Oprindeligt indsendt af
Gandhi
Det er selvfølgelig et rimeligt perspektiv. Man kunne også se det, som at de spillere har villet væk fra deres daværende klubber for at komme hjem. De må jo have haft deres grunde, og der kan naturligvis sagtens have været flere, end dem du nævner. Vi kender næppe dem alle, og jeg har i hvert fald meget svært ved at forestille mig, at København har været deres eneste mulighed, eller for den sags skyld mest økonomisk attraktive. I hvert fald ikke hvis de har bedt deres agent forhøre sig rundt omkring.
Boilesens kontraktsituation gjorde det til en lidt anden sag, men desuden er der formentlig ingen af os, der har nogen anelse om, hvorvidt Fischer bedte om at blive solgt fra Mainz. Eller om Grønkjær gjorde det med Atletico. Eller om Okore gjorde det med Aston Villa. Eller om nogle af de andre gjorde det med deres klubber. Husk at hvis rygterne står til troende, har Johansson ikke truet sig til noget, eller opført sig som en forkælet teenager. Han har spurgt Ståle om det kunne lade sig gøre at blive løst fra kontrakten, og Ståle har sandsynligvis accepteret med et krav om, at vi skal have nogle penge for det. Helt givet som det foregår i mange andre transferhistorier.
Jeg forstår til fulde, at man er skuffet over det her, men at tro at det er en unik situation, og at alle klubskifter blot foregår fuldstændig uden andre årsager, end at den købende klub vil betale prisen for den pågældende spiller, plus for den sags skyld at København aldrig har profiteret af lidt alternative årsager til et klubskifte, virker for mig ærlig talt en kende naivt. Forresten var det måske lidt urimeligt at skrive hele svaret til dig, for det er egentlig ikke min mening at påstå, at du tror de der ting. Det er der til gengæld andre, der virker til at gøre, så jeg skrev bare det hele her. Håber det er okay.