Så nåede vi endelig til vejs ende, og med nød og næppe har vi skrabet point sammen til at deltage i mesterskabsslutspillet. Et forår som på pointfronten har været fint, men som spillemessigt har lidt under dårlige baner og manglende struktur, defensivt som offensivt. Heldigvis har vi på klassik FCK-manér høstet de vigtige point ved hjælp af kampenes døende minutter.
Så nu er vi her, sidste kamp i grundspillet inden superligaen deles op i 3. Hhv. 2 kvalifikationspuljer og et mesterskabsslutspil.
I denne kamp vil vi dog ikke længere lide af langhårede, tilsneede eller græsløse mudderplæner. Nope, vi skal på kunst! Så endelig kan vi se holdet under tæt på optimale forhold! Det er ikke græs, men det er uden tvivl langt bedre end nogen af de andre baner i år (med undtagelse af dem i Herning og Madrid).
Kampen sendes på TV3 MAX (optakt kl. 16.30)
Kampens dømmes af Mads-Kristoffer Kristoffersen
Kamptruppen:
1 Stephan Andersen
3 Pierre Bengtsson
6 William Kvist
7 Viktor Fischer
9 Federico Santander
10 Carlos Zeca
16 Ján Greguš
18 Mads Roerslev
19 Denis Vavro
20 Nicolai Boilesen
21 László Köteles
22 Peter Ankersen
23 Jonas Wind
26 Carlo Holse
27 Michael Lüftner
28 Pieros Sotiriou
29 Robert Skov
33 Rasmus Falk
41 Kim Christensen
Aktuel startopstilling:
1 Stephan Andersen
22 Ankersen, 19 Vavro, 27 Lüftner, 20 Boilesen
33 Falk, 6 Kvist (anf.), 10 Zeca, 7 Fischer
28 Sotiriou, 9 Santander
Jeg håber at nordmanden vil give boldspillerne tid sammen, og forsøge ovenstående hold. Heldigvis er SA tilbage i målet, og mon ikke det alene hjælper forsvaret med at holde hovedet koldt.