Oprindeligt indsendt af
Goldbæks Højrefod
Uanset hvordan man anskuer de andre klubbers ageren på transfermarkedet og/eller vores egen udvikling i foråret, så vil jeg mene, at det er næsten evident, at vi har behov for tilførsel af nye spillere både i bredde og til start 11’er.
Vi har siden nytår haft en afgang på 8 markspillere og fået tilført 3 spillere. Vi har en trup hvor kun 15 markspillere har rimelig superliga/international erfaring og så er der positioner, hvor vi efter min mening har nogle åbenlyse udfordringer, hvis vi skal vinde DM og komme i gruppespil.
Forsvaret er på et helt andet niveau nu end for et år siden. Maj 2017 havde vi kun landsholdspillere på alle fem positioner inkl. målmand (Erik havde selv meldt fra). I dag har vi Lüftner, hvis han stadig kan fastholde sin plads i Tjekkiet. I en situation hvor jeg mener, at vi skulle have solgt Lüftner eller Vavro og købt en kvalitetsforsvarer på skandinavisk landsholdsniveau, så sælger vi i stedet for vores bedste midterforsvarer og køber en 27 årig spiller, der ikke kan kvalificere sig til den svenske landsholdstrup.
Vi sælger Robin (planlagt) og henter en finsk målmand, som ikke har bevist sig på samme niveau. Så både i bredden og på kvaliteten er vi nu ringere stillet, end da sæsonen sluttede.
I foråret præsterede vi 1,4 point i gennemsnit i mesterskabsspillet og samlet i foråret 1,7 point. Det er alt for lavt ift. at kunne spille en rolle i DM. Men resultatet afspejler meget godt præstationerne i kampene. Der kan altid diskuteres for og imod enkeltsituationer og enkelt kampe, men i en samlet vurdering af præstationen, mener jeg, at det er en rimelig afspejling. Jeg kan følge dem, der mener, at vi har forbedret vores spil, dog mener jeg kun, at det er dele spillet af spillet, der har fået et løft. Andre dele af spillet sidder uhjælpelig fast med samme udfordringer og på samme lave niveau. Det gælder både nogle holdmæssige sammenhænge og enkelt-spillere.
Ved siden af Santander mangler vi en rigtig kvalitetsangriber. Pieros mangler niveauet – han scorede 14 mål, heraf kun tre rene mål mod topholdene. Han har en enorm kompetence i at placere sig godt i feltet, men afslutningskvaliteten er meget lav. I spillet ude på banen har han alt for få kompetencer ift. sine modspillere og falder derfor ofte ud, selvom jeg synes, at han som regel forsøger sig med en hæderlig arbejdsindsats.
Så uanset hvordan de andre agerer på markedet, så mener jeg, at vi med udråbstegn har behov for også selv at agere – forsvaret er helt utilstrækkeligt. Jeg synes, at det i vores situation kan være lidt frustrerende at se, at de andre klubber er i stand til både at have en strategi og handlingsplan, som de agerer på, mens vi endnu kun har ageret marginalt ift. ambitioner og trupmæssige udfordringer. Jeg krydser fingere og holder vejret.