FCK Inside - 1. Februar 2018

[Garneren]

Med hensyn til Ståle 3.0. Han nævnte på Fischer pressetmødet, en formationsændring. Det nemmeste er at tolke det til 4-4-1-1, men kunne han have andre tanker, måske også i vores generelle spillefilosofi. Altså at vi skal væk fra Tank forwarden, og over mod et mere teknisk baseret angreb?

Jeg tolkede det ikke, som om at der var større revolutioner på vej end muligheden for at lave en 4-4-1-1 i ny og næ. Desværre.

[-smølle]

Jeg tolkede det ikke, som om at der var større revolutioner på vej end muligheden for at lave en 4-4-1-1 i ny og næ. Desværre.

Er det tilladt her at indvende, at fordi den ene angriber spiller pladsen på en lidt anden måde end sin forgænger, er han stadig angriber – og at 4-4-1-1 ikke bare ikke er en formation der ikke er forskellig fra 4-4-2, men heller ikke er en ting der i det hele taget findes? ;-)

[Kenney]

Havde også en snak med Cosgrave vedrørende de mange træthedsbrud, der har været i truppen det seneste år. Han fortalte mig, at han faktisk var i gang med at skrive en videnskabelig artikel om emnet, siden det ikke bare var mange træthedsbrud, men også brud, der var kommet af mange forskellige årsager:
- Thomsens brud var kommet af ændringen i træningsniveauet og intensiteten fra Aalborg til den franske liga.
- Falk havde simpelthen løbet sin fod i stykker grundet sit arbejdsraseri
- Santander var kommet for tyk hjem fra ferie
- Gregus var det totale mysterie, for han var den spiller i truppen, som var allermindst disponeret for at lide sådan en skade, både hvad angår vægt, professionalisme, spilletid, belastning, osv. Men han var så også den spiller, de så komme hurtigst tilbage fra den type skade. De fik fløjet en af de bedste læger i Europa til at kigge på Gregus, og han kom også med vurderingen "Jeg kan ikke forklare, hvorfor han skulle få den skade".

Men de var opmærksomme på problemet, og var derfor også opmærksomme på at spillerne i højere grad fik de rigtige vitaminer og mineraler i deres kost, så den type skader kunne undgås. Ligesom de havde tilrettet en del ting, efter de havde fået mange muskelskader omkring 2015, fordi træningsintensiteten ikke var optimalt disponeret.

Er vi gået helt væk fra, at bruge Boesen siden Cosgrave er kommet til? Set udefra virker det til, at den medicinske stab er på vej ned ad bakke.

[niknik]

Set udefra virker det til, at den medicinske stab er på vej ned ad bakke.

ening !.png

[Larsen]

Er det tilladt her at indvende, at fordi den ene angriber spiller pladsen på en lidt anden måde end sin forgænger, er han stadig angriber – og at 4-4-1-1 ikke bare ikke er en formation der ikke er forskellig fra 4-4-2, men heller ikke er en ting der i det hele taget findes? ;-)

Tror også hvis Fischer får en plads i angrebet vil den defensive formation stadig ligne en stram 4-4-2. Men i det offensive spil vil Fischer få en meget meget friere rolle. Mener at Ståle kaldte det i første omgang "bag ved", men ændrede det hurtigt til "rundt om" den anden angriber. Tror det vil hjælpe meget med at komme frem til chancer, da jeg ser et af de største problemer i offensiven at der ikke er nogen rød tråd mellem midtbanen og angrebet, som om der er alt for langt mellem kæderne. Fischers rolle vil være at trække ned i mellemrummet mellem modstanderens forsvar og midtbane når vi er i det opbyggende fase, samt ud og hjælpe kanterne, men stadig med udgangspunkt fra angrebet.
I trærningkampene kom de mest "kreative momenter" når en af kanterne trak over i den anden side. Falk og Skov viste rigtig god samspil med hurtige kombinationer når de var tæt på hinanden, blandt andet ved Ankersen mål mod Shakthar. Så kanterne mangler en "legekammerat" for at rigtig folde sig ud, hvilket back, central midtbane eller det nuværende angreb kan udfylde, og der er for langt og vil skabe for meget ubalance hvis kanterne skal være i samme side hver gang. Så Fischer skal gå ind og hjælpe kanterne til at kunne skabe noget uventer med hurtige kombinationer og noget uforudset, hvis ahn spiller med udgangspunkt fra angrebet

[k@sper]

Er vi gået helt væk fra, at bruge Boesen siden Cosgrave er kommet til? Set udefra virker det til, at den medicinske stab er på vej ned ad bakke.

Kan du uddybe? Jeg ved intet om den medicinske stab, men det indtryk man (jeg) får som fuldstændig uvidende er da, at den medicinske stab aldrig har været mere professionel og aldrig har være mere oppe på beatet end nu.
Boesen er der så vidt jeg kan se stadig: (https://www.fck.dk/node/30542) men ifølge hjemmesiden er han bare ikke til rådighed hele tiden.

[Kiwi]

Altså, med den sundhedsfaglige baggrund jeg har, synes jeg bestemt tværtimod der er tale om det modsatte. Der er langt mere systematik i arbejdet, der er langt mere forskning og ny viden inkluderet i det forebyggende, rehabiliterende og opbyggende arbejde, og der er mere adgang til de bedste eksperter i forhold til både at forbedre den generelle fysiske tilstand hos spillerne, og at forkorte skadesperioden hos den enkelte spiller. På baggrund af hvor kort/lang tid Corner, Ankersen og Falk var ude med deres skader, kan man se at man i den medicinske stab er i stand til at afkorte perioden signifikant.

At der har været fire tilfælde af stressfrakturer blandt spillerne det seneste år, og at det er fire forskellige typer af skader, med fire forskellige årsager, som på ingen måde kan føres tilbage til træningsmetoderne, har været en statistisk anomali af voldsomme dimensioner.

[Something]

Altså, med den sundhedsfaglige baggrund jeg har, synes jeg bestemt tværtimod der er tale om det modsatte. Der er langt mere systematik i arbejdet, der er langt mere forskning og ny viden inkluderet i det forebyggende, rehabiliterende og opbyggende arbejde, og der er mere adgang til de bedste eksperter i forhold til både at forbedre den generelle fysiske tilstand hos spillerne, og at forkorte skadesperioden hos den enkelte spiller. På baggrund af hvor kort/lang tid Corner, Ankersen og Falk var ude med deres skader, kan man se at man i den medicinske stab er i stand til at afkorte perioden signifikant.

At der har været fire tilfælde af stressfrakturer blandt spillerne det seneste år, og at det er fire forskellige typer af skader, med fire forskellige årsager, som på ingen måde kan føres tilbage til træningsmetoderne, har været en statistisk anomali af voldsomme dimensioner.

For mit vedkommende, er det aldeles ikke sundhedsfagligt. Og jeg ved ikke noget om den medicinske del af det, men jeg synes jeg har observeret, at vores spillere er blevet mindre fitte end før i tiden, set i forhold til vores modstandere. Og tit for tunge.
Det kan selvfølgelig være vores konkurrenter træner markant bedre fysisk end for 5-10 år siden, men den der følelse af at vi havde et fysisk overskud de andre ikke havde er væk. Og vores spillere virker tit tunge synes jeg.
.

[k@sper]

For mit vedkommende, er det aldeles ikke sundhedsfagligt. Og jeg ved ikke noget om den medicinske del af det, men jeg synes jeg har observeret, at vores spillere er blevet mindre fitte end før i tiden, set i forhold til vores modstandere. Og tit for tunge.
Det kan selvfølgelig være vores konkurrenter træner markant bedre fysisk end for 5-10 år siden, men den der følelse af at vi havde et fysisk overskud de andre ikke havde er væk. Og vores spillere virker tit tunge synes jeg.
.

Der er ingen tvivl om, at der gik noget galt i efteråret (især i starten). Her spillede vi uden overskud, hvilket Ståle også selv nævnte. Men personalet (hovedsaglig Storskov og Cosgrave), der står for dette, er jo ikke blevet udskiftet i årevis. Og spørgsmålet er, om det var det fysiske overskud eller om det var noget psykisk, som var problemet. Jeg vil tro, at de sædvanlige viste de sædvanlige gode fysiske resultater hos de fleste (alle kunne dog f.eks. se, at Santander kom for tyk hjem), men man skal nok ikke undervurdere det psykiske aspekt i at skulle starte forfra efter at have vundet alt i to år (og efter en kort ferie) med et nyt og svagere hold og med modgang fra start af.

Under alle omstændigheder så virker hele vores fysiske stab ualmindelig dygtige, og jeg forventer da også, at vi er tilbage til den gode gamle form, hvor vi fysisk kan kvase de fleste.

[Kenney]

Altså, med den sundhedsfaglige baggrund jeg har, synes jeg bestemt tværtimod der er tale om det modsatte. Der er langt mere systematik i arbejdet, der er langt mere forskning og ny viden inkluderet i det forebyggende, rehabiliterende og opbyggende arbejde, og der er mere adgang til de bedste eksperter i forhold til både at forbedre den generelle fysiske tilstand hos spillerne, og at forkorte skadesperioden hos den enkelte spiller. På baggrund af hvor kort/lang tid Corner, Ankersen og Falk var ude med deres skader, kan man se at man i den medicinske stab er i stand til at afkorte perioden signifikant.

At der har været fire tilfælde af stressfrakturer blandt spillerne det seneste år, og at det er fire forskellige typer af skader, med fire forskellige årsager, som på ingen måde kan føres tilbage til træningsmetoderne, har været en statistisk anomali af voldsomme dimensioner.

Jeg ved ikke hvilken sundhedsfaglig baggrund du har, så det er lidt svært at kende din indsigt på området. Jeg har meget svært ved præcist at vurdere, hvordan vores medicinske stab rent faktisk fungerer og kan dermed kun vurdere de ting som man hurtigt kan se udefra, så det er fuldt ud muligt, at staben er blevet forbedret og at de mange stressfrakturer blot er et tilfælde, men det ligner det nu ikke. Især er Santanders skade besynderlig, fordi han, efter eget udsagn, løb rundt med den i en måned. Nu er han så skadet igen og det eneste jeg har hørt er, at han har fået et slag på knæet og at han er ude i omkring 14 dage endnu (altså omkring en måned i alt).

Cornelius og Ankersen havde begge ankelfrakturer. Cornelius blev spået til at være ude i op til 6 måneder og var tilbage efter ca. 4 måneder. Ankersen blev spået til at være ude i op til 4 måneder og var tilbage efter ca. 3 måneder. Det er hverken uhørt eller unormalt.
Falk brækkede en fodrodsknogle, blev først spået til at være ude i 6 uger og derefter resten af sæsonen. Han var først tilbage et stykke inde i den nye sæson. Dette er dog heller ikke uhørt eller unormalt, men han oplevede dog ikke en afkortet skadesperiode.

Jeg vil derudover også anfægte, at vi har langt mere forskning og ny viden inkluderet i det forebyggende, rehabiliterende og opbyggende arbejde. Jeg har i hvert fald ikke set det - tværtimod har jeg set for meget pseudovidenskab. Hvilken ny viden er det, der bliver anvendt? Er det evidensbaseret eller overhovedet rationelt, eller er det en behandler, der render rundt og trykker spillerne på ballerne for at ramme galdeblæremeridianen? Hvor er forskningen? Hverken Cosgrave eller Fouchard har, efter min viden, ikke udgivet nogle artikler, så hvor kommer forskningen fra?

Jeg kan sagtens tage fejl. Det er jo fuldt ud muligt, at de skader vi har set, blot er tilfældige/uheldige eller at de tidligere har været ignoreret og spillerne blot opfordret til, at skjule og/eller medicinere smerterne. Det er også muligt, at behandlerne blot er kommet mere i fokus (fx gennem FCKTV) og at man bare bemærker deres til tider besynderlige metoder, hvor man førhen aldrig ville have set dem eller hørt om dem. Et godt eksempel er psykologen og hans mærkværdige kortspil eller At man vil forebygges stressfrakturer, ved at kigge på spillernes indtag af vitaminer og mineraler fremfor i højere grad at vurdere træningernes intensitet og hvordan denne skal gradueres.


Det er ikke fordi, at der ikke har været forbedringer og når man ikke har kendskab til størstedelen af deres arbejde, så er det naturligvis meget svært at bedømme. Eksempelvis er der kommet større fokus på spillernes kost, men det er umiddelbart også det eneste, jeg har bidt mærke i.

[Kiwi]

Jeg ved ikke hvilken sundhedsfaglig baggrund du har, så det er lidt svært at kende din indsigt på området.

B. Sc. i Idræt & Sundhed, hvoraf en væsentlig del af uddannelsen bestod af samme fordybning i anatomi, fysiologi og biomekanik som medicinuddannelsen indeholder. (Uden at jeg dog (såsom visse andre) har tænkt mig at lege ekspert eller lignende herinde)

Jeg har meget svært ved præcist at vurdere, hvordan vores medicinske stab rent faktisk fungerer og kan dermed kun vurdere de ting som man hurtigt kan se udefra, så det er fuldt ud muligt, at staben er blevet forbedret og at de mange stressfrakturer blot er et tilfælde, men det ligner det nu ikke. Især er Santanders skade besynderlig, fordi han, efter eget udsagn, løb rundt med den i en måned.

De fire stressfrakturer har som sagt hver især deres oprindelse i forskellige scenarier. Thomsen var offer for dårlig træningsplanlægning i Frankrig, mens Santander var for tung, da han kom hjem fra ferie. For blot at forklare to af dem. Men at man er opmærksom på det i højere grad gør at man bliver mindre sårbar over for det. Her har man blandt andet ændret i spillernes kost, så de får mere calcium, jern og vitamin D, så knoglerne styrkes og får en bedre blodgennemstrømning. At man lod ham rende rundt i en måned, inden skaden blev kraftigt forværret, var selvfølgelig en fejl, samtidig med det var et sats, og samtidigt et billede af, hvor afhængig man er af Santander oppe foran. At man ikke har talt højt om, hvor længe Santander må sidde over i denne omgang, handler ikke om hvorvidt den medicinske stab ikke har vidst det, men snarere at man gerne ville holde kortene tæt til kroppen.

Cornelius og Ankersen havde begge ankelfrakturer. Cornelius blev spået til at være ude i op til 6 måneder og var tilbage efter ca. 4 måneder. Ankersen blev spået til at være ude i op til 4 måneder og var tilbage efter ca. 3 måneder. Det er hverken uhørt eller unormalt.
Falk brækkede en fodrodsknogle, blev først spået til at være ude i 6 uger og derefter resten af sæsonen. Han var først tilbage et stykke inde i den nye sæson. Dette er dog heller ikke uhørt eller unormalt, men han oplevede dog ikke en afkortet skadesperiode.

Corners og Ankersens brud var begge frakturer, der skyldtes traumer. Derfor var knoglerne mere "sunde" i skadesøjeblikket, hvilket også har gjort helingsprocessen kortere. At man kunne skrue på nogle knapper, som gjorde at skadespausen blev 25-30% kortere end først antaget, viser at den medicinske stab har noget ekspertviden. Falks skade var mere kompliceret end først antaget, heraf den længere skadesperiode. Fordi der var tale om et træthedsbrud, betyder det også, at knoglen ikke var i sund tilstand, og derfor skulle bruge mere tid for at rehabilitere.

Jeg vil derudover også anfægte, at vi har langt mere forskning og ny viden inkluderet i det forebyggende, rehabiliterende og opbyggende arbejde. Jeg har i hvert fald ikke set det - tværtimod har jeg set for meget pseudovidenskab. Hvilken ny viden er det, der bliver anvendt?

For nogle år siden fik vi rigtig mange muskel-, sene- og ligamentskader. NJ, Verbic, Amankwaa, Nilsson, Anton, Kadrii, m.m. har oplevet problemer med dette i deres tid hos FCK, især i perioden 2013-2015. Herefter er man begyndt at anvende mere okklusionstræning i styrketræningsforløbene, og især i rehabilitetsforløbene. Fordelen ved dette er at man kan øge muskelstyrken og stimulere hypertrofi (større muskler) uden at belaste leddene, samt reducere risikoen for fibersprængninger. Man har samtidig anvendt det med Erik J, Falk, Ankersen osv. for at forhindre muskelatrofi (reduceret størrelse på muskler), som man ellers bliver udsat for, når man ikke kan bruge et led og de omkringliggende muskler over en længere periode. En del af mine tidligere medstuderende har brugt noget tid på at studere effekterne af okklusionstræning i samme periode, og det har også vundet mere og mere indpas i forbindelse med rehabilitetstræning, m.m.

Er det evidensbaseret eller overhovedet rationelt, eller er det en behandler, der render rundt og trykker spillerne på ballerne for at ramme galdeblæremeridianen? Hvor er forskningen?

Vi havde ikke noget omkring lymfesystemet, men ud fra de anatomiske øvelsesplakater, man kan få i forbindelse med medicin/fysioterapi/kiropraktorstudier, så er lymfesystemet også ret omfangsrigt. At en sammenæng mellem en længere række lymfeknuder bliver kaldt galdeblæremedianen lægger jeg ikke så meget i, der er mange mærkelige navne i den medicinske verden. "Pes Anserinus" (Gåsefoden) er eksempelvis navnet på den sene, som forbinder skinnebenet med de to hasemuskler og sartorius-musklen. Body-SDS terapi, som Jesper er ved at uddanne sig inden for, har været anvendt gennem alle årene hos Team CSC/SaxoBank/Tinkoff, og har været en fordel for cykelrytterne ift. at restituere hurtigere, så det er kun fint, at vi også anvender det. Hvis det samtidig kan reducere risikoen for overbelastningsskader, er det kun en fordel for os.

Hverken Cosgrave eller Fouchard har, efter min viden, ikke udgivet nogle artikler, så hvor kommer forskningen fra?

Ny forskning er ikke ensbetydende med at det er dem, der har lavet selve forskningen, med at de læser den nyeste forskning, og agerer ud fra det, så det giver et ekstra forspring i forhold til konkurrenterne.

Det er også muligt, at behandlerne blot er kommet mere i fokus (fx gennem FCKTV) og at man bare bemærker deres til tider besynderlige metoder, hvor man førhen aldrig ville have set dem eller hørt om dem. Et godt eksempel er psykologen og hans mærkværdige kortspil eller at man vil forebygge stressfrakturer, ved at kigge på spillernes indtag af vitaminer og mineraler fremfor i højere grad at vurdere træningernes intensitet og hvordan denne skal gradueres.

Jeg tror helt sikkert det mere er det, som er tilfældet. Og hvis man i forvejen har forholdsvist begrænset kendskab til deres nichearbejde, så kan det nemt komme til at virke mere mærkværdigt og besynderligt.

Det er ikke fordi, at der ikke har været forbedringer og når man ikke har kendskab til størstedelen af deres arbejde, så er det naturligvis meget svært at bedømme. Eksempelvis er der kommet større fokus på spillernes kost, men det er umiddelbart også det eneste, jeg har bidt mærke i.

Jeg tror også, at meget af deres arbejde foregår væk fra offentlighedens søgelys, og det er meget begrænset, hvor meget folk, som ikke er fagnørder som mig, bruger tid på at sætte sig i alt det, deres arbejdsopgaver består af.

[Kenney]

B. Sc. i Idræt & Sundhed, hvoraf en væsentlig del af uddannelsen bestod af samme fordybning i anatomi, fysiologi og biomekanik som medicinuddannelsen indeholder. (Uden at jeg dog (såsom visse andre) har tænkt mig at lege ekspert eller lignende herinde)

Lige til at starte med, så må du ikke tro, at jeg forsøgte at afkræve, at du afslørede hvad din uddannelse var. Det var ikke min hensigt, men tak fordi du alligevel fortalte det. Jeg forstår udmærket din pointe med, at vi herinde ikke er eksperter og det er da også svært lige at afgøre, hvordan staben helt præcist griber tingene an.

De fire stressfrakturer har som sagt hver især deres oprindelse i forskellige scenarier. Thomsen var offer for dårlig træningsplanlægning i Frankrig, mens Santander var for tung, da han kom hjem fra ferie. For blot at forklare to af dem. Men at man er opmærksom på det i højere grad gør at man bliver mindre sårbar over for det. Her har man blandt andet ændret i spillernes kost, så de får mere calcium, jern og vitamin D, så knoglerne styrkes og får en bedre blodgennemstrømning. At man lod ham rende rundt i en måned, inden skaden blev kraftigt forværret, var selvfølgelig en fejl, samtidig med det var et sats, og samtidigt et billede af, hvor afhængig man er af Santander oppe foran. At man ikke har talt højt om, hvor længe Santander må sidde over i denne omgang, handler ikke om hvorvidt den medicinske stab ikke har vidst det, men snarere at man gerne ville holde kortene tæt til kroppen.

Jeg forstår udmærket pointen med, at optimeret kost også giver bedre knoglesundhed, men her er altså tale om friske unge mænd, der generelt må formodes at spise ganske fine portioner varieret mad og samtidig dyrker en massiv mængde vægtbærende motion. Jeg tror simpelthen ikke på, at løsningen på stressfrakturerne kan findes i deres kost, ligesom deres blodgennemstrømning næppe heller fejler noget og næppe kan optimeres yderligere (og slet ikke af calcium, jern eller D-vitamin). Svaret skal højest sandsynligt findes i deres træning og struktureringen af denne.

Corners og Ankersens brud var begge frakturer, der skyldtes traumer. Derfor var knoglerne mere "sunde" i skadesøjeblikket, hvilket også har gjort helingsprocessen kortere. At man kunne skrue på nogle knapper, som gjorde at skadespausen blev 25-30% kortere end først antaget, viser at den medicinske stab har noget ekspertviden. Falks skade var mere kompliceret end først antaget, heraf den længere skadesperiode. Fordi der var tale om et træthedsbrud, betyder det også, at knoglen ikke var i sund tilstand, og derfor skulle bruge mere tid for at rehabilitere.

Det er skam ikke unormalt, at spillere ’slår’ skadesvurderingen. Jeg køber dog ikke argumentet med, at det derfor betyder, at vores stab har noget speciel viden. Det er naturligvis et problem at sammenligne professionelle atleter med normalbefolkningen og vi her ikke ligefrem data fra genoptræningen. Har du noget viden om denne (jeg har kun den viden, som de selv har talt om, fx på FCKTV)?
Falk var netop et eksempel på, at skadesperioden ikke blev afkortet og hans træthedsbrud er jo også opstået her. At han havde løbet sin fod i stykker, ser jeg udelukkende som noget særdeles negativt. Det ændrer man ikke ligefrem på ved at justere i hans kost.

For nogle år siden fik vi rigtig mange muskel-, sene- og ligamentskader. NJ, Verbic, Amankwaa, Nilsson, Anton, Kadrii, m.m. har oplevet problemer med dette i deres tid hos FCK, især i perioden 2013-2015. Herefter er man begyndt at anvende mere okklusionstræning i styrketræningsforløbene, og især i rehabilitetsforløbene. Fordelen ved dette er at man kan øge muskelstyrken og stimulere hypertrofi (større muskler) uden at belaste leddene, samt reducere risikoen for fibersprængninger. Man har samtidig anvendt det med Erik J, Falk, Ankersen osv. for at forhindre muskelatrofi (reduceret størrelse på muskler), som man ellers bliver udsat for, når man ikke kan bruge et led og de omkringliggende muskler over en længere periode. En del af mine tidligere medstuderende har brugt noget tid på at studere effekterne af okklusionstræning i samme periode, og det har også vundet mere og mere indpas i forbindelse med rehabilitetstræning, m.m.

Jeg har læst en smule om okklusionstræning og selvom evidensen er noget sparsom og med rimelig varierede metodologi, så virker det lovende, især til idrætsfolk. Jeg så også en video hvor de brugte det på Stephan Andersen. Det virker til at være et godt redskab, men umiddelbart er der mange ubekendte faktorer og jeg tror også, som du er inde på, at brugen primært er begrænset til rehabilitering og som supplement i styrketræning.

Vi havde ikke noget omkring lymfesystemet, men ud fra de anatomiske øvelsesplakater, man kan få i forbindelse med medicin/fysioterapi/kiropraktorstudier, så er lymfesystemet også ret omfangsrigt. At en sammenæng mellem en længere række lymfeknuder bliver kaldt galdeblæremedianen lægger jeg ikke så meget i, der er mange mærkelige navne i den medicinske verden. "Pes Anserinus" (Gåsefoden) er eksempelvis navnet på den sene, som forbinder skinnebenet med de to hasemuskler og sartorius-musklen. Body-SDS terapi, som Jesper er ved at uddanne sig inden for, har været anvendt gennem alle årene hos Team CSC/SaxoBank/Tinkoff, og har været en fordel for cykelrytterne ift. at restituere hurtigere, så det er kun fint, at vi også anvender det. Hvis det samtidig kan reducere risikoen for overbelastningsskader, er det kun en fordel for os.

Der er mange mærkelige navne i den medicinske verden, men galdeblæremeridianer er helt og aldeles noget pseudovidenskabeligt vrøvl (men de mange mærkelige navne kan nok gøre det lettere, at snige andre mærkelige ting ind). Det er ret simpelt, for meridianer eksisterer ikke (de var i hvert fald ikke til at få øje på, dengang jeg dissekerede). De er fri fantasi og har heller ikke noget med lymfesystemet at gøre. Body-SDS-terapi indebærer i øvrigt også pseudovidenskab (af det jeg har læst om det: https://www.body-sds.dk/udrensning/ selvom de ikke rigtigt går i detaljer). At et cykelhold siger god for det er irrelevant – detox-kure er pseudovidenskab og noget fusk og det er blandt andet det, jeg opponerer imod.
Vedrørende lymfesystemet: Kort sagt, så fungerer det lidt som vener. De drænerer interstitiet og returnerer væsken til cirkulationen. Nogle tror på, at man kan øge den lymfatiske drænage ved at massere et område på en speciel måde. Logisk giver det ikke den store mening og evidensen er utrolig tynd. Så er man nok bedre tjent med at købe sådan nogle strømper som Ludwig havde (og det har næppe det store med lymfesystemet at gøre alligevel).

Ny forskning er ikke ensbetydende med at det er dem, der har lavet selve forskningen, med at de læser den nyeste forskning, og agerer ud fra det, så det giver et ekstra forspring i forhold til konkurrenterne.

Jeg fik bare indtrykket af, at de (i hvert fald Cosgrave) også forskede. En skam for det ville ellers have været interessant.

Jeg tror helt sikkert det mere er det, som er tilfældet. Og hvis man i forvejen har forholdsvist begrænset kendskab til deres nichearbejde, så kan det nemt komme til at virke mere mærkværdigt og besynderligt.

Det er også det jeg nok hælder mest til. Måske jeg blev triggered af snakken om galdeblæremeridianer. Men hvis Cosgrave går og behandler subluksationer, så er der dog ingen tvivl hos mig længere.