Oprindeligt indsendt af
Luffe
Dejligt med en optimistisk indgang til en ny sæson, der, som follow up til en totalt forfejlet kampagne i sidste sæson, bliver ekstremt spændende. Jeg er selv lidt svævende på en lyserød sky, idet min forudanelse fra dengang Bjelland endeligt sagde farvel til Brentford i dag gik i opfyldelse. Bjelland er en stor gave til FCK, for det er netop en spiller med hans profil, der har manglet. Forsvaret SKAL være på plads, inden man kan forvente noget fremadrettet. Samtidig er jeg spændt på offensiven, der, som udgangspunkt ser spændende ud, men det kan blive både fugl og fisk. Jeg hælder dog til en positiv indfaldsvinkel, idet N'Doyes kvaliteter ifm at holde på bolden og fjerne nærgående modstandere kombineret med en arbejdsom co-angriber med udgangspunkt lige bag N'Doye ser noget nær perfekt ud. Og når angriberne løser deres opgaver, så bliver presset på de bageste mindre. Spændende om den nuværende midtbanebesætning kan leve op til forventningerne, eller om der skal suppleres. Måske har Ståle stadig noget i ærmet.
MEN: Jeg forventer ikke mesterskabet i den kommende sæson. Dertil var vi for langt efter i foregående sæson, og det ser ud til, at vores nærmeste konkurrenter (fraset FCN) har forstået vigtigheden af både kontinuitet og tilføjelse af klasse på afgørende positioner. Jeg hilser den øgede konkurrence velkommen, for uden den ville udviklingen, også FCKs, gå i stå. Hvis modstanderne bliver voldsomt bedre, og det mener jeg de er blevet, så bliver vi også nødt til at blive bedre. Det er en selvforstærkende effekt, som i bedste fald vil medføre bedre vilkår for danske holds deltagelse i de europæiske turneringer, og så krydser jeg alt, der kan krydses, for at FCK bliver det danske hold med de bedste fremtidsudsigter - nationalt og europæisk.
Men som vores trup ser ud nu, er vi næsten dér, hvor jeg vil mene, at et dansk mesterskab i 18/19 er mere end fire kilometer nærmere end for en uge siden. Jeg tror på det, men forventer det ikke.