeredo, JoséStardust, Lau85, Livsnyder004, ossian, Outpatient, Parappa, peterandreasen, RAIUno, Rokie_Ijeh, Samson, shs, Smackdaddy, Smount, SoccerFessor, Ståle, thomasroy, wahl3743, ZFDK, ~ eMo ~
Stage er testet positiv for corona, og dagens træningskamp blev aflyst af samme årsag. I New Zealand har der været under 2.000 tilfælde af corona i alt, og de er derfor langt mindre vant til at høre om tilfælde, som kommer "tæt på", end vi er i Danmark. Så derfor bekymringen for Stages ve og vel.
Roony Bardghji har i dag på hans 15-års fødselsdag, skrevet kontrakt med klubben. Hvis bare han kan føre lidt af hans potentiale videre, fra ungdomsspiller og til seniorspiller, har vi med et voldsomt talent at gøre.
Tjek lige nogle af de mål. Imponerende...
https://www.fck.dk/nyhed/u17-highlights-fck-8-1-fcm
aegh, Caligula76, Devil, FCKrogh, Garneren, k@sper, Kiwi, okoronkwo, Outpatient, Pihl, Smackdaddy, Ståle
Jeg har aldrig fulgt med i ungdomsfodbold, men hvor ser ham Roony voldsom ud. De mål der ligger på hans Instagram er alle ren legestue og det ene mål er vildere end det næste. Har vi nogensinde haft et så enormt talent i klubben?
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)