Der skal vist ske en del mirakler, før vi ser ind i et sommervindue, hvor vi skyder 50 mio. kr. afsted efter nye spillere - uanset hvad vi måtte mene, der er behov for af forstærkninger. Der er simpelthen for mange økonomiske og sportslige usikkerhedsmomenter, som lige nu trækker i retningen af, at vi nærmere ser ind i et vindue med højest to forstærkninger udefra.
Usikkerhederne består i:
- Kommer vi overhovedet i Europa? Ingen Europa = nedjustering af regnskabsforventninger, og så er truppen formentlig for stor og for dyr til en sæson kun med Superliga og pokal. I så fald er vi ude i allerhøjest to tilgange, nemlig højre back, hvis og såfremt Ankersen sælges, og i angrebet, hvis BÅDE Santander og Pavlovic sælges.
- Hvad er Stephans fremtidige rolle? Udgangspunktet må lige nu være, at han er tiltænkt at skulle konkurrere med Joronen, dvs. ingen ny målmand umiddelbart.
- Bliver Ankersen solgt? Hvis ja, ny højre back som udgangspunkt.
- Hvordan klarer midterforsvaret foråret? Ser vi fremgang i konstellationen Erik J/Vavro/Lüftner? Hvis en ny, stærk central forsvarer skal ind, så skal en af de øvrige ud først, enten som transfer eller leje.
- Lykkes det at komme af med Matic? Det betyder dog næppe noget transfermæssigt, da det må antages, at Keita naturligt går ind som fjerdevalg på central midt.
- Skydes Santander af? Og hvad er planen med Pavlovic? Hvis begge sælges, skal der naturligvis en ny angriber ind. Hvis Santander bliver, men Pavlovic sælges, går vi næppe på jagt efter en dyr fjerdeangriber. Hvis vi sælger Santander, men stadig hænger på Pavlovic, afhænger transferaktiviteten nok lidt af, hvor godt det ser ud med Fischer, Sotiriou og Pavlovic i løbet af foråret.
Jeg tror, at vi uanset hvad skal dæmpe forventningerne lidt til sommerens transfervindue. Champions League-millionerne er ude af syne, og vi skal kæmpe for at bevare vores Europa League gruppespilsplads og de penge, som gør, at fodboldforretningen overhovedet løber rundt.
Samtidig har vi en masse uafklarede trupspørgsmål. Vi må regne med, at tommelfingerreglen er, at der skal én ud, før der kan komme én ind. Og i vinterens transfervindue havde vi ikke ligefrem stort held med at afskibe de løntunge reserver, som angiveligt er blevet givet lov til at skifte. Jeg har svært ved at se, at foråret skulle ændre på den kendsgerning.